Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

16 den bakteriologiske Litteratur med Beskrivelser af Bak- terier, der aldrig er fundne hverken før eller siden. Det er en Selvfølge, at Mælkeribrugets Mælkesyrebak- terier ikke udgør et afsluttet Hele for sig, de kommer i Mælken for en stor Del med Kogødningen, og det var derfor nødvendigt at undersøge Dyrenes Mælkesyre- bakterier. Men Koerne faar atter deres Mælkesyre- bakterier fra de Planter, de æder, saa ogsaa Planternes Mælkesyrebakterier maatte studeres. Det hele er et Kredsløb. Fra Planterne kommer Bakterierne i Dyrene og herfra med Gødningen i Mælken eller tilbage til Planterne igen. Hvis man ikke har hele Sammenhængen, bliver Studiet ufuldstændigt. Efter de beskrevne Metoder er det lykkedes os at opstille en Række veldefinerede Arter af ægte Mælke- syrebakterier. Hvorledes disse er beskafne kan kun interessere Bakteriologer af Fag. Jeg skal derimod til Slut lige berøre de praktiske Sider af vor Opgave. Af det udviklede vil De forstaa, hvilken Betydning et grundigt Kendskab til Mælkens Mælkesyrebakterier kan faa for Mælkeribruget, og vi haaber, paa det For- søgsmejeri, som Rigsdagen vel ikke kan blive ved at sætte sig imod, at faa Lejlighed til under normale For- hold at prøve de enkelte Arters specifikke Virkninger. Ikke mindre Interesse knytter der sig til Planternes Mælkesyrebakterier. Det er en gammel, velkendt Frem- gangsmaade at beskytte vandholdige Plantedele imod Forraadnelse ved at lade dem gaa i Mælkesyregæring. Forraadnelsesbakterierne taaler nemlig ikke større Syre- mængder. Her i Landet anvendes denne Konserverings- metode ikke blot til de Diffusionssnitter, som Land mændene faar tilbage fra Sukkerfabrikkerne, men ogsaa til andre Foderstoffer. Man anvender i Regelen Selv- syrning; men inden Planternes Mælkesyrebakterier rigtig faar Overtaget, udvikler der sig mange andre Organis- mer — blandt andet luftudviklende —, hvorved der lides et føleligt Tørstoftab. Det vil derfor være af stor øko- nomisk Betydning for Landbruget fra Begyndelsen af at pode Plantedelene med Renkulturer af saadanne Mælkesyrebakterier, der vokser særlig godt under de forhaandenværende Betingelser. Jeg skal i denne For- bindelse nævne, at vi for Tiden gør Surdejgens Bak- terier, der ogsaa hører til Planternes Mælkesyrebakterier, til Genstand for et særligt Arbejde. Endnu større Interesse end til nogen af de fore- gaaende Grupper knytter der sig til Dyrenes Mælke- syrebakterier. De er ingenlunde alle godartede, for hertil hører de Streptokokker, der frembringer Bylder og andre Betændelser. Disse patogene Bakterier vil først kunne faa deres naturlige Plads i Systemet, naar man kender deres saprofytiske Slægtninge. Findestedet for Dyrenes Mælkesyrebakterier er ellers Fordøjelseskanalen, Dyrenes indre Overflade, det Om- raade, hvor den medicinske Bakteriologi og Gærings- fysiologien mødes. De ægte Mælkesyrebakterier, der forekommer her, er som Regel ikke blot godartede, men spiller utvivlsomt den allerstørste Rolle for vort Vel- befindende. Som den geniale Metschnikoff først har frem- hævet, nytter det os kun lidet, omhyggeligt at undgaa alle fordærvede Fødemidler, hvis de Dele af vor Føde, der ikke resorberes i Tyndtarmen, gaar i Forraadnelse i Tyktarmen. Ptomaïner og andre skadelige Forraad- sen det fjerneste, tværtimod, den Maade, hvorpaa en Bakterie er tilbøjelig til at variere, er ofte] en af dens allermest karakteristiske Egen- skaber. For at lette kommende Bakteriologer deres Arbejde maa man ikke blot beskrive de Arter, man undersøger, saa fuldkomment som muligt, men man bør ogsaa an- give Variationsbredden under de Forhold, hvor Bak- terierne normalt forekommer. Isolerer man en Snes Stammer af samme Art samme Sted fra, vil flere af dem være ret forskellige i mange Henseender, og først ved længere Tids Dyrkning under samme Forhold nær- mer de sig til hverandre. Ja, spreder man en Ren- kultur og undersøger de enkelte Individer indgaaende, saa finder man atter individuelle Forskelligheder, ofte saa store, at man begynder at tvivle om, hvorvidt Renkulturen nu virkelig ogsaa var ren. Dyrker man imidlertid de nye Stammer hver for sig, saa erhverver de sotn Regel alle lidt efter lidt Stamkulturens Egenskaber. De nye Stammer, man faar ved at sprede en Renkultur, vil næsten altid straks efter Isoleringen have en svagere Forgæring end denne, og det ligger simpelthen i, at Stamkulturen præges af de allerkraftigste Individer, og det skulde jo være et rent Lykketræf, om man ved Spredningen fik fat i netop et af dem. Dette Forhold forklarer, hvorfor Renkulturer i Praksis aldrig virker saa kraftigt i Begyndelsen som den tidligere benyttede Stamkultur, og de store individuelle Forskelligheder, som man kan støde paa indenfor samme Bakterieart, gør det forstaaeligt, at det ikke er ligegyldigt, om man bliver inficeret med faa eller mange Celler af en Sygdoms- bakterie, thi jo stærkere man bliver inficeret, desto mere Sandsynlighed er der for, at man’ faar nogle af de mest virulente Individer i sig. Jeg formoder, at en Del af de tilstedeværende har undret sig lidt over del Emne, som jeg har valgt til denne Lejlighed. De forbinder muligvis med Gærings- fysiologi andre Begreber end just Bakterieidentiflcering, der kunde synes at ligge Botanikeren nærmere. Jeg haaber dog at have overbevist dem om, at den moderne Bakterieidentificering kun i ringe Grad er Morfologi, men i høj Grad anvendt Kemi. Ligesaa lidt som den medicinske Bakteriologi lader sig skille fra Patologien, lader den øvrige Bakteriologi sig skille fra Gærings- fysiologien i snævrere Forstand. Selv er jeg kommen ind paa Studiet af Mælkesyrebakterierne igennem rent praktiske Opgaver. I Mælkeribakteriologien er man nu saa vidt, at man ved, at det saa at sige udelukkende er ægte Mælkesyrebakterier, der frembringer de ønskede Gæringer; man ved ogsaa, at det drejer sig om flere forskellige Arter, ellers kunde f. Eks. de mange Oste- sorter ikke smage saa forskelligt, som de faktisk gør; man har imidlertid hidindtil ikke været i Stand til at skelne de enkelte Arter fra hverandre, og derfor maatte jeg tage Sagen op fra Grunden, hvis jeg vilde videre. Men begynder man nu først at studere Mælkens og Mælkeribrugets Mælkesyrebakterier, saa indser man snart, at Studiet bliver ensidigt, hvis man ikke udvider det til samtlige Mælkesyrebakterier. Det gælder jo om at faa at vide, hvor de forskellige Arter kommer fra, og hvor- ledes man kan faa fat i dem, naar man har Brug for dem. Det har kun liden Interesse yderligere at berige