Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

Tilstand i Handelen, faaet den allerstørste Betydning i Bakteriologien. Det er jo indlysende, at ligner to Bak- terier hinanden fuldkomment med Hensyn til deres For- gæring af en hel Snes forskellige Stoffer, saa er der al Sandsynlighed for, at disse Bakterier er identiske. De fleste Forskere paa dette Omraade maaler imidlertid ikke de dannede Syremængder, men nøjes med at prøve, om der overhovedet dannes Syre, hvad der er ganske utilstrækkeligt. Paa denne Maade faar man intet Be- greb om, hvilke Sukkerarter Bakterierne virkelig for- gærer, og hvilke de blot lige nipper lidt til i Nødsfald, fordi de ikke har andre Energikilder til Raadighed. Det er ganske nødvendigt at titrere den dannede Syremængde og ordne de forskellige Sukkerarter efter deres Værdi for den undersøgte Bakterie. Selv om de absolute Syre- mængder, som en Bakterie danner med de enkelte Sukkerarter, kan variere noget fra Gang til Gang, alt eftersom Bakterien er mere eller mindre i vigeur i Øjeblikket, saa bliver den Rækkefølge, hvori den fore- trækker dem, konstant. Energikildernes Kække- følge er i Virkeligheden vort vigtigste Iden- tificeringsmiddel, hvorimod det kun har ringe Interesse, om en Bakterie med den eller den Sukkerart akkurat kan danne saa megen Syre, som der skal til for at faa Lakmus til at slaa om fra blaat til rødt. Ligesom man undersøger Bakteriernes Forhold over- for de kvælstoffrie Næringsstoffer, de egentlige Energi- kilder, maa man ogsaa undersøge deres Forhold over- for den kvælstofholdige Næring, Mælkesyrebakterierne er i denne Henseende meget kræsne. De kræver ikke blot — ligesom Dyrene — fuldt færdige Æggehvidestoffer eller alle de Aminosyrer, som indgaar deri, men de fore- trækker endogsaa ganske bestemte Æggehvidestoffer frem- for andre. Vi skal ikke her komme ind paa, hvorledes de nedbryder Æggehvidestofferne, men blot gøre op- mærksom paa, at man maa være klar over, hvilken Kvælstofnæring en Bakterie foretrækker, før man kan prøve dens Forhold overfor Sukkerarter. Det er noget, tidligere Forskere ikke altid har været. Tabellen viser saaledes, hvorledes 3 forskellige Mælkesyrebakterier for- holder sig overfor nogle Sukkerarter, naar de faar det almindeligt benyttede Wittes Pepton (W) som Kvælstof- næring, eller man byder dem Kaseïnpepton (K). Den af de forskellige Sukkerarter dannede Mælkesyre er ud- trykt i 0/00. der ogsaa forgæres mange flere Sukkerarter med dette end med Wittes Pepton som Kvælstofnæring. Det, som det i det hele kommer an paa, før man virkelig kan bedømme en Bakteries Egenskaber, er at finde dens optimale Livsbetingelser. Men denne Opgave hører ogsaa til Bakteriologens allervanskeligste. Naar man saaledes for flere smitsomme Sygdommes Vedkom- mende endnu ikke kender de skyldige Bakterier, saa er det ofte, fordi det ikke er lykkedes at finde et Nærings- substrat, hvori de kan vokse. Vi er ogsaa stødt paa Mælkesyrebakterier, der kun kan holdes i Live i meget specifikke Næringssubstrater. Eet er imidlertid at faa en Bakterie til at vokse, et andet er at lære at dyrke den i Aarevis, saaledes at den ikke svækkes. Hertil skal selvfølgelig Aars Erfaringer, og saa lykkes det endda kun i de færreste Tilfælde, hvad der viser, at man endnu ikke kender alle Livsfornødenhederne. De samme Vanskeligheder har Gartnerne jo med deres Planter, og en gammel Laboratoriekultur er desværre meget ofte kun en skrøbelig Drivhusplante. Egenskaber, der sikkert stikker saa dybt som i Protoplasmaets eller i det mindste i Cellevæggens ke- miske Sammensætning, er <le højeste og laveste Tem- peraturer, som Bakterierne kan vokse ved, og de Tem- peraturer, som de kan taale at ophedes til uden at dræbes. Man har derfor ogsaa allerede i den ældre Bakteriologi søgt at bestemme disse Temperaturer. De er imidlertid endnu ikke bievne benyttede meget til Artsidentiflcering, hvortil de netop egner sig fortræffe- ligt. Men ogsaa ved disse Bestemmelser gælder det om at byde Bakterierne optimale Betingelser i alle andre Henseender, for ellers kan man komme til ret afvigende Resultater. Vi skal her ikke gaa nærmere ind paa flere af de Metoder, der anvendes til Identificering af Bakterier. Der er imidlertid et Punkt, som er afgørende, nemlig Spørgsmaalet, om alle disse Egenskaber, som man saa- ledes bestemmer, nu virkelig ogsaa er konstante, for ellers har de jo ingen Betydning som Artsmærker. Ja, del er selvfølgelig noget, man intet kan vide om paa Forhaand, og en enkelt Undersøgelse af en Bakterie har derfor kun ringe Værdi. Undersøger man de samme Bakterier om og om igen, Aar efter Aar, saaledes som vi har gjort ved vore Mælkesyrebakterier, saa. viser det sig, at de allerfleste Bakteriestammer forandrer nogle Bakterie- nummer Slags Pepton Xylose Arabinose Mannit Lævulose Dextrose Mannose Galaktose Saccharose Maltose Laktose Raffinose in W 3.4 I 2.5 I 0 ! 0.9 1.4 i 0 1.1 j 0 | 1.6 0.9 j 0 0 K 13.5 16.2 i 0 7.9 8.6 1.1 , 7.4 0.2 | 3.6 1.4 I 3.6 . 0.2 af deres Egenskaber enten i den ene eller den anden Henseende. Som Regel skyldes disse Forandringer dog tydeligt nok Svækkelse. Vi har saaledes aldrig oplevet, at en Bakterie har erhvervet Evnen til at f'orgære en ny Sukkerart, men derimod jævnlig, at den har mistet Evnen til at f'orgære visse Sukkerarter, og det da for- trinsvis saadanne, som den i Forvejen havde svært ved at udnytte. Her er i Virkeligheden slet ikke Tale om nogen Variation eller Mutation, men kun om det ganske W 0 0.5 0 1.4 1.1 1.6 0.9 0 0.2 0.7 0 0 normale Forhold, at en Organisme ikke kan udføre K 0 2-3 °-7 38 3-6 3-4 2-° °-4 2-° 2-5 23 23 noget, der falder den vanskeligt, medmindre den staar ------------------------------------------------------ i sin fulde Livskraft. w 0 0 0 6 5 7 4 4-3 4-7 0 2-7 5-4 °-1 : 0 Ved Undersøgelser af den foreliggende Art skal man K 0.9 1.4 3.8 12.2 11.5 11.7 7.7 11.7 4.5 9.7 0.5 10.4 saa vjjt muligt maale alle Evner og Anlæg kvan- titativt, man lærer saa at skelne imellem væsentligt og Man ser, at der ikke blot dannes mere Syre over1 uvæsentligt, og naar man kan det, saa generer Bak- hele Linien, naar der benyttes Kaseïnpepton, men arteriernes tilsyneladende Variationer ikke Artsbestemmel-