Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

 I K5 O LO I junkt ved Universitetet i Fysik, men da netop i dette Aar Forsøgene med Voltas Søjle overalt vakte den største Opsigt og ogsaa i høj Grad vakte Ørsteds In- teresse, fik han ingen Ro, før han havde opnaaet at komme ud paa en større Studierejse for at sætle sig ind i det levende videnskabelige Liv, der paa da- værende Tid trivedes rundt om i Europa. Det lykkedes Ørsted ved Professor Mantheys Hjælp at opnaa Cappels Legat, der satte ham i Stand til at rejse ud i 3 Aar, en Rejse, der bragte Ørsted et meget stort Udbytte, baade fra Tyskland og Frankrig. I Tyskland lærte han at kende den udmærke- de Fysiker og Eksperimentator 1. W. Ritter, der hl. a. har opfundet den saakaldte Ladningssøjle, der bestod af en Søjle af Sølvmønter med mellemliggen- de fugtige Tøj skiver, som kunde oplades med Elek- tricitet fra en Voltas Søjle, og saaledes var i Stand til at virke som et sekundært Element, altsaa en Forløber for Akkumulatoren. Ørsted interesserede sig i højeste Grad for den- ne Opfindelse og arbejdede ivrigt for at skaffe Rit- ter officiel videnskabelig Anerkendelse herfor. I Tyskland traf Ørsted endvidere sammen med | Fichte, Schelling, â. W. Schlegel og Fr. Schlegel. Under sit Ophold i Berlin skrev Ørsted hjem, at han havde fundet den Lov for forskellige Legemiers elektriske Ledningsevne, at blandt de faste Legemer er de sejge göde Ledere, medens de skøre leder daarligt. Blandt de flydende Stoffer er de brændbare daarlige Ledere, de ikke-brændbare gode L(dere. Det tilføjes dog, at der rimeligvis vil være mange Undtagelser fra denne Lov, m^n at der er meget, som taler for den. I Paris traf Ørsted sammen med en Række dygtige og ansete Fysikere og Kemikere, hvoriblandt særlig skal nævnes Charles, Opfinderen af Luftbal- lonen Charlieren, Professor i Fysik ved Conserva- toire des arts et métiers, en Mand, hvis Eksperij menter var fortrinlige, og hvis Forelæsninger var en fuldstændig Nydelse ved deres klare, skarpe Form. Endvidere den ansete Kemiker Vauquelin, Grundstoffet Chroms Opdager, der var en glimren- de Eksperimentator, men hvis Forelæsninger til Gengæld var lidt mindre velordnede og klare. Endelig Generaldirektøren for den offentlige Undervisning, Fourcroy, der fik oprettet den be- kendte polytekniske Højskole i Paris, og som iøv- rigt var en særdeles dygtig og anset Kemiker, over- for hvem Ørsted udtalte, at han ved sin Hjemkomst haabed'e at faa udvirket, at der blev oprettet en lig- nende teknisk Højskole i København. Ørsted arbejdede i de følgende Aar stadigt med denne Tanke, som det dog først lykkedes ham at faa gennemført i 1829. Da Ørsted var komen hjem fra denne Rejse, tik han kort Tid efter Ansætfelse ved Universitetet og skulde her holde Forelæsninger over Fysik. Universitetet ejede paa dette Tidspunkt ikke nogen Samling af fysiske Instrumenter eller Appa- rater, saa Ørsted maatte i Begyndelsen laane sig frem. JDet lykkedes dog i Løbet af faa Aar at faa en nogenlunde tilfredsstillende Samling bragt tilveje. Ørsted lagde stor Vægt paa Eksperimenterne og skriver bl. a. herom: »De blotte tørre Forelæsnin- ger, saaledes som de gives i Berlin, behager mig ikke; thi fra Eksperimenteringen maa dog alle vi- denskabelige Forbedringer gaa ud.« Forelæsninger- ne har øjensynligt vakt megen Interesse, idet der ofte ikke var Plads nok i Lokalet. Blandt Tilhører- ne befandt sig ogsaa en Del Damer. I Sept. 1806 blev Ørsted udnævnt til ekstraor- dinær Professor i Fysik og Kemi, idet Kemien end- nu ikke dengang havde faaet sit eget Professorat. Først Ørsteds Elev og gode Ven, den dygtige unge Kemiker Ziese, opnaaede i 1822 det første danske Professorat udelukkende i Kemi. Ørsted var i disse Aar ivrigt optaget af Arbejde med sine Forelæsninger og Forsøg, navnlig med gal- vaniske Apparater, Vædskers Sammentrykkelighed, samt Studier og Forsøg med Klangfigurer. Han ud- sender en Del videnskabelige Skrifter, og faar end- da Tid tilovers til at interessere sig for Poesi og Digtekunst, der jo netop paa dette Tidspunkt var ved at opleve en straalende Renaissance her i Lan- det. Ørsted sejv gav sig en Del af med Poesi og har skrevet flere smukke Digte, ligesom han var meget ivrig for at holde det danske Sprog rent for unødvendige Fremmedord. Ørsted siger bl. a. her- om : »Naar man taler til en Ulærd om Temperatur, søger han noget mere deri, end naar man laler om Varme. Taler man om Pression, tror han, at det be- tyder noget nreré end Tryk. Taler man om Objekt, tænker han, at det betyder noget mere end Gen- stand. -----Jo nærmere vi kan bringe Videnska- bens Sprog til at udtrykke Tingene ligesom med eet Slag baade for Tanke og Indbildningskraft, desto mere gør vi det til et Led i den almindelige Dannel- se og til Folkets Ejendom. — I saadanne Fag, hvori