Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

293 - vor Kundskab er mindre sikker, kan man af Kunst- ord danne et Slot af Sæbebobler, som ser snare pragtfulde ud og skuffer den ukyndige.« Ørsted indførte i det danske Sprog adskillige nye Ord med fortrinlig dansk Sprogtone, f. Exp. Ilt, Brint, Rumfang, Vægtfylde o. s. v. Her skal anføres nogle af Ørsteds BemaTknin- ger vedrørende enkelte elektrotekniske Udiryk: »Anode og Kathode ere slette Ord; vil man gase ud fra den Talebrug, hvorefter man bruger elek- trisk Strøm og tillægger den en Retning fra saa- kaldte +E til —E, saa kunde man kalde Anoden Fralederen, Kathoden Tillederen, og i Sammen- hæng hermed kunde man tale om Fraledning og Tilledning. Saaledes kunde man da sige: I Voltas Søjle sker Fraledningen fra Zinken til Vædsken, fra Vædsken til Kobberet, fra Kobberet til Zinken og derfra igen til Vædsken o. s. v. Man kunde maaske endnu bedre bruge Udtrykkene Indleder og Udleder, man havde da ogsaa det bequemmé Indgang og Ud- gang. Anion Medqænqer i . , , , , • , . 3 ' i den elektriske Strøm. hatton, Modgænger | Magnetisere indfører en fremmed Ordbøjning i Sproget. Hvorfor ikke sige magnete. (af Magnet) som korne (af Korn)'! Magnetisme er ikke andet end Magnettilstand. Phasis, laant fra Astronomiens Udtryk om Maanens Udseende, bruges tit billedligt, hvor del slet ikke hører hen, f. Ex. i Schumachers Nordlys S. 18 om Varmeforandringerne i Døgnets og Aarets Løb. Naar vi ikke ængsteligt ville oversætte, men tænke paa Dansk, kunde man langt naturligere bru- ge Varmeskifter ligesom Maaneskifter. *)« Ørsted tager i 1812 atter paa en Studierejse til Tyskland og Frankrig og forstod ogsaa denne Gang at faa stort og godt Udhvile af Turen. I 1813 kom Ørsted tilbage og giftede sig samme Aar med Bir- gitte Balling. I 1817 fik Ørsted Ridderkorset og blev udnævnt til Professor Ordinarius. Ørsted var stærkt oplaget af naturfilosofiske Betragtninger, saaledes som det bl. a. fremgaar af hans store Værk »Aanden i Naturen«, og mente, at der maatte være en vis Enhed i Naturen, det gjaldt blot gennem Forsøg at paavise en saadan Enhed. Allerede i 1812 havde Ørsted i et Skrift ud- talt, at der sikkert maatte eksistere en Forbindelse mellem Elektricitet og Magnetisme. Spørgsmaalet var blot, hvorledes man gennem Forsøg skulde kun- ne naa til at vise, at disse to forskellige Tilstands- former skyldtes den samme Naturkraft. Man mente tidligere at have bemærket, at et Lynnedslag kunde ændre Magnetismen i en Magnetnaal, men man hav- de i Virkeligheden ingen Klarhed over, hvorledes Sagen egentlig forholdt sig. Umiddelbart før en Forelæsning i Begyndelsen af Aaret 1820 fik Ørsted den Tanke, at maaske kun- de den galvaniske Strøm i en Ledningstraad bringes til at paavirke en Magnetnaal. Ørsted afbrød sin Forelæsning og foreslog sine Tilhørere straks at prøve denne Idé ved et Forsøg. Ørsted mente først, at Virkningen udstraalede fra den elektriske Ledning paa lignende Maade som Lys og Varme fra en glødende Traad. Han bragte derfor en tynd Metaltraad i Glødning ved Strømmen fra et galvanisk Batteri, og naar Ledningen blev holdt hen i Nærheden af Magnetnaalen, viste det sig, at denne bevægede sig. Da Ørsted ønskede at gennemprøve dette mere omhyggeligt, ventede han et Par Maaneder til han tik bedre Tid, og tog saa fat paany paa en meget omhyggelig udført Forsøgsrække, saaledes at han den 21. Juli 1820 kunde udsende paa Latin sit bte- rømte Skrift EXPERIMENTA CIRCA EFFECTUM CONFLICTUS ELECTRICI IN ACUM MAGNETICAM. Denne Meddelelse, der overalt vakte den stør- ste Opsigt og gjorde H. C. Ørsteds Navn verdensbe- I rømt, viser, med hvilken Omhyggelighed Ørsted har gennemført en lang Række højst interessante For- søg til Belysning af den nye Opdagelse. Den skal her gengives i en moderne Oversættel- se af Professor Prytz efter »Nyt Tidsskrift for Fy- sik og Kemi« 1896: Forsøg over Virkningen af den elektriske Konflikt paa Magnetnaalen. De første Forsøg over de Ting, som jeg herved skal meddele, blev udførte ved de Forelæsninger jeg holdt næstsidste Vinter isme og Magnetisme. Af *) Hvis trefaset Strøm havde have fopeslaaet Udtrykket over Elektricitet, Galvan- disse Forsøg syntes det at været kendt, vilde Ørsted sikkert treskiftet eller treskiftende Strøm. fremgaa, at Magnetnaalen kunde føres ud af sin Stilling ved Paavirkning fra det galvaniske Appa- rat; og det med den galvaniske Kæde lukket, ikke aaben, som berømte Fysikere for en Del Aar siden har forsøgt det. Men da disse Forsøg bleve udførte med et mindre virksomt Apparat, og da derfor de