Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

297 med Naturen, vil lettere sees ved en Gentagelse af Forsøgene end ved en lang Forklaring. Det Vil hjælpe meget til en riglig Opfattelse af Forsøgene at have de elektriske Kræfters Gang i Lednings- traaden angivet ved paamalede eller indridsede Tegn. Til hvad Jeg har sagt vil jeg endnu tilføje føl- gende: Jeg har paavist i en for 7 Aar siden udgiven Bog, at saavel Varme som Lys ere elektriske Kon- flikter. Af de ny tilkomne Iagttagelser tør man nu slutte, at der ogsaa findes Kredsbevægelste i disse Virkninger; dette tror jeg kan bidrage meget til at opklare de Fænomener, som man indbefatter under Navnet Lysets Polarisation. Kjøbenhavn, den 21de Juli 1820. Hans Christian Ørsted. Ridder af Danebrog, Professor ord. i Fysik ved Kjøbenhavns Universitet, Sekretær i det kongelige Videnskabernes Selskab * i Kjøbenhavn. Foruden de Forsøg, Ørsted har omtalt i denne Meddelelse, har han udført en hel Del andre, f. Exp. har der ved flere af Forsøgene været anvendt Led- ningstraad, som ikke glødede. Kort Tid efter offent- en Jernstang, der var anbragt inden i en elektrisk Traadspole, og ligeledes samme Aar (18. Sept. 1820) meddeler en anden fransk Fysiker Ampere, at to elektriske Strømme mekanisk paavirker hinanden. H, C. Ørsted Værket i Kjøbenhavn. liggjorde han i Schiveiggers Journal en Del nye For- søg og omtalte her bl. a., hvorledes han i ‘en Traad havde ophængt et lille galvanisk Element med En- derne forbundne med en Ledningstraad, og at den- ne bevægelige Strømkreds kunde drejes ved Paa- virkningen fra en stærk Magnet. Det er sikkert Ørsteds store Glæde over at have fundet en af de Naturlove, der viser den Enhed i Naturen, til hvilken Erkendelse han og hans Samti- dige var naaet gennem naturfilosofiske Betragtnin- ger, der bragte ham til straks fuldtud at offentlig- gøre sin Opdagelse i Stedet for at ruge over den, indtil eventuelt langt mere vidtrækkende Forsøg kunde være gennemført. Hele den videnskabelige Verden indenfor Fy- sikkens Omraade kastede sig med Iver over Ørsteds Opdagelse for at arbejde videre paa dette Grundlag. Allerede i Slutningen af Aaret 1920 fandj. den franske Fysiker Arago, at man kunde magnetisere Ampere, der ligesom Arago var Professor ved den polytekniske Højskole i Paris, udvikler Læren om Elektrodynamikken betydeligt videre i de nærmest følgende Aar, navnlig i sit store Værk derom for Aaret 1826. (Forøvrigt skal der i en af Ørsteds Optegnelser fra 1821 foreligge et Forslag til at fremkalde stærk Magnetisme ved Hjælp af en Ledningstraad, der er opviklet i Spiral). Den 30. Oktbr. 1820 fremsatte Biot og Savart Lovene for en retlinet Leders Paavirkning paa en Magnetpol, 1821 viste Faraday, at en Magnet kan holde en Strømleder i vedvarende Rotation, 1826 fremsattes den bekendte Ohms Lov. Den engelske Fysiker Faradays Opdagelse af den elektriske Induktionsvirkning (forelagt for Roy- al Society d. 24. Nvbr. 1831) bragte et nyt Moment ind i Udviklingen, saaledes at det ved Hjælp af den elektriske Induktion blev muligt at undgaa de kost-