Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

298 — bare galvaniske Elementer og erstatte disse med elektriske Maskiner. Det varede dog en Række Aar endnu, før man naaede saa vidt. Ørsted gjorde i 1822 paany en større Rejse til Tyskland, Frankrig og England. I Berlin traf han Seebech, der ved Hjælp af den af Schweigge.r op- fundne Multiplicator havde opdaget Thermoelektri- citeten. Denne nye Opdagelse, at Varme direkte kun- de frembringe Elektricitet, interesserede Ørsted i meget høj Grad. Ørsted traf endvidere paa sin Rejse bl. a. Schweigger, Arago, Ampere, Davy og Faraday. I 1824 opdagede Ørsted, at Leret indeholdt et Metal, og «Ici lykkedes al faa det udskilt i Form af Kloraluminium, hvorimod det var ham umuligt at fremstille det rene Metal. Den unge tyske Kemiker Wöhler fortsatte Ørsteds Undersøgelser, og ham lykkedes det i 1845 at fremstille ganske smaa Stum- per rent Aluminium. Ørsted havde under alt dette aldrig opgivet sine Tanker med Hensyn til en Højskole for Udbredelse af Naturkundskab. Da der imidlertid stadig viste sig Vanskeligheder, og Sagen trak ud, stiftede hati <1. 26. Maj 1824 »Selskabet for Naturlærens Udbre- delse«, hvis Formaal var al udsprede Kendskab til Naturen og dens Love, navnlig indenfor Fysikken og Kemien, i en saa almindelig Form, at enhver Lægmand derved skulde blive i Stand til at lære at kende og forstaa Naturforskningens Arbejde og Re- sultater. Dette Selskab, der endnu bestaar i fuld Livs- kraft, har paa den smukkeste Maade forstaaet at be- vare og hævde Traditionerne fra Ørsteds Dage. For- uden at virke ved populære Foredrag udsender det ogsaa siden 1904 »Fysisk Tidsskrift«, Endvidere har Selskabet i 1908 indstiftet en Ørstedsmedaille ledsa- get af en ret betydelig Pengesum til Uddeling til særligt fremragende Fysikere eller Kemikere. Hid- til er Ørstedsmedaillen bleven uddelt til Dr. phil. Prof. S. P. L. Sørensen, Dr. med Prof. C. Christian- sen, samt Dr. phil. Prof. Martin Knudsen. Tanken om en polyteknisk Læreanstalt arbej- dede dog stadigt hos Ørsted og endeligt lykkedes det al faa Planen ført igennem. Den 5. November 1829 kunde den polytekniske Læreanstalt indvies, og H. C. Ørsted blev dens Direktør indtil sin Død. Ørsteds Indvielsestale hed: »Om den dannende Virkning, Naturvidenskabernes Anvendelse maa udøve«. Det cetrale i denne var, al Videnskab og praktisk An- vendelse maa arbejde Haand i Haand, idet begge vil høste Fordel deraf, altsaa en praktisk Uddannelse paa videnskabeligt Grundlag. »De Mænd, der udgaar herfra, vil hver paa sit Sted i Fædrelandet, selv om de ikke lægger an derpaa, danne nye Udgangspunk- ter for nyttige Kundskabers Udbredelse. National- aanden vil efterhaanden faa en mere praktisk Ret- ning, Fædrelandets Naturfrembringelser bedre ud- nyttes, fremmede Opdagelser hurtigere komme i Om- løb. Derved vil Velstanden mere og mere blomstre, Fædrelandskærligheden og Borgersindet næres og vokse.« Den polytekniske Læreanstalts siden Oprettelsen været følgende: Direktører har Professor H. C. Ørsted 1829—1851 « I. G. Forchhammer 1851 — 1865 « C. G. Hummel 18G5—1872 « C. V. Holten 1872—1883 « Jul. Thomsen 1883—1902 Direktør G. A, Hagemann 1902—1912 Professor H. I. Hannover 1912— — Oprindeligt doceredes Elektroteknik under Fa- get Fysik. Først i 1896 udskiltes Elektroteknik som et særskilt Fag for Maskiningeniører med Ib Wind- feld Hansen som Lærer, der i 1911 afløstes af E. v. Holstein Rathlou. I 1903 oprettedes en speciel elek- troteknisk Studieretning med Lærerne W. Rung og Abs. Larsen, hvortil i 1917 kom A. K. Aubeck. I 1909 oprettedes en særlig Retning for Svagstrømsteknik med P. O. Pedersen som Lærer. Ogsaa paa den polytekniske Læreanstalt har de skiftende Direktører og Lærere ført Udviklingen frem ad den ad Ørsted anviste Vej, og en Række af dygtige Ingeniører udgaaede fra den polytekni- ske Læreanstalt har vidst at arbejde lil Gavn og Ære for deres Land og for den Læreanstalt, som Ørsted oprettede, og for hvilken han ofrede sin Interesse hele den sidste Del af sit Liv. Efterhaanden som det i stedse højere Grad gik op for Udlandets Fysikere, hvilket mægtigt og be- tydningsfuldt Arbejdsfelt Ørsteds Opdagelse dan- nede Basis for, voksede hans Anseelse til sand Ver- densberømmelse, og en Rejse, som han i 1846 fore- tog lil et Naturforskermøde i Southampton, forme- de sig som et fuldstændigt Triumftog. Ogsaa her- hjemme høstede Ørsted i høj Grad Beundring og Anerkendelse. Han var saaledes efterhaanden ble- ven udnævnt til Ridder af Dbg., Dannebrogsmand, Etatsraad, Kommandør af Dbg. Konferentsraad og Storkors af Dbg.