Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

301 Grundtyper kan man gaa ud fra <le regulære Former: Bestemmelsen af den virkelige, ru Overflades Areal Tærningen, den halve Tærning, Tetraederet, det dobbelte | har særlig Betydning for Tjæremakadamisering, idet den Tetraeder og det halve Tetraeder; og under Hensyn lil, I Tjæremængde, som er nødvendig ttl Dækning af Skær- at maskinslaaede Skærver indeholder særlig mange flade : verne, maa staa i Forhold til Overfladearealet. Det Sten, kan man gaa ud fra, at Antallet af halve Tetraedre teoretiske Overfladeareal, der bestemmes uden Hensyn er dobbelt saa stort som Antallet af hver af <le øvrige til Ruheden, kan man derimod benytte til at finde Grundformer. Naar Skærvestørrelsen bestemmes ved | Middeltykkelsen af Fugerne i en Skærveblanding, hvilket Diameteren d af en Ring, som Skærverne netop kan | har Betydning for Fastsættelsen af den passende Korn- passere, finder man for de typiske Grundformer følgende | størrelse for de Smaaskærver (Bagharpning), der skal Tal for Volumen v0 og Overllade o' af den enkelte bruges lil delvis Udfyldning af Fugerne mellem de ren- Skærve samt for Forholdet mellem Overflade og Volu-1 harpede og sammentromlede Skærver i Vejbanens Dæklag. o' Idet 1 m3 Skærver i løst Maal indeholder v ' V'o = (0,46 4- d) ma fast Sten, altsaa V' = (0,54 — d) m8 ______. _________________■______________________ ' Mellemrum, og den samlede teoretiske Overflade af vo o' °'d . V Skærverne er O' = ’’ V'o — (0,46 + d) ni2 = ^5’^6 + 11 j m2, Tærning 0,3535 d’ 3,0000 d2 8,4853 Halv Tærning 0,3578 d3 3,2000 d2 8,9443 Tetraeder 0,1179 d3 1,7321 ds 14,6069 Dobbelt Tetraeder .... 0,1531 d8 0,0907 d8 1,9486 d2 12,7279 maa Middeltykkelsen af Fugerne blive Halvt Tetraeder 1,6261 d2 17,9240 do 0,0907 d8 1,6261 d2 17,9240 V' 0,54 — d Middeltal 1,1637 6“d8 = 0,1940 ci» 13,1328 -|-d’ = 2,1888 <P 11,2825 ~ 0,50' — 0,5 • 11 (0,46 + d) d’ fordi Produktet af Middeltykkelse af Fugerne og Over- afrundet til 0,20 d3 2,20 d1 11,00 fladearealet maa være lig det dobbelte af Fugernes Rum- fang. Eksempelvis faar man for <1 — 0,06 m. Da Overlladen af virkelige Skærver ikke er glat, maa man skelne imellem det teoretiske Overfladeareal O' = V° (3) d og det virkelige Overfladeareal hvor Vo er Skærveblandingens Stenvolumen, og kr er en Ruhedskoefficient, som for ganske smaa Korn kan regnes lig 1, men for større Skærver af Granit maa antages at vokse med jævnt aftagende Differenser til Værdien 1,25, naar d vokser til 0,10 m. For at kunne føre Ruhedskoefflcienten i Regning, kan man antage Loven for dens Variation udtrykt ved kr = 0,99975 + 5,0025d — 25d2, (4) naar d angives i Meter, saa at man for d — 0,10 m faar kr = 0,99975 + 0,50025 — 0,25 = 1,25, • for (I 0,0001 m faar kr = 0,99975 + 0,00050025 — 0,00000025 = 1,00025. Den antagne Lov for Ruhedskoefficientens Varia- tion er selvfølgelig ganske hypotetisk og dens tilsyne- ladende store Nøjagtighed illusorisk, da de tilfældige Variationer i Skærvefladernes Ruhed sandsynligvis kan være ret store; men under Forudsætning af Grænse- værdiernes Riglighed giver den formentlig brugbare Middelværdier for Ruheden, og Fejlen ved at bruge dem er sikkert langt mindre end den Fejl, man vilde begaa ved enten helt at se bort fra Ruheden eller ved at brugt en konstant Værdi for Ruhedskoefflcienten. 0,54 — 0,06 5.5 (0.16 + 0,06) ■0,06 = 0,01006 m. Eugetykkelsen for løst lejrede 6 cm Skærver maa der- efter antages at svinge mellem Værdierne 0 og 2 b'=0,02 ni. 1 m3 sammentromlede Skærver indeholder Vo — (0,46 + d)3m3 fast Sten, altsaa Vj = 1 — (0,46 + d)3m3 Mellemrum. Det teoretiske Overfladeareal er 11 11 2 O' = -- Vo d- CO,46 + d)3m2, og Middeltykkelsen af Fugerne maa derefter blive u’au 0,5-11 (0,46 + d)3 Eksempelvis faar man for d = 0,06 ni og (0,46 d)5 = 0,6466, at t 1 — 0,6466 0,3534 b =---------’----0,06 == ■ 0,06 i-ll-0,6466 ’ 5,5-0,6466 0,021204 = = 0,00596 m ~ 0,006 m . Eugetykkelsen maa derefter antages at svinge mellem 0 og 2b — 0,012 m. Uden at forandre Skærveblandingens Volumen kan man iblande en vis Mængde Smaaskærver af Størrelse fra b til 2b, der kan faa Plads i Fugerne, og naar dis- ses Rumfang er Vj, kan man skønsmæssigt regne et Kvantum lig g af Skærvediameter 2b og et Kvantum lig I Vj af Skærvediameter 8.