Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

Tabel 111. Stenvolumen i fasttromlet Vejbane pr. ni3. d ni O > £ dl m Vol = « • Vld . Vod, m3 d4 ID Vo2 = i • Vid • Vod2 m” a V0+VO14-VO2 Antal af store og smaa m3 Skærver 0,03 0,6215 0,006 f • 0,3785 • 0,6011 = 0,0852 0,003 i ■ 0,3785 • 0,5985 = 0,1123 0,8190 23064748 0,04 0,6300 0,008 1 • 0,3700 • 0,6028 = 0,0836 0,004 j • 0,3700 • 0,5993 = 0,1109 0,8245 9526271 0,05 0,6383 0,010 | • 0,3617 • 0,6045 = 0,0820 0,005 | ■ 0,3617 0,6002 = 0,1085 0,8288 4777230 0,06 0,6466 0,012 ’ ■ 0,3534 • 0,6062 = 0,0804 0,006 1 0,3534 0,6011 = 0,1062 0,8332 2696092 0,07 0,6549 0,014 | ■ 0,3451 • 0,6079 = 0,0782 0,007 Ij • 0,3451 ■ 0,6019 = 0,1037 0,8368 1667229 0,08 0,6631 0,016 | ■ 0,3369 ■ 0,6096 = 0,0770 0,008 | 0,3369 • 0,6028 = 0,1013 0,8414 1092102 Fugerne mellem de fasttrorplede Sten. Resultatet, deri Til Bedømmelse af de to Granitsorters relative God- ses i Tabel III, stemmer i det hele godt med den Er- hed var Resultatet magert, da begge gav nogenlunde faring, at Stenvolumen i en Kørebane, inklusive Bag- harpningen, gennemsnitlig udgør 83 °/0 af Kørebanens (Dæklagets) Volumen, og ligeledes med den Erfaring, at man ved Haandslaaning af Skærver, hvor Bagharpningen sædvanlig udgør | af det hele Stenvolumen, faar en passende Mængde af Smaaskærver til Fyldning af de større Hulrum mellem de renharpede og fasttromlede Skærver. 2. Skærvematerialets Styrke. Ved Bedømmelse af Skærvers Styrke maa man først erindre det Faktum, at en Stentærnings Styrke mod Knusning pr. cm2 af Tværsnittet ikke er uafhængig af Tærningens Størrelse, men vokser med denne, hvad man forklarer ved den Svækkelse, Overfladen lider ved "Pærningens Tildannelse, en Svækkelse, der betyder mest ved smaa Tærninger, saa at man sædvanlig til | Bestemmelse af Stenarters Brudbelastning benytter Tær- ninger med 5 cm Sidelinie for at faa ensartede Resul- tater. Nogen sikker Vejledning med Hensyn til lladesvækkelsens Størrelse har Knusningsforsøgene næppe givet. Det er ligeledes en bekendt Sag, at de fleste overensstemmende Tal, idet det for begge viste sig, at Tabet ved Maling i tør Tilstand var c. 33 °/0, i vaad Tilstand derimod c. 75 °/0 af det oprindelige Stenvolu- nien. Dette Resultat har stor Interesse for Vejbyg- ningen og fortjener en nærmere Analyse, der mulig kan tjene som Incitament og Vejledning for videregaaende Forsøg. Karakteren af det malede og sigtede Skærvegrus blev ikke væsentlig forandret i Henseende til Blandings- forholdet af de forskellige Kornstørrelser, idet store og smaa Korn tilsyneladende var afslidt lige meget. Hvis man gaar ud fra, at den oprindelige Blanding har indeholdt Korn med Diameter 0,0002, 0,0003, 0,0004 o. s. v. indtil 0,0050 m med samme Rumfang v for alle Kornstørrelser, kan Blandingens Stenvolumen anslaas til Vo = v (0,4602 + 0,4603 0,4604 --------- 0,4650) 0,0050 = 22,6674 v. 0,0002 = vX 0,46 + d Over- hidtil Den dertil svarende Overflade uden Hensyn til Ruheden bliver O' Sten- arter taber i Styrke ved Mætning med Vand, men For- skellen mellem Brudstyrkerne for tør og vaad Sten, for | svensk Granit f. Eks. 2400 kg og 2280 kg pr. cm2, synes efter Knusningsforsøgene altfor lille til at forklare ; Ved den store Forskel paa Størrelsen af en Skærvevejs Slid , i tørt og fugtigt Vejr. Thi selv om Mængderne af afslidt Vejmateriale proportionale med Brudstyrkerne i Formindskelse af Styrken fra 2400 Sliddet i Forholdet /0,4602 0,4603 10,0002 + 0,0003 11 (0,46 4- d) ” ”d“ II. N 0,4604 0?0004 0,0050 — 177597,5 v. 0,0002 0,4650 0,0050 tør Maaling formindskes Stenvolumen med 22,6674 -------v = 7,5558 v. 3 Af en foreløbig Beregning skønnes, at Tabet om- kg til 2280 kg bevirke en Forøgelse af sie« O O O 00 Tt l,052635= 1,080, man anerkender, at maa være omvendt j Potensen vil en kun trent svarer til Afslidning af et Stenlag af Tykkelse : tt = 0,000054 in. Da Rumfanget v0 = (0,46-|-d) v ogsaa 11 (0,46 + d) v , . , kan skrives v0=^ho = ———— • h, idet h er Indflydelse af stadig Begn 3d Middelhøjden for en Række Pyramider, hvis Grundfladers Sum er lig den samlede Skærveoverflade, bestemmes paa ° denne Middelhøjde ved =1, altsaa h = d eller <1 = h. og Erfaringen lærer, at en Vejbanes Slid er langt større. I Efteraaret 1914 foretog Professor Suenson nogle Malingsforsøg med tørt og vaadt Skærveaffald, hvorved han liaabede at faa Momenter til en sammenlignende Bedømmelse af to Leverancer til Traverbanen af svensk At Middelhøjden formindskes med tt = 0,000054 Skærveafïald, af hvilke den første havde givet en god, svarer allsaa til, at Diameteren <1 formindskes inecl den anden en daarlig Travbane. Efter Erasigtning af ûjd = ■ 0,000054 = c. 0,0002 ni. alle Korn mindre end c. 0,2 mm, malede han Resten, I Ved Afslidning af Tykkelsen tj og efterfølgende Sigt- der indeholdt en ligelig Blanding af alle Kornstørrelser ning vil derfor de lo mindste Kornstørrelser (d —0,0002 fra c. 0,2 mm til c. 5 mm, paa en Kuglemølle ved et | og d = 0,0003) helt forsvinde, og dertil svarer Volumen bestemt Antal Omdrejninger og bestemte Vægttabet efter (0,4602 -J- 0,4603) v — 0,9205 v. For Korn af større Dia- en gentagen Erasigtning af alle Korn mindre end 0,2 mm. | meler end 0,0003 m bestemmes det afslidte Rumfang