Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

lige store Mængder af det nyttige Stenvolumen, vil Sliddet paa en vis Kørebane maalt i Forhold til Sliddet paa en tør Kørebane af 8 cm Skærver som foran be- mærket blive lig Forholdet mellem de nyttige Sten- ’ n voluminer i en tør Kørebane af 8 cm Skærver og den betragtede Kørebane. Tabel XIII giver en Oversigt over de relative Slidhøjder for tør, vaad og frossen Køre- bane af forskellige Skærvestørrelser, hvoraf atter bereg- nes de relative Højder for det aarlige Slid, som frem- kommer ved en ensformig fordelt Færdsel, som i 4 Maaneder virker paa tør Kørebane, i 6 Maaneder paa vaad Kørebane og i 2 Maaneder paa frossen Kørebane. Tabel XIII. Relative Slidhøjder. d in tør Kørebane 4 Mdr. vaad Kørebane 6 Mdr. frossen Kørebane 2 Mdr. Aarligt Slid so 0,03 1,2507 1,6213 ■2,0128 1,5630 0,04 1,1614 1,4352 1,7032 1,3886 0,05 1,0814 1,3281 1,5362 1,2806 0,06 1,0609 1,2477 1,4170 1,2137 0,07 1,0279 1,1892 1,3341 1,1596 0,08 1,0000 1,1430 1,2705 1,1166 For at kunne sammenligne dette Resultat med Gravenhorst’s Slidmaalinger, hvorefter Overfladesliddet paa Kørebaner fremstillede af 3,9 cm, 5,2 cm og 6,5 cm Skærver skal forholde sig som 1 : 0,9 : 0,6, kan man optegne Slidkurven, hvis Ordinater svarer til Skærve- størrelsen, medens Abeisserne angiver de aarlige Slid- højder i Forhold til Sliddet paa en tør Kørebane af 8 cm Skærver, og ved grafisk Interpolation finde de teo- retiske Slidhøjder for d = 0,039, 0,052 og 0,065. 1 Fig. 2 svarer Kurven s0 til de i Tabel XIII angivne Værdier, og man finder de til Skærvediametrene 0,039 —0,052 og 0,065 m svarende relative Slidhøjder til henholdsvis 1,406—1,268 og 1,186. Man kan sammenligne disse Værdier med Maalings- resultaterne enten paa den Maade, at man søger den størst mulige Overensstemmelse for to af Maalingerne eller saaledés, at Afvigelserne saa vidt muligt bliver numerisk lige store. I første Tilfælde kan man f. Eks. opstille Forholdet Det er dog rimeligere at lægge Kurven saaledes, at de største Afvigelser fra Maalingerne bliver lige store, og man kan da opstille Forholdet saaledes 1,406 _ 1,268 _ 1,186 0,868 ~ 0,782 — ((732 ’ hvilket betyder, at den teoretisk bestemte Styrke vilde have passet med Slidmaalingerne, hvis disse havde givet 1,0 — 0,132 = 0,868, 0,9 — 0,118 = 0,782 og 0,6 + 0,132 = 0,732 i Stedet for henholdsvis 1,0—0,9 og 0,6. Det er vel nok usandsynligt, at Slidmaalingerne er behæftede med saa store Fejl som 13 å 22 °/0 af den hele Slidhøjde, hvorvel det ved disse Maalinger alt i alt kun drejer sig om smaa Størrelser og begrænset Nøj- agtighed, og derfor maa man antage, at Sliddet er af- hængigt af andre Faktorer ved Siden af Skærvernes Styrke, f. Eks. af de Stød, som Vognhjulene paa Grund af Vejbanens Ujævnhed giver Skærverne, saa at en Del af Skærvematerialet gaar tabt ved pludselig Knusning, fordi almindelig Makadamisering ikke indeholder noget Bindemiddel, der kan holde sammen paa det knuste Stenmateriale. Tabel XIV. Skærveantal pr. in3, nyttigt Volumen, Areal og Brudbelastning pr. Skærve. d di d2 Antal a pr. m8 Vejbane Nyttigt Sten vol. ms Middel- volumen pr.Skærve cm3 For kubiske Skærver Nyttigt Tværsnit cm2 Brud- belastning kg 0,03 115093 0,46589 4,0566 2,5436 6420 0,006 1975000 0,03874 0,0196 0,0728 184 0,003 20975170 0,04589 0,0022 0,0169 43 0,04 49219 0,50517 10,2637 4,7229 11920 0,008 816780 0,04076 0,0499 0,1355 342 0,004 8661760 0,04695 0,0054 0,0309 78 0,05 25532 0,53182 20,8295 7,5704 19108 0,010 409970 0,04276 0,1043 0,2216 559 0,005 4341850 0,04761 0,0110 0,0494 125 0,06 14986 0,55653 37,1246 11,1286 28089 0,012 232460 0,04419 0,2037 0,3462 873 0,006 2458670 0,04829 0,0196 0,0728 184 0,07 9547 0,57550 60,2867 15,3740 38804 0,014 1-13340 0,04554 0,3177 0,4656 1175 0,007 1513960 0,04881 0,0322 0,1013 256 0,08 6476 0,59197 91,4663 20,3004 51238 0,016 94010 0,04716 0,5016 0,6313 1593 0,008 961620 0,04940 0,0498 0,1354 342 O i o I o 1,268 0,846 0,9 ' ~ 0,6 og deraf muligvis slutte, at den teoretisk bestemte Styrke passer særdeles godt for 3,9 og 5,2 cm Skærver, medens Styrken af 6,5 cm Skærver efter Slidmaalingen skulde være, langt større, end den er funden ad teore- tisk Vej. Til Belysning af det Omfang, i hvilket Stenmateriale kan ventes at gaa tabt ved Knusning paa Grund af Stød, giver Tabel XIV en Oversigt over Antallet af de forskellige Skærvestørrelser i 1 m8 fasttromlet Kørebane, samt Middelværdien af det nyttige Stenvolumen pr. Skærve og nyttigt Tværsnitsareal og Brudbelastning for en Skærve af kubisk Form.