Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 311 Da Hjultrykket, alene ved at anbringes pludseligt, kan fremkalde en Spænding, der svarer til dets dob- belte Værdi, og da den dynamiske Virkning yderligere forøges ved Stødene paa Grund af Vejbanens Ujævnhed, er det sandsynligt, at endog de største Udfyldnings- skærver (<1 = 0,016 ni) med en formel Bæreevne af 1593 kg vil blive knuste ved første Stød, saa de derefter er værdiløse til at modstaa varigt Slid. Tilbage som nyttigt Stenvolumen bliver da kun Kørebanens store Skærver, og af dem tabes endda den sidste Rest, hvis Størrelse mindst er 0,5 cm3 for hver Skærve og mulig- vis væsentlig større, fordi Skærverne næppe ligger fast,] naar de er saa nær opslidte. Størrelsen af det nyttige Stenvolumen, som spildes ved Knusning af de store Skærvers Rester, er uafhængig af, om Skærverne er tørre, vaade eller frosne, medens de virkelige Stenmæng- der, der spildes, er mindst ved tørre og størst ved frosne Skærver. I Tabel XV er beregnet de relative Slidhøjder under Hensyn til Tab ved Knusning paa Grund af Vognhjulenes Stød i Forhold til Sliddet paa en Køre- bane af 8 cm Skærver, hvis hele nyttige Stenvolumen regnes effektiv overfor Sliddet, idet Knusningstabet for- uden samtlige smaa Udfyldningsskærver tillige omfatter henholdsvis 0,5—1,0—1,5 eller 2,0 cm3 nyttigt Volumen for hver enkelt af Kørebanens store Skærver pr. Vejbane, altsaa idet Skærveantallet er a, et Tab af Tabel XVI. Teoretiske Slidhøjder sammenlignede med maalte. d aarlig Slidhøjde ,, maalt r..«. For- poi. Diffe- holdstal . , ? rens hold Aarlig Slidhøjde For- Diffe- h01dstal hold rens Tab >r. Skærve 0,5 cm3, B = 1590 kg Tab pr. Skærve 1,0 em8, B = 2524 kg 0,039 0,052 0,065 1,660 1,451 1,338 0,8930 = 1,0 — 0,1070 0,7805 = 0,9 - 0,1195 0,7195 = 0,6 + 0,1195 1,778 1,490 1,353 0,9375 = 1,0 — 0,0625 0,7855 = 0,9 — 0,1145 0,7145 = 0,6 + 0,1145 Tab pi'. Skærve 1,5 cm8, B = 3307 kg Tal , pr. Skærve 2,0 cm3, B = 4007 kg 0,039 0,052 0,065 1,923 1,523 1,372 0,9955 = 1,0 - 0,0045 0,7895 = 0,9 — 0,1105 0,7105 = 0,6 + 0,1105 2,094 1,565 1,38!) 1,0620 = 1,0 + 0,0620 0,7950 = 0,9 — 0,1050 0,7050 = 0,6 + 0,1050 a a a a °-5— .„r-bO---eller —2,0m3. 10b lO6 106 106 banen af 5,2 cm Skærver bliver bestemmende for den teoretiske Slidkurves Beliggenhed i Forhold til Maalin- gerne med lige store Differenser paa c. 0,117, medens Differensen for 6,5 cm Skærver samtidig aftager til c. 0,089. Det Knusningstab, der for de tre Kørebaner giver de mindste og lige store Differenser af Værdi ca. 0,100 ved Sammenligning med de maalte Slid, og som altsaa har størst Sandsynlighed for at være de rette, maa saa ligge imellem 2,0 og 2,5 cm3 nyttigt Volumen Skærve og nærmest den første Værdi. Betegnes de teoretiske Slidhøjder Tab I Knusning og med et Tab af 2,0 cm3 I s0 og S2,o, faar man de i Tabel XVII jaf Forholdet 0,2, hvilket Forhold viser, hvor stor en Del af Sliddet, der skyldes Tabet ved Knusning paa j Grund af Vognhjulenes Stød. CO E alt- pr. uden Tab henholdsvis anførte Værdier ved ved Tabel XV. Relative Slidhøjder under Hensyn til ved Knusning. d in tør 4Mdr. vaad 6Mdr. fros- sen 2Mdr. aarlig tør 4M<lr. vaad 6Mdr. fros- sen 2Mdr. aarlig Tab pi . Skærve: 0,5 cm3 nyttigt Volumen, B = 1590 kg Tab pr. Skærve: 1,0 cm8 nyttigt Volumen, B-2524 kg 0,03 1,6862 1,4328 2,0986 2,5281 2,0327 1,9628 2,5150 3,2054 2,4610 0,04 1,673« 1,8995 1,6674 1,6311 1,5102 1,7803 2,0379 1,7332 0,05 1,3265 1,5060 1,4731 1,3723 1,3600 1,5403 1,7206 1,5148 0,06 1,2541 1,3998 1,5262 1,2714 1,4211 1,5520 1,3932 0,07 1,2066 1,1695 1,3303 1,4380 1,3070 1,2168 1,3427 1,4524 1,3190 0,08 1,2789 1,3733 1,2582 1,1760 1,2867 1,3822 1,2624 Tab pr Skærve: 1,5 cm3 nytttigt Volumen B = 3307 kg lab pr. Skærve: 2,0 cm3 nyttigt Volumen B =4007 kg 0,03 2,3480 1,5964 3,2327 4,3786 3,1288 2,9213 4,4296 6,9060 4,3396 0,04 1,9014 2,1981 1,7773 1,8492 1,6930 1,4322 2,0401 2,3856 1,9820 0,05 1,3952 1,5952 1,5589 1,6438 1,8379 1,6056 0,06 0,07 1,2892 1,4438 1,5786 1,4147 1,3076 1,4668 1,6062 1,4370 1,2271 1,3553 1,4672 1,3312 1,2377 1,3681 1,4823 1,3437 0,0« 1,1825 1,2945 1,3912 1,2733 1,1892 1,3024 1,4004 1,2810 Tabel XVII. Slidtilvæksten ved Knusning. <1 so s’,° -«A S 0,03 1,5630 4,3396 2,7763 0,04 1,3886 1,9820 1,4273 0,05 1,2806 1,6056 1,2538 0,06 1,2137 1,4370 1,1840 0,07 1,1596 1.3437 1,1588 0,08 1,1166 1,2810 1,1472 Af Slidhøjderne for tørre, vaade og frosne Skærver er atter beregnet de relative Højder for det aarlige Slid, og derefter i Fig. 2 optegnet Slidkurverne So,r>—Si,o —Si 6 og s21o, som ved grafisk Interpolation giver de i Ta- bel XVI anførte Slidhøjder for 3,9—5,2 og 5,6 cm Skærver. De af de teoretiske Slidhøjder bestemte Forholds- tal og Differenserne mellem disse og de af Gravenhorst’s Maalinger bestemte Forholdstal viser, at Uoverensstem- Som Tabellen viser, bliver den Tilvækst i Slid, som hidføres fra pludselig Knusning ved Stød for Kørebaner af 8—7—6—5—4—3 cm Skærver henholdsvis c. 15— 16—18—25—43—178 °/0 af Sliddet uden Tab ved Knusning. For de store Skærvestørrelser synes en Slidfor- øgelse af 15—25 °/0 paa Grund af Smaaskærvernes Knusning rimelig nok, idet dog bemærkes, at Forøgel- sen i Virkeligheden maa variere med Hjultrykkets Stør- relse, og at der sandsynligvis skal ret store Hjultryk til Knusning af Skærver med c. 4000 kg rolig Brud- melsen mellem Teori og Maaling bliver desto mindre, ! belastning, men at saa store Hjultryk ogsaa virker me- io større Tabet ved Knusning antages at være indtil et get ødelæggende paa Kørebaner byggede af smaa Skærver. Tab af 2 cm3 nyttigt Volumen for hver af de store I At Knusningsfænomenerne i Praksis kan spille en Skærver i Vejbanen. meget stor Rolle, ser man af de Ødelæggelser, som Ved et Tab af 2,5 cm3 vokser Differensen for Køre-1 tunge Vogne uden Fjedre kan medføre paa almindelige, baner af 3,9 cm. Skærver saa stærkt, at denne og Køre-1 makadamiseredé Veje.