Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

312 Hvis Tallene baade for Overlladestyrken, for Skal- tykkelsen og for Grænsestørrelsen af de knuste Skær ver i Forhold til Hjultrykkene bliver bedre bestemte ved direkte Forsøg, end det her har været muligt, saa byder Teorien om Overfladestyrkens Formindskelse Midler til at skelne mellem Slidvirkningen af tunge og lette Vogne og til Bestemmelse af Økonomien ved at anvende Tjærefyldning mellem Skærverne, hvorved man baade kan beskytte Skærverne mod Fugtighed og derigennem ogsaa mod den skadelige Indvirkning af Frosten og tillige faar et Bindemiddel til Sanitnenklæb- ning af de knuste Smaaskærver, saa at ogsaa disse faar effektiv Virkning til Formindskelse af Sliddet. Med de usikre Tal, som kan bestemmes paa det foreliggende Grundlag, kan man kun sige, at Teorien giver en god Forklaring paa de kendte Fænomener, at en vaad Kørebane slides stærkere end en tør, og at en frossen Kørebane, der tilsyneladende kun paavirkes lidt, straks efter Optøning viser et særlig stærkt Slid. en jævnt voksende Hastighed, der i Tiden t = —vil give en Løftehøjde y, saa at Akselen altsaa bevæger sig gen- nem en Parabel OOÎ (X2 O'3 O4 (Fig. 3), der vender Kon- kaviteten opad, i Stedet for gennem CirkelL tien OO^OgO^, der har Centrum i Skærvekanten og vender Konkaviteten nedad. Betegnes Accelerationen for den supponerede lod- rette Bevægelse med jævnt voksende Hastighed ved gj skal man altsaa have 2. Køreh as tigh e d ens mekaniske Virkning. 4-» QC r-fCl II Naar el Hjul med haard Fælg ruller paa en ujævn Kørebane, vil det ramme en fremspringende Skærve af Højde y i en Afstand x foran Hjulets Hvilepunkt, og Forholdet mellem x og y er bestemt derved, at baade Hvilepunktet og Anslagspunktet skal ligge paa Cirklen med Diameter d, alsaa og da man dels x2 kan sætte y= — og dels l < X to I t® Û5 man I! ÏC c— 5* I M X i > 04 I — = —— eller x2 = yd — y2. x (i — y da y altid vil være lille i Sammenligning med d, kan man uden Skade erstatte Ciiklen med Parabelen x2 = yd. Idet Hjulet ruller med en konstant Hastighed af v m pr. Sek., vil Tiden t = - medgaa fra det Øjeblik, 1 v Hjulet slaar an mod den fremspringende Skærve, til det hviler ovenpaa Skærven løftet gennem Højden y. Den Tilvækst i det lodrette Tryk, som under Løft- ningen paavirker den fremspringende Skærve, er i før- ste Øjeblik alene afhængig af Formen af den Kurve, gennem hvilken Hjulakselen faktisk bevæger sig, idet Tryktilvæksten er lige stor med den accelererende Kraft for Hjulakselens lodrette Bevægelse. Hvis Hjulring og Skærve var usammentrykkelige og stærke nok, vilde Hjulakselen løftes gennem en Cir- kelbue med Skærvekanten som Centrum, saaledes at den pludselig fik en lodret Bevægelseshastighed lig . 2y v tg a ~ v — x ? <1 ’ og den accelererende Kraft maatte i første Øjeblik blive uendelig stor, for straks efter at aftage til en vis meget stor Værdi. Hvis Be- vægelsen varede længe nok, vilde Vognfjederens Spæn- ding og Formforandring faa Betydning og gjøre Bereg- ningen af Trykket kompliceret, men for den momentane Virkning, idet Løftningen indledes, vil Fjederen næppe faa Betydning. Under Virkningen af det store Tryk vil enten Skær- ven delvis knuses eller trykkes ind i Hjulringen, saa at Akselen løftes langsommere, og det giver sikkert en be- skeden Forestilling om det virkelige Tryk, hvis man antager, at Akselens lodrette Bevægelse indledes med Da Forholdet mellem Tryktilvæksten AP og Hjul- trykket P maa være lig Forholdet mellem Accelerationen gj og Tyngdens Acceleration g, altsaa AP _ g, P g ’ faar man ø 2v^ v2 v2 AP=P —=P------------- = 0,204P- , ~0,2P- , • g 9,81 d d d Tryktilvæksten er uafhængig af Skærvefremsprin- gets Størrelse, naar denne er saa lille i Forhold til Hjuldiameteren, at man kan erstatte Hjulringscirklen med en Parabel; ved stærkt fremspringende Skærver vil Tryktilvæksten ved den cirkulære Ring blive lidt større end den beregnede Værdi. Sammenligner man den supponerede Bevægelse for Hjulakselen med konstant vandret og jævnt voksende lod- ret Hastighed med den cirkulære Bevægelse, som den vilde faa, hvis Skærve og Hjulring var uforanderlige, kan man med Tilnærmelse regne Forholdet mellem Tryktilvæksterne, de accelererende Kræfter, lig med Forholdet mellem de til samme Abscisse svarende Vær- d v dier af t g B = —, idet de lodrette Hastigheder er lig 1 dx x v t g [3. Den samlede Tid for hele Bevægelsen, t= , de- les i 8 Intervaller, og for den første Halvdel af Bevæ- gelsen faar man de nedenfor anførte tilnærmcnde Værdier af tg ß for Cirklen og tg ß, for Parabelen tg ß samt af Forholdet — tgpi