Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 313 — x = 0 X T X T 3 1TX X 2 <8P=^ _7_Z ±2. 5 2L y 1 X 4 x 4 x .4 x X tg|3= 0 11 y 4 x 4 x 4 x X tg ß m = - ’ = OO 7 3 U 1. tgßt 3 Hvorledes det gaar under den sidste Del af Bevæ- gelsen er i denne Sammenhæng ligegyldigt, da det kun er de indledende Tryktilvækster, som har Interesse. Hvis den fremstaaende Skærve har skarpe Rande, vil der knuses desto mere af Kanten, jo større Tryk- tilvæksten og altsaa ogsaa Hastigheden er, og man maatte deraf slutte, at Forholdet m mellem den virke- lige Tryktilvækst for haarde Hjulringe og den beregnede V3 Tryktilvækst AP = 0,2P vilde blive desto mindre, jo større Kørselshastigheden var. I Virkeligheden vil Skærverne hurtig faa Kanterne afslidte, saa det Punkt, Hjulet rammer, ligger paa en Flade, der er nogenlunde parallel med Hjultangenten, og da Berøringsfladen mellem Hjulring og Skærve i saa Fald vokser meget hurtigt i Forhold til Ringens Nedsænkning i Skærven ved Knusning af dens Overflade, kan Variationen af Værdien af Forholdet ni mellem det virkelige Tryk og det beregnede Tryk næppe blive meget stor. Jeg vil skønsmæssigt antage, at Værdien af Forholdet™ svinger mellem 9 og 5, naar Hastigheden vokser fra 1 til 5 m pr. Sek., aftagende med 1 for hver Meter Hastigheds- tilvækst. For bløde Hjulringe kan de beregnede Tryktil- vækster derimod antages gyldige, idet de forudsætter, at den fremstaaende Skærve med omtrent Halvdelen af sin Højde trykkes ind i liingen. For almindelige Arbejdsvogne med Hesteforspand og tungt Læs kan man regne d — 1,25 m, P = 1 Ton og v — 1 m pr. Sek. For Lastautomobiler kan man regne d — 1,0 m, P — 3 ts og vraaj[ = 5 m pr. Sek. (18 km i Timen). Taravægten regnes i alle Tilfælde lig Halvdelen af Nytte- lasten, og denne regnes fordelt saaledes, at Baghjuls- belastningen er dobbelt saa stor som Forhjulenes, saa at man kun behøver at tage Hensyn til Baghjulene. I Tabel XVIII er derefter opstillet sammenhørende Værdier af Kørehastighed, Hjultryk, beregnet Tryktil- Tabel XVIII. V (1 p beregnet åP m effektiv P4-AP m/Sek ID Tons «,•>!. ; 4P Tons Almindelige Ar- bejdsvogne 1 1,25 1 0,16 9 1,44 2,44 1 1,0 3 0,6 1 0,6 3,6 Lastautomobiler med Gummiringe 2 1,0 1,0 1,0 3 3 3 2,4 5,4 9,6 1 1 1 2,4 5,4 9,6 5,4 8,4 12,6 5 1,0 3 15,0 1 15,0 18,0 1 1,0 3 0,6 9 5,4 8,4 Lastautomobiler med Jærnringe 2 3 4 1,0 l,o 1,0 3 3 3 2,4 5,4 9,6 8 7 6 19,2 37,8 57,6 22,2 40,8 60,6 5 1,0 3 15,0 5 75,0 78,0 vækst, Forholdstal m, effektiv Tryktilvækst og Summen af Hjultryk og Tryktilvækst for almindelige Arbejds- vogne og for Lastautomobiler med Gummiringe og med Jærnringe. Til Undersøgelse af en Kørebanes Varighed over- for Lastautomobiler i Sammenligning med almindelige Arbejdsvogne vælges en Skærvevej af 6 cm Skærver, som efter Tabel XIV i 1 m3 Vejbane indeholder 14986 Stk. 6 cm. Skærver af Middelvolumen 37,1246 cm,8 og et samlet nyttigt Volumen af 0,55653 m3. Desuden findes der af Smaaskærver dels 1,2 cm. Skærver med Middelvolumen 0,2037 cm3 og samlet nyttigt Volumen af 0,04419 m3, og dels 0,6 cm. Skærver med Middel- volumen 0,0196 cm3 og samlet nyttigt Volumen af 0,04829 m3. Ved Kørsel med Vogne, som kan give et største Hjultryk PmaK = P A P, vil alle Smaaskærver ind- Pmax til et Middeltværsnit af _nlax cm være udsat for Knus- 2524 ning, idet 2524 kg. er Kærnestyrken for tør Granit. I Tabel XIX er opført det knuste Tværsnit og Rumfang for dé i Tabel XVIII fundne største Hjultryk og deraf atter den Rest af nyttigt Skærvevolumen, som kan op- tage det rolige Slid og betinger Vejbanens Varighed. Tabel XIX. V m/Sek P max Tons Største knuste Tvær- snit cm2 Knust Volumen Rest- volumen til roligt Slid m8 pr. Skærve cm’ pr. lma Vej- bane Almindelige Arbej dsvogne 1 2,44 0,9667 0,9505 0,01424 0,54229 1 3,6 1,4263 1,7034 0,02553 0,53100 Lastautomobiler 2 5,4 2,1395 3,1294 0,04690 0,50963 med Gummi- 3 8,4 3,3280 6,0713 0,09099 0,46554 ringe 4 12,6 4,9921 11,1538 0,16715 0,38938 5 18,0 7,1315 19,0447 0,28540 0,27113 Lastautomobiler med Jærnringe 1 8,4 3,3280 6,0713 0,09099 0,46554 2 22,2 8,7956 26,0853 0,39091 0,16562 3 40,8 16,1648 64,9915 (0,55653) 0 4 60,6 24,0095 117,6453 (0,55653) 0 5 78,0 30,9033 171,7939 (0,55653) 0 Naar et Lastautomobil med Jærnringe kører med 3—5 m Hastighed pr. Sek., kan Hjulene knuse Skær- ver, der er større end 6 cm, og med 5 m Hastighed vil en saadan Vogn endog blive farlig for Chaussébro- lægning. For den Del af Vejbanens Hovedskærver, der skal afslides, inden de bliver saa smaa, at de udsættes for Knusning, kan man regne, at Sliddet er proportionalt med Trykket pr. Enhed af den nyttige Fælgbredde i Potensen | multipliceret med den nyttige Fælgbredde. Da absolutte Slidtal ikke er bestemte, kan man bruge Sliddet af almindelige Arbejdsvogne med nyttig Fælg- bredde b og Hjultryk 1 Ton som Enhed. For Last- automobiler med Gummiringe vil den nyttige Fælg- bredde være 3 à 4 Gange saa stor som for en almin- delig Arbejdsvogn, som Gennemsnitsværdi kan man for- mentlig regne med Fælgbredden nb = 3,5 b. For Lastautomobiler med Jærnringe kan man regne med Fælgbredden nb = 2b.