ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
317 - Meddelelse XLIII- Ved Hundredaaret for Elektromagnetismens Opdagelse. Det siden H. C. Ørsted’s Opdagelse af Elektromagne- tismen forløbne Aarhundrede rummer en saa mægtig Udvikling af vor fysiske Viden og tekniske Kunnen, at man knapt er i Stand til at fatte Forskellen mellem nu og da. Klart er det nu, at Ørsted’s, Opdagelse af Sam- menhængen mellem Elektricitet og Magnetisme er det i sine Følger betydningsfuldeste Fund, det er faldet i nogen Danskers Lod at gøre, ja et af de betydningsfulde- ste i hele Menneskehedens Historie. Man byggede Dampmaskiner, før Colding, Mayef og Joule paaviste Energiens Konstans og før Carnot opstil- lede Varmeteoriens 2den Hovedsætning. Planeterne be- vægede sig støt som nu, og Astronomerne kendte deres Bevægelser med en for den praktiske Tidsregning til- strækkelig Nøjagtighed før Isaac Neivton’s Fødsel. Uden Ole Rømer s Opdagelse af Lysets Hastighed vilde man have kunnet konstruere optiske Apparater, fuldkomne som Nutidens. ' Men uden Kendskab til Sammenhængen mellem Elektricitet og Magnetisme ingen Dynamoer, ingen Elek- tromotorer, ingen elektrisk Kraftoverføring, næppe elek- trisk Lys, ingen Telegraf eller Telefon, ingen Radiotek- nik, ingen elektrisk Togsikring — og som Følge deraf næppe Hurtigtog1) —, Tænding ved Eksplosionsmotorer vilde i mange Tilfælde have voldt Vanskelighed, og saa fremdeles. At dette ikke blot er en dansk Overvurdering af Betydningen af H. C. Ørsted’s Opdagelse fremgaar af føl- gende Udtalelse, der er taget fra »Scientific Discovery and The Wireless Telephone«, udgivet i Foraaret 1920 af The American Telephone and Telegraph Company og The Western Electric Company, og vistnok forfattet af J. J. Carty, Vicepræsident i førstnævnte Selskab og en ; af de Ingeniører, der har bidraget mest til Udviklingen af Telefonvæsenet i U. S. A. Udtalelsen lyder saaledes: »Apparently Oersted was at once impressed with the significance of his discovery, for it is related that, at the time, he was delivering a lec- ture to a dass of students, and that he immediately dismissed his dass in order that he might make further investigations without dely. But imagine what his enthusiasm would have been had he fore- seen that, one hundred years hence, one-fifth of the population of the entire world would dépend every day of their lives upon devices which utilize his discovery. It is no exaggeration to say that this has corne about, — every electric motor and every telegraph and téléphoné instrument involves the principle disclosed by the deflecting compass needle. It was but a year or two after Oersted’s discovery that the first crude motors were built; but, of course, they were made merely as scientific curiousities and not for the development of power ’) Ved det første Jærnbaneanlæg (Stockton —Darlington 1825) red i Begyndelsen en Mand i Forvejen med et Flag for at melde, at nu kom Toget. because at that time current supplies were limited to Chemical batteries.«') Selv om den historiske Del af denne Udtalelse ikke er fuldtud korrekt, er det dog interessant at se, hvor højt man i Amerika værdsætter Ørsted s Opdagelse. Naar man ved enkelte Lejligheder ser anført, at Ør- sted’s Navn er forholdsvis lidet kendt i Udlandet, saa er dette kun delvis rigtigt. Ørsted’s Navn er vistnok kendt af alle videnskabelig uddannede Fysikere og Elek- troteknikere Jorden over, og jeg erindrer i Øjeblikket ikke noget Værk af teknisk eller videnskabelig Betyd- ning, hvor Opdagelsen er tillagt andre, eller hvor hans Navn paa paafaldende Maade er udeladt. Noget andet er, at det store Antal af Elektrikere og ganske særlig Lægmænd i Udlandet som Regel ikke kender andre Nav- ne fra Elektromagnetismens Udviklingshistorie end Volta, Ohm og Ampère samt, hvis del kommer højt, til- lige Coulomb, Faraday, Henry og Gauss.. Disse Navne kendes, fordi de er knyttede til elektromagnetiske En- heder, (1er — dette gælder særlig de 3 første — finder udstrakt Anvendelse i det praktiske Liv. Havde Ørsted’s Navn været knyttet til en af disse Enheder — og Berettigelsen hertil er uomtvistelig — saa havde hans Navn ogsaa været kendt af Masserne, og kun paa denne Maade kunde Kendskabet derom have været spredt. Vi har her forsømt en national Opgave af nogen Betydning. Der er fra forskellig Side gjort Forsøg paa at re- dressere den saaledes begaaede Fejl, idet man har for- søgt at faa Enheden for magnetisk Modstand kaldt en Ørsted. International Anerkendelse har denne Beteg- nelse dog ikke opnaaet og faar det vist heller aldrig; men den anvendes stadig lidt, særlig af amerikanske Forfattere. Dette Forsøg paa at gøre Fortidens Efter- ladenhed god igen maa dog vistnok betegnes som ret forfejlet. Den nævnte Enhed er nemlig af den Art, at den kun benyttes forholdsvis lidt og mest af dem, der i Forvejen kender Ørsted’s Navn og Gerning. Endelig skal man være lidt varsom med Analogien magnetisk Modstand — elektrisk Modstand. Den nævnte Enheds Betydning som Reklame for Navnet Ørsted er derfor meget ringe. Forfatteren af disse Linier foreslog derfor i For- aaret 1914 ved den første Begyndelse til Forberedelsen af Ørs/ed-Festligheden, at man skulde se at faa Ørsted’s Navn knyttet til en »ledig« i Praksis anvendt Enhed. Udvalget af saadanne er ikke stortj. Langt de bedste er i Forvejen »optagne«. Den bedste af de resterende er vistnok elektrisk Feltintensitet (elektrisk Kraft = Volt pr. cm). Den praktiske Betydning af denne Enhed er uden Tvivl voksende, da den elektriske Styrkelære kom- mer til at spille en større og større Rolle. Det vil til- lige i flere Henseender være bekvemt at have et sær- ligt Navn for denne Enhed. Der vilde derfor ogsaa fra dansk Side være bleven sat et Arbejde ind paa at opnaa international Anerkendelse for en saadan Ørsted-EnheA ') I Pjecen findes tillige et godt Billede af Ørsted.