Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
317 -
Meddelelse XLIII-
Ved Hundredaaret for Elektromagnetismens Opdagelse.
Det siden H. C. Ørsted’s Opdagelse af Elektromagne-
tismen forløbne Aarhundrede rummer en saa mægtig
Udvikling af vor fysiske Viden og tekniske Kunnen, at
man knapt er i Stand til at fatte Forskellen mellem nu
og da. Klart er det nu, at Ørsted’s, Opdagelse af Sam-
menhængen mellem Elektricitet og Magnetisme er det
i sine Følger betydningsfuldeste Fund, det er faldet i
nogen Danskers Lod at gøre, ja et af de betydningsfulde-
ste i hele Menneskehedens Historie.
Man byggede Dampmaskiner, før Colding, Mayef og
Joule paaviste Energiens Konstans og før Carnot opstil-
lede Varmeteoriens 2den Hovedsætning. Planeterne be-
vægede sig støt som nu, og Astronomerne kendte deres
Bevægelser med en for den praktiske Tidsregning til-
strækkelig Nøjagtighed før Isaac Neivton’s Fødsel. Uden
Ole Rømer s Opdagelse af Lysets Hastighed vilde man
have kunnet konstruere optiske Apparater, fuldkomne
som Nutidens. '
Men uden Kendskab til Sammenhængen mellem
Elektricitet og Magnetisme ingen Dynamoer, ingen Elek-
tromotorer, ingen elektrisk Kraftoverføring, næppe elek-
trisk Lys, ingen Telegraf eller Telefon, ingen Radiotek-
nik, ingen elektrisk Togsikring — og som Følge deraf
næppe Hurtigtog1) —, Tænding ved Eksplosionsmotorer
vilde i mange Tilfælde have voldt Vanskelighed, og saa
fremdeles.
At dette ikke blot er en dansk Overvurdering af
Betydningen af H. C. Ørsted’s Opdagelse fremgaar af føl-
gende Udtalelse, der er taget fra »Scientific Discovery
and The Wireless Telephone«, udgivet i Foraaret 1920
af The American Telephone and Telegraph Company og
The Western Electric Company, og vistnok forfattet af
J. J. Carty, Vicepræsident i førstnævnte Selskab og en ;
af de Ingeniører, der har bidraget mest til Udviklingen
af Telefonvæsenet i U. S. A. Udtalelsen lyder saaledes:
»Apparently Oersted was at once impressed
with the significance of his discovery, for it is
related that, at the time, he was delivering a lec-
ture to a dass of students, and that he immediately
dismissed his dass in order that he might make
further investigations without dely. But imagine
what his enthusiasm would have been had he fore-
seen that, one hundred years hence, one-fifth of the
population of the entire world would dépend every
day of their lives upon devices which utilize his
discovery. It is no exaggeration to say that this
has corne about, — every electric motor and every
telegraph and téléphoné instrument involves the
principle disclosed by the deflecting compass
needle. It was but a year or two after Oersted’s
discovery that the first crude motors were built;
but, of course, they were made merely as scientific
curiousities and not for the development of power
’) Ved det første Jærnbaneanlæg (Stockton —Darlington 1825)
red i Begyndelsen en Mand i Forvejen med et Flag for at
melde, at nu kom Toget.
because at that time current supplies were limited
to Chemical batteries.«')
Selv om den historiske Del af denne Udtalelse ikke
er fuldtud korrekt, er det dog interessant at se, hvor
højt man i Amerika værdsætter Ørsted s Opdagelse.
Naar man ved enkelte Lejligheder ser anført, at Ør-
sted’s Navn er forholdsvis lidet kendt i Udlandet, saa
er dette kun delvis rigtigt. Ørsted’s Navn er vistnok
kendt af alle videnskabelig uddannede Fysikere og Elek-
troteknikere Jorden over, og jeg erindrer i Øjeblikket
ikke noget Værk af teknisk eller videnskabelig Betyd-
ning, hvor Opdagelsen er tillagt andre, eller hvor hans
Navn paa paafaldende Maade er udeladt. Noget andet
er, at det store Antal af Elektrikere og ganske særlig
Lægmænd i Udlandet som Regel ikke kender andre Nav-
ne fra Elektromagnetismens Udviklingshistorie end
Volta, Ohm og Ampère samt, hvis del kommer højt, til-
lige Coulomb, Faraday, Henry og Gauss.. Disse Navne
kendes, fordi de er knyttede til elektromagnetiske En-
heder, (1er — dette gælder særlig de 3 første — finder
udstrakt Anvendelse i det praktiske Liv.
Havde Ørsted’s Navn været knyttet til en af disse
Enheder — og Berettigelsen hertil er uomtvistelig —
saa havde hans Navn ogsaa været kendt af Masserne,
og kun paa denne Maade kunde Kendskabet derom have
været spredt. Vi har her forsømt en national Opgave
af nogen Betydning.
Der er fra forskellig Side gjort Forsøg paa at re-
dressere den saaledes begaaede Fejl, idet man har for-
søgt at faa Enheden for magnetisk Modstand kaldt en
Ørsted. International Anerkendelse har denne Beteg-
nelse dog ikke opnaaet og faar det vist heller aldrig;
men den anvendes stadig lidt, særlig af amerikanske
Forfattere. Dette Forsøg paa at gøre Fortidens Efter-
ladenhed god igen maa dog vistnok betegnes som ret
forfejlet. Den nævnte Enhed er nemlig af den Art, at
den kun benyttes forholdsvis lidt og mest af dem, der
i Forvejen kender Ørsted’s Navn og Gerning. Endelig
skal man være lidt varsom med Analogien magnetisk
Modstand — elektrisk Modstand. Den nævnte Enheds
Betydning som Reklame for Navnet Ørsted er derfor
meget ringe.
Forfatteren af disse Linier foreslog derfor i For-
aaret 1914 ved den første Begyndelse til Forberedelsen
af Ørs/ed-Festligheden, at man skulde se at faa Ørsted’s
Navn knyttet til en »ledig« i Praksis anvendt Enhed.
Udvalget af saadanne er ikke stortj. Langt de bedste er
i Forvejen »optagne«. Den bedste af de resterende er
vistnok elektrisk Feltintensitet (elektrisk Kraft = Volt
pr. cm). Den praktiske Betydning af denne Enhed er
uden Tvivl voksende, da den elektriske Styrkelære kom-
mer til at spille en større og større Rolle. Det vil til-
lige i flere Henseender være bekvemt at have et sær-
ligt Navn for denne Enhed. Der vilde derfor ogsaa fra
dansk Side være bleven sat et Arbejde ind paa at opnaa
international Anerkendelse for en saadan Ørsted-EnheA
') I Pjecen findes tillige et godt Billede af Ørsted.