Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
kÊ
CO
(
Meddelelse XLVI.
lo'l ,i, J , ! I,. H . • i ‘.I
Det elektrodynamiske Tryk i en strømførende Vædskestraale.
Af Dr. tekn. Jul. Hartmann, M. Ing. F.
Det elektrodynamiske Iryk i en strø m-1 celli’s Udtryk. Idet Udstrømningstiden for et givet Vo-
førende Væds k e cy linder. lumen er omvendt proporlional med Kvadratroden af det
I det indre af en strømførende Vædskestraale maa , Tryk p, under hvilket Vædsken strømmer ud, maa el Mod-
der virke et hydrostatisk Tryk af elektrodynamisk Op- i
rindelse. Trykket opstaar ved, at de enkelte Strømfibre til-
trækker hverandre. Forskellige Virkninger af dette Tryk
er studeret af E. F. Northrup1). I en Forelæsning har af-
døde Professor C. Christiansen angivet, hvorledes han
tænker sig, at det elektrodynamiske Tryk vil gøre sig gæl-
dende i en strømførende Straale. Christiansen antager,
at Trykket modsætter sig Udstrømningen og altsaa bliver
at trække fra det direkte iagttagne Udstrømningstryk —
ligesom Overfladespændingens Modtryk2). Jeg har paa-
vist, at denne Anskuelse i Hovedsagen er rigtig, naar man
regner med det elektrodynamiske Tryks Gennemsnitsværdi
over Straalens Tværsnit. Det elektrodynamiske Tryk i
en Vædskecylinder med Radius R vil i en Afstand r fra
Aksen være bestemt ved
2I2Cr I2
p’ = SvJrrdr = Hv<H!-r,)'
naar der gennem Cylinderen flyder en Strøm paa I abso- j
lute elektromagnetiske Enheder. Trykket varierer altsaa |
efter en Parabel. Størst er det i Aksen, hvor det bliver
P
Pm ~ nB2‘
Gennemsnitsværdien af Trykket over Tværsnittet er
tryk Jp give Anledning til en relativ Forøgelse i Udstrøm-
ningstiden bestemt ved
Al _ 1 Ap
t 2 p
Sætter man nu for Jp det elektrodynamiske Gennem-
snitstryk, faas
T3
xx
II
N5
S
tc 1
« X
- K
04
-io
II
eller hvis Trykhøjden h indføres
t
P ’
i Stedet for
p
I alle Tilfælde forudsættes Cylinderen at være meget lang
i Forhold til de lineære Dimensioner af Tværsnittet.
i SD
J ! Q-
|.a
00
I CM
-ic’
II
Forsøg til Bestemmelse af det elektrody-
namiske Tryks Indflydelse paa Vædskers
Udstrømning i S t r a alefor m.
Med et Apparat af den i Fig. 1 viste Type udførtes
en Række Udstrømningsforsøg lil Prøve af Christiansen’s
Antagelse. Straalen ramte en modstillet Elektrode, saa-
ledes at der gennem denne og Straalerøret kunde ledes
en elektrisk Strøm ind og ud af Straalen. Udstrømnings-
tiden for det mellem Mærkerne a og b afgrænsede Volu-
men blev iagttaget tre Gange, først for strømløs Straale,
derefter for strømførende og endelig atter for strøm løs
Straale. Gennemsnitsværdien for Tiderne i første og sid-
ste Tilfælde blev beregnet og trukket fra den midterste
Tid. Ved en Række Forsøg iagttoges Differensen Jt's
Variation med den gennem Straalen sendte Strøm I. Ved
en anden Række undersøgtes Variationen med Trykhøj-
den h (Fig. 1). Teorien for Forsøgene er givet ved Torri-
’) E. F. Northrup (Phys. Rev. 24, 474, 1907).
2j Sml. Jul. Hartmann: Om en ny Metode til Bestemmelse af
Overfladespænding, Ingeniøren Nr. 53 — 55, 1919.
idet p betegner Vædskens Vægtfylde.
Af Udtrykket ses, at Jt ved konstant Trykhojde skal
vokse med Kvadratet paa I. Afbildes altsaa Jt’s Variation
med I2 grafisk, skal man faa en ret Linie. Den relative
At
Forøgelse af Udslrømningstiden { skal ved konstant
Strøm være omvendt proportional med Trykhøjden h. En
At' 1
r remstilling af —— Variation med - skal altsaa blive
t n
retliniet.
Begge de to her betragtede .Afhængigheder finder man
bekræftet ved Forsøg, saaledes som det fremgaar af
Kig. 2 og 3, hvor den første Kurve viser en At — I2-Kurve,
medens den sidste gengiver
At 1
en —--------Kurve,
t h
Den kva-
litative Overensstemmelse mellem Forsøgsresultater og
Teori er saaledes paavist. At der kvantitativt i Hoved-
sagen er Overensstemmelse til Stede fremgaar af Fig. 3,
hvor den ved Teorien bestemte Kurve er indtegnet punk-
teret. For al kunne beregne Retningslangens for den teo-