Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

341 — Lad os kalde Boringens 1 værsnitsareal So, saa kan vi af So beregne en Storrelse Vh0, idet vi sætter V = Suv0 — So • V2g • V h0, hvorefter o — S = x- V h S° idet x er den »virkelige« Diameterkontraktion. Ad denne Vej bestemtes Diameterkomtraktionen 0,5 cm fna Straalehullet for de ovenfor benyttede Straaler. Resulta- terne er anført i hosstaaende Tabel, i hvilken Diameter- kontraktionerne fundne ved Udstrømningsforsøg og ved Maaling af Straalens elektriske Modstand ogsaa er optagne. Udstrømningsforsøgenes Resultater er »effektive« Kon- traktioner. der maa være større end .de virkelige. Disse skulde derimod findes ved Modstandsmaalingen og ved Pi to t rørsbestem mel s en. Diameter cm Diameterkontraktion ved III —II Udstrøm- ningsforsøg 1 Modstands- maaling II Pitotrør III 0.0995 + 5.3 »/„ + 3.6 • „ + <■« 0 o + 1-2 00 0.149 + 0.5 J- 0.7 — 0.8 — 1.5 0.197 -4- 3.3 + 2.6 + 0.7 — 1.9 0.298 + 4.6 + 4.0 + 2.8 — 1.2 At Resultaterne er paralleltløbende er umiskendeligt. Pitotrørsmetodens Resultat ved den tyndeste Straale er ab- normt, hvad jo heller ikke er underligt, idet Straalen her ikke var meget tykkere end Pitotkapillaret. løvrigt synes det, at Diameterkontraktionen ved de andre Straaler fin- des ca. 1,5 pCt. for lille. Efter dette skulde Pitotrøret paa det paagældende Sted af Straalen maale Gennemsnitsha- stigheden med en Fejl paa kun 3 pCt, Dette Resultat er i ret god Overensstemmelse med Resultatet i den første Prøve, idet Fejlen ved Bestemmelsen af Vh procemtisk skal være ca. det halve af Fejlen ved Bestemmelsen af h. Forsøgsbetingelser. Vi skal endnu omtale en Række Prøver og Forsøg, । der blev udført til nærmere Belysning af Metoden og Mid- lerne for denne. Vod en af disse sammenlignedes for- skellige Former for Pitotapparatets »Hul«, nemlig i Ho- vedsagen de Typer, der er vist i Fig. 11 a til c. Her gen- giver a en Plade med et Hul, b en Glasspids, og c en Plade med et fint cylindrisk Slaalkapillar. Resultater af Forsøg med a og b er anført i hosstaaende Tabel. Hultype Lysning Pitot- rørets Visning Niveau i Reservoir Differens Straale diam. a 0.77 mm 73.58 cm 73.00 cm 0.48 cm — 1.20 72.50 73.00 0.50 2.00 mm — 1.50 72.48 73.00 0.52 b 0.70 72.50 73.00 0.50 b 0.70 mm 72.72 cm 73.10 cm 0.38 cm a 1.50 72.80 73.25 0.45 1.50 mm — 2.00 72.75 73.15 0.40 — 2.00 72.8.5 73.10 0.25 Hullet — i Tilfældet a — eller Glasspidsen — i Tilfæl- det b — var ved Forsogene anbragt centralt i Straaletvær- snitlet i ca. 5 mm’s Afstand fra Straalens Begyndelse. Paa delte Sted er Hastigheden meget nær den samme over hele E Er= ff c Fig. 11 . Tværsnittet undtaget lige netop det yderste Lag af Straa- len. Det ses altsaa, al de to Former a og 1> i den centrale Stilling giver samme Visning, og denne Visning er ikke mere end ca. 0,5 cm lavere end den højest mulige. Da den absolutte Ti’ykhøjde i Forsøget var 37,14 cm, ses det, at de antydede Pitot'hulstyper anbragt paa det karakteri- serede Sted i Straalen maaler det dynamiske Tryk rigtigt paa nær et Beløb, der i ethvert Fald ligger under 1,5 pCt. Samme Nøjagtighed fandtes for et Kapillar som det i Fig. 11 c antydede. Hosstaaende Tabel indeholder Differenserne maalt 0,5 cm fra Straalens Begyndelse. Kapillarel havde en Lysning paa ca. 0,2 mm. Kanten af Kapillaret var skærpet, og Kapillarrøret selv ragede ca. 5 mm frem foran Pilotrørskapslen. Straale Trykhøjde Pi totrørets Visning - - -F- r- Differens 1.97 mm 17.50 cm 17.30 cm 0.20 cm — 20 80 20.45 0.35 — 28.70 28.35 0.35 — 37.90 37.60 0.30 0.995 mm 20.45 cm 20.55 cm 0.10 cm 1.48 20.80 20.50 0.30 1 97 20.80 20.45 0.35 2.88 21.40 21.15 0.25 En Ting er nu, at de forskellige Hultyper Fig. 11a, b og c alle giver en meget nær rigtig Værdi for det dyna- miske Tryk i den homogene Del af Straalen tæt ved den- nes Begyndelse. Derfor er det imidlertid ikke sikkert, at alle Typer <kan benyttes til Optagelse af en Kurve over Variationen i det dynamiske Tryk over Tværsnittet, Ved Forsøg over dette Spørgsmaal viste det sig, at Type a ikke tør anvendes, idet Straalen ændres umiddelbart op til Hul- pladen. Virkningen heraf er i Hovedsagen den, der er antydet i Fig. 12, hvor AA Kurven fremstiller den rigtige Kurve, medens BB gengiver den, der faas ved en Hul- plade1). Derimod viste det sig, at Formerne b og c, naar Lysningen af Glasspids og Slaalkapillar var nogenlunde cns (og ikke for store) gav Kurver, der ikke varierede mere, end hvad der kunde forklares ved Usikkerhed bid- rørende fra Indstilling af Pitotapparatet, ved Uregelmæs- 1) I Fig. 12, 13 og 14 betyder voksende Ordinat, som det vil forstaas, aftagende Tryk.