Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

1 CO I sighed saml ved Variation i Tidens Løb i Straalen. Fig. 13 giver en Forestilling om Overensstemmelsen af Kurver op- tagne ved Glasspids og ved Staalkapillar. Man vil lægge Mærke til den Uregelmæssighed, den ene af Kurverne ud- viser. Saadanne Skævheder var ikke hell sjældne ved større Trykhøjder. Som det fremgaar af Kurverne 2—8 gør de sig imidlertid ikke gældende, naar Middelkurverne tegnes for de to Halvdele af en Diameter. Det synes altsaa, at Glas&pids og Staalkapillar er lige gode til Undersøgelse af Straalens Hastighedsfordeling. I Virkeligheden er Staalkapillaret bekvemmest at arbejde med, og i de ovenfor gengivne Forsøg benyttedes derfor altid et saadant. Lysningen i Kapillaret var som anført 0,2 mm. Længere ned i Lysningen var det ikke muligt at komme, da snævrere Rør ikke stod til Raadighed. Det synes imidlertid ogsaa, at denne Lysning er lille nok til at give et nogenlunde paalideligt Billede af Forholdene selv ved Straalens Begyndelse, hvor Variationerne er mest pludselige. Derimod bør man øjensynligt vogte sig for at benytte væsentligt videre Staalkapillarer. Jeg udførte et Forsøg med et Kapillar paa ca. 0,5 mm. Det viste sig, at Kurven i 0,5 cm Afstand fra Straalens Begyndelse bredtes ud paa den i Fig. 14 antydede Maade. A A er her den rig- tige Kurve, BB den ved det vide Kapillarrør optagne. For- skellen mellem Bredderne BB og AA var af Størrelsesorde- nen 3,5/10 mm. Det er indlysende, at Pitotapparatet ikke kan give Straalens dynamiske Tryk eller Hastighed i Overfladen. Ved de ovenfor gengivne Undersøgelser skønnedes det, at Pitotapparatet? Visning først var paalidelig, naar Kapil- larets Akse befandt sig 0,10—0,15 mm indenfor Overfla- den. Ved Beregningen af h eller Vh ovenfor maa man altsaa ekstrapolere til h’s resp. Vh’s Værdier i Overfladen. Denne Ekstrapolation bliver paa Straalens første Del noget usikker, men det skønnedes ved et Overslag, at Fejlen, der kan være begaaet ved Beregningen af h næppe af den her betragtede Grund kan have oversteget 1 pCt. Imidler- tid var det dog af Interesse noget nærmere at studere Va- riationen i Pitotrørets Visning, idet dets Kapillar udefra førtes gennem Straalens Overflade. En Række Forsøg blev derfor udført med Straalen paa 1,97 mm. Resultatet af et Forsøg i 2 cm’s Afstand fra Straalehullet ved en Tryk- Fig. 15. højde paa 27,75 cm ses i B Fig. 15. I denne Figur be- tegner Abscissen Stillingen af Aksen i Pitotapparatets Ka- pillar, Ordinaten Pitotrørets Visning. Kurven er let at forslaa. Først er Pitotrørets Visning naturligvis konstant, dog ikke Nul, idet Overfladespændingen hindrer Kvægsøl- vet i at løbe helt ud af Pitotrøret. Dernæst kommer en smal Zone bc paa ca. 1/20 mm. I denne er Kapillarets Væg traadt ind i Straalen, men Lysningen er det endnu ikke. Det stigende Tryk hidrører fra den Opstemning, Kapillarvæggen giver Anledning til. Ved c træder Lys ningen ind i Overfladen, og nu findter dier en Stigning Sted i Trykket hidrørende dels fra, at større Dele af Kapillarets Lysning føres ind i Straalen, dels fra, at de indre Partier af Kapillaret føres ind i Lag med større Hastighed. Zonen cd har naturligvis en Bredde lig Kapillarlysningans Vidde, her ca. 0,2 mm. Herefter følger endelig den Del af Kur- ven, som ved de tidligere Forsøg udelukkende blev opta- get. At denne Forklaring utvivlsomt i Hovedsagen er rig-