Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 344 — kring 0,7 mm. Med en saadan Spids fandtes de tre i Fig. 17 gengivne Kurver over Fordelingen af det dynamiske Tryk i en Straale paa 2,98 mm ved en Trykhøjde paa 71,4 cm. Trykket fordeler sig utvivlsomt i det væsentlige som ved Kvægsølvstraalen. I 7 cnfs Afstand fra Straale- hullet er Hastigheden fuldkommen konstant over hele Tværsnittet. Inden for denne Afstand er altsaa i et- hvert Fald enhver Hastighedsforskel udviskel. Utvivl- somt udjævnes llastigliedsdin'erenserne langt hurtigere i i n Viandstraale end i en Kvægsølvstraale svarende til, at Vandets Masse er 1/13,5 af Kvægsølvets, medens Forhol- det mellem de indre Gnidninger er ca. 1 : 1,5. Ilvor hurtigt selv exlremt store Hastighedsforskelle udslettes, fremgaar af det i Fig. 18 gengivne Forsøg, der blev ud- ført ved en Trykhøjde paa 53 cm. Her ses Fordelingen toem, Fig. 18. i det dynamiske Tryk over en ejendommelig Straale fremstillet ved en Hulplade med en i Boringens Akse an- bragt cylindrisk Dorn. Den ved en saadan Plade frem- bragte Straale kunde man tænke sig vilde danne et Rør. Røret er dog ikke stabilt og trækker sig derfor straks sammen til en cylindrisk massiv Straale1). Hastigheds- fordelingen i denne maa naturligvis faa den Karakter, der fremgaar af Fig. 18. Ejendommeligt er det imidlertid, at Hastighedsvariationerne allerede i 13 mm’s Afstand fra Straalens Begyndelse er næslen udjævnede. I øvrigt fremgaar det af alle Forsøg over Hastigheds- fordelingen i Vandstraaler ved lavere Tryk, at Pitotrørets (absolutte) Visning er relativt langt mere forfalsket end Apparatets Visning ved Undersøgelsen af Kvægsølvstraa- ler. I de to ovenfor gengivne Forsøg er Forskellen mel- lem Højderne af Vandoverfladen i Pilotrøret og j Reser- voiret i begge Tilfælde ca. 17 cm ved Trykhøjder paa 71 cm resp. 53 cm. Man kunde maaske tænke sig, at de 17 cm virkelig var gaaet tabt ved Gnidning i Straale- *) Man kan ved den antydede Hulplade fremstille en hul Straale, naar man føxer en Boring gennem Dornen og pres- ser Luft ind gennem denne Boring. Den hule Straale dan- ner en kraftig Lydgiver, idet dens Væg vider sig ud og trækker sig sammen. Pulsationerne deler herved, som det synes, Straalen i en Række umiddelbart paa hinanden føl- gende Partier af lige store Længder, en Art Bølger hullerne. Dette er dog absolut ikke Tilfældet. Udstrøin- ningsforsøg viser nemlig, at ved samme Straalehul og samme Trykhøjde strømmer der i samme Tid praktisk set samme Volumen Vand og Kvægsølv ud, naar Borin- gen i Straalehullet da ikke er extremt lang. De ovenfor anførte Trykdifferenser er altsaa at skrive paa Maale- apparatels Fejlregnskab. Jeg fandt, at Fejlen reducere- des stærkt ved meget hurtige Vandstraaler. Saadanne kan man meget let fremstille ved at forbinde Straale- røret med Byens Vandledningssystem. Fig. 19 viser ske- matisk en Opstilling, der blev benyttet til Fremstilling og Studium af saadanne Straaler. S betegner Straalen, C2 Pitotapparatets Kapsel. P er et Kvægsølv-DifTerensmano- meter, der inaaler Forskellen mellem det hydrostatiske Tryk i Vandledningen L og det dynamiske (plus det sta- tiske) Tryk i Straalen. Ved Anvendelse af dette Apparat kan man meget fuldkomment uskadeliggøre Svingninger i Fig. 20. i Vandtrykkeit. Manometrets Stigror var i øvrigt saa højt, at det var muligt at aflæse de hele hydrostatiske Tryk i Vandledningen. Fig. 20 gengiver to Kurver op-