Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 345 — tagne ved en Straale, der pressedes ud af en Boring paa 2 mm under et Tryk paa ca. 2 Atm. De to Kurver minder ganske om de ved Kvægsølv optagne. Man vil saaledes lægge Mærke til, at Kurven for Variationen af det dyna- miske Tryk, naar Afstanden fra Straalehullet vokser, ta- ber sin kantede Karakter og antager en Form, der mere nærmer sig til en Parabel. Fejlen i Pitotrørets Visning, naar det anbringes i Straalens Akse faa Millimétré fra Straalehullet, er nu, som det ses, ca. 1,5 cm Hg., eller maalt i Forhold til Udstrømningstrykket kun ca. 1 pCt. Fejlen er altsaa nu af samme Størrelsesorden som ved Kvæg- sølvstraalen, og det hænger utvivlsomt sammen med, at ogsaa det dynamiske Tryk, eller den levende Kraft pr. cm3, nu er af samme Orden som ved Kvægsølvstraaleforsøgene. Til Sammenligning kan det muligvis have sin Interesse at anføre Resultaterne af nogle Forsøg, hvor Pitotrøret blev anvendt til Undersøgelse af Luflstraaler. Disse frem- stilledes ved de samme Hulplader, der benyttedes ved Kvægsølvstraalerne ovenfor. Overtrykket, under hvilket Luften strømmede ud, var i alle Tilfælde mindre end det kritiske. Fig. 21 viser Kurver optagne for en Luft- straale, fremstillet ved 1,49 mm-Pladen. Ordinaterne er Straalens Tryk, d. v. s. det dynamiske plus det statiske i cm Hg. Naar Pitotkapillaret — det samme Staalkapillar paa ca. 0,2 mm, der benyttedes ved Undersøgelsen af Kvæg- sølvstraalen, — anbragtes inde i Straalens Akse i eller umiddelbart uden for Straalehullet, angav Pitotrøret nøjag- tigt det hydrostatiske Tryk i den Beholder, hvorfra Luften strømmede ud. Kurverne i Figurerne minder i høj Grad om Kurverne for Kvægsølvstraalen, naar man ser bort fra, at Luftstraalerne naturligvis breder sig ud. Straalens Diame- ter vokser herved proportionalt med Afstanden fra Straa- lehullet, en Ejendommelighed ved Luftstraalen, som me- get tydelig kan iagttages ved Damp, der strømmer ud un- der et ringe Overtryk. Som bekendt ændres saavel Tryk- fordelingen som Straalens Form ganske, naar Overtryk- ket sættes op over en vis kritisk Grænse (omkring 0,9 Atm.). Paa de da optrædende Forhold skal vi imidlertid ikke her komme ind.