Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I 00 00 for sig, og for at kunne tappe Olien ud med passende Ha- stighed, maa man derfor kunne bringe den op til en Tem- peratur paa ca. 50°. Det var i Virkeligheden ret betydelige Anlæg, der skulde stilles paa Benene for at faa denne Op- varmning iværksat, blandt andet maatte man bygge et Ke- delhus, indlægge en Kedel og bygge en Skorsten. Disse Ar- bejder blev i høj Grad sinket af Frost, og da Olien omsider ankom, var Rørene i Beholderen paa Plads, men Kedelhuset var ikke færdigt. Man klarede sig da ved at tage Damp til Opvarmning fra en Bugserbaad. Et andet Punkt, som muligvis kan forvolde Vanskelig- hed, er Transporten af Olien fra Frihavnen til Forbrugsste- det. Saadanne Vanskeligheder har dog ikke vist sig endnu, da Transporten ikke tager ret lang Tid, naar det kun drejer sig om Fabrikker her i Byen. Paa Forbrugsstedet maa man naturligvis sørge for at have en større Beholder, saa at man ikke bliver helt af- hængig af de daglige Tilførsler. Saadanne Beholdere kan laves af Jærn, men de kan ogsaa udføres af Jærnbeton eller Murværk. Man havde fra Vestre Gasværk Erfaring for, at Beholdere af Jærnbeton staar godt for Mineralolie. Dette bekræftes ogsaa af et Referat i Teknisk Tidsskrift fra Engi- neering News for 3. Juli 1919, hvori det meddeles, at Be- holdere af Beton efter Blandingsforholdet 1:2:4 ikke har vist nogen Tæring efter i et Aar at have været anvendt til Lagring af Mineralolie. Det blev ogsaa paavist, at Olien ikke havde nogen Indflydelse paa Trykstyrken af Beton- prøvestykker, som havde været ophængt deri. Tabet ved Utætheder er, for lunge og middeltunge Olier, uvæsentlige, selv ved meget betydelige Trykhøjder — 8 m. En Oliebe- holder paa Frederiksberg Papirfabrik udførtes, som Fig. 3 viser, saaledes, at Bunden støbtes af armeret Beton, Siderne muredes i P/j Stens Mur, og hele Inderfladen beklædtes med Klinker. I en saadan Beholder maa der anbringes Varmeslanger, og det er naturligt at ordne dem saaledes, at de skal pas- seres af Olien, naar denne pumpes ud af Beholderen. Man kan regne med en Transmissionskoefficient paa 50, men det viser sig i Almindelighed, at man vil anvende en noget større Rørlængde for at faa Bunden af Beholderen passende dæk- ket. Til Oppumpning af Olien fra Beholderen kan man anvende en Tandhjulspumpe eller en Vingepumpe. Disse Pumper arbejder godt i den tykke Olie. Fra Beholderen pumpes Olien op i en mindre Foriaadsbeholder — se Fig. 2 —, som er forsynet med Varmeslange, og herfra fordeles Olien til Fyrene, idet den Ege før Indblæsningen passerer en Forvarmer, hvor den faar den sidste Opvarmning. Ved en Forvarmer, der blot er udført som en Beholder forsynet med en Dampslange, kan man regne med en Transmissions- koefficient paa 100. Der bør anbringes en Skærm til Udfyldning af Rummet i Midten indenfor Vindingerne. Det er naturligvis af stor Betydning, at Olien kommer til de forskellige Brændere med samme Temperatur, thi ellers vil det ikke være let at opnaa ens Forhold ved dem alle. Det er af stor Vigtighed ved Anlæg af denne Art, at Rør- ledningerne er rigeligt dimensionerede; men desværre er det vanskeligt at faa nøjagtige Oplysninger om de Modstande, som man her skal regne med. Ved Rør, hvori Olien er ret kold, er det praktisk at lægge en Damplcdning tæt op imod Olierøret og at isolere begge Rørene ind i samme Masse. nem et lille Hul i en Renselaage, ligesom man ogsaa let] kunde udtage Røganalyser lige efter Ildkanalen. Dette viste sig al være af stor Betydning, thi kun ved at se ind paa denne Maade bliver man i Stand til virkelig at bedømme Fyrets Udseende. Forfra, altsaa fra Fyrpladsen, kan man ikke se ret meget, naar Flammen er blot nogen- lunde, som den skal være; thi herfra viser Fyret sig blot som et hvidt lysende Rum. Det følger af sig selv, at man maa se igennem sværtet Glas. Bagfra derimod kan man for det første se, om Fyret er klart, eller om det soder. Der skal ikke megen Røg til, for at man overhovedet ikke kan se Lysningen fra Fyret. Dernæst kan man ogsaa, ved no- genlunde ren Forbrænding, se, hvor lange Flammerne er; de skal jo ikke gerne naa uden for Foringen, og endelig kan man se, hvorledes Flammen udfylder Aabningen. Ved Røganalyserne viste det sig, at det ikke var let at undgaa Kulilte i Røgen. Ved en Kulsyreprocent paa 6—9 viste der sig ca. 2—3 pCt. Kulilte. Ved Bedømmelsen af Kulsyrepro- centen maa man naturEgvis tage Hensyn til, at den højeste opnaaelige Kulsyreprocent ligger ret lavt, nemlig ved 15— 16 pCt., paa Grund af det store Brintindhold i Olien. An- gaaende dette store Indhold af Kulille var der ingen anden Forklaring mulig, end at Luften ikke blev tilstrækkelig blandet ind i Flammen, og man prøvede da først paa at ændre Lufttilførselen. Til Indførelse af Luften fandtes der — se Fig. 2 — dels et Hul omkring Brænderen og dels et større Hul under Brænderen. Det laa nu nær at antage, at Luflen fra det sidstnævnte Hul holdt sig nede ved Funden af Kanalen og saaledes ikke kom fuldt til Nytte ved For- brændingen, og man prøvede derfor at erstatte d_tte Hul med to Huller anbragt højere oppe omtrent i Højde med Brænderen. Dette Forsøg førte imidlertid ikke til noget godt Resultat. Man g k derfor en anden Vej, idet der mure- des en Slags Bro paa Iværs inde i Kanalen — se Fig. 2 —. Broen var hul, og der indrettedes Kanaler, igennem hvilke der kunde tilføres sekundær Luft. Denne Tilførsel viste sig i øvrigt at være betydningsløs, men selve Broen havde en heldig Virkning, idet man nu kunde komme op paa 10—11 pCt. Kulsyre uden nævneværdig Kulilte. Til Opvarmning af Olien anvendtes til at begynde med de Apparater, der havde været brugt til Tjæren; men da de viste sig at være utilstrækkelige, maatte der anbringes en an- den 1 oi varmer. Det viste s.g mærkelig nok, at man kundi faa en Llfredsstiilende Forbrænding allerede ved en Tempe- ratur paa ca. 65°. Belastningen pr. Brænder var ganske vist ikke ret stor, nemlig ca. 50 kg pr. T.; men Viscositeten har været ikke saa lidt over, hvad man regner for at være det tilladelige, nemlig 8—15 Engler Grader. Om nogen egentl.g Fordampningsprøve kunde der ikke være Tale paa Grund af den ringe Mængde Olie, der var til Raadighed; men For- søgene viste, at Olien meget godt kunde anvendes til Ke- delfyring. Efter at dette Resultat var opnaaet, b'.ev der af Petro- leumsselskabet truflet Foranstaltninger til at indrette nogle af de sture Beholdere i Frihavnen til Lagring af Olien; paa Grund af dennes Tykflydenhed maatte der jo nemlig an- bringes Varmerør i Beholderne. Skibene, som fører Oben til, er forsynet med Varmerør i Tankene, saa at Olien bliver pumpet ud af Skibet i varm Tilstand. I Beholderen vil Olien imidlertid blive afkølet, om end man kan gøre Regning paa, at Afkølingen af saa store Mængder vil gaa meget langsomt