Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 349 — Damprøret vil da opvarme Olierøret. Naar Olien ikke pum-1 belastede — Hullerne onaatte gøres noget større end ved pes igennem Ledningerne, men skal løbe ved sin egen Vægt, bør man vælge en meget lille Hastighed, f. Eks. 0,1 à 0,2 m pr. Sk. I øvrigt er Forholdene væsentlig forskellige fra de Strømninger i Rør, man i Almindelighed har med at gøre, idet Hastigheden kan ligge under den saakaldte kritiske I Hastighed. Tryktabet i Ledningen vil da være proportionall med Hastigheden og ikke, som ellers, med Hastighedens Kvadrat. En ganske særlig Vanskelighed bestaar i at faa en nøjagtig Bestemmelse af Oliens Viscositet, idet denne for visse Oliesorter, bl. a. de mexikanske, ikke alene afhænger af Oliens Art og Temperatur, men ogsaa af dens Forhistorie. Herom findes der Meddelelser i en Artikel i Engineering fra 1915. II, Pag. 522. Det har saaledes vist sig, at Olie, efter i 120 Dage at have været opbevaret i et Isskab, havde faaet en Viscositet, som var 2% Gange saa stor som den tidligere Lejligheder —, viste sig paa den Maade, at man fik væsentlig længere Flammer, altsaa daarligere For- brænding. Herved blev det vanskeligt at arbejde røg- frit, hvilket medførte, at der satte sig en Del Sod paa Rørene. Dette skal man imidlertid saa vidt muligt und- gaa; thi det viser sig, at Soden indeholder en hel Del Svovl fra Olien. Det fremgaar af de tidligere meddelte Tal for Oliens Sammensætning, at Svovlindholdet er usædvanlig stort. Erfaringer fra Amerika viser imidlertid — se f. Eks. en lille Bog »Efficiency in the use of oil fuel«, ud- givet af Bureau of Mines —, at Svovlindhold op til 4 pCt. ikke giver nogen kendelig Tæring paa Kedlernes Varme- flader, derimod kan saadan Olie være meget farlig for Skorstene af Staal eller for Economizere, naar Røglempe- raturen er lav. Imidlertid er det klart, at naar det viser Stummeskala 15(ftl)enlilohon»w t Sikkerhedsnet wwww ? f g ë T- armere/ Selontakke armeret Selon Fig. 3. fil Vandüdlaùer sig, at Soden paa Rørene kan have et betydeligt Indhold af Svovl, saa ligger der heri en Fare, og del bliver da ganske nødvendigt at sørge for, at Forbrændingen nor malt er fuldstændig ren. Det viste sig tillige, at de nævnte, lange Flammer kunde virke som Slikflammer, der skadede Børene. Efter disse Erfaringer besluttedes det at ændre Fyr- stedet saaledes, at det nærmede sig mere til den Form, der anvendtes ved Kanalkedler. Ved saadanne Kedler var det imidlertid let at faa anbragt et ildfast For, og det var let at faa dette til at staa, dels fordi det køledes af Kedel- væggene, og dels fordi det jo blev holdt paa Plads af disse. Ved Rørkedler er Udførelsen af saadanne Kanaler naturligvis langt vanskeligere, idet man ikke har den ef- fektive Køling af Murværket. Det drejer sig nemlig om meget høje Temperaturer. Saaledes smeltede ved For- søgene paa Østre Gasværk en Segerkegle til 1600°, som var sat ind paa den tidligere omtalte Fyrbros Skraaning. Paa Grund af disse Vanskeligheder, og fordi der for Tiden ikke kan skaffes de nødvendige første Klasses ildfaste Sten, er man ikke endnu kommet til et Resultat. Det er : muligt, at Vejen vilde have været lettere med andre Bræn* oprindelige ved samme Temperatur. Paa den anden Side var Viscos'teten formindsket til det halve, efter at Olien i 10 Dage havde været holdt opvarmet til 70° C. Til det samme Resultat er man ogsaa kommet rent praktisk, idet Olien, som bruges paa Anlæggene, skønnes at være mindre tykflydende end de oprindelige Prøver. Disse blev nemlig tilført i Tønder, medens de store Leve- rancer skete med Tankskib, hvori Olien holdtes varm. Et af de første Steder, hvor Oliefyringen kom til prak- tisk Anvendelse, var paa et Anlæg med komiske Kedler. Da man her havde indrettet sig paa den Maade, som paa Østre Gasværk havde givet gode Resultater, fik man en meget let og økonomisk Drift uden nævneværdige Udgifter til Reparation af Murværket. I Modsætning hertil har der ved et andet Anlæg, som er forsynet med Rørkedler, vist sig større Vanskeligheder. Der anbragtes 4 Brændere til hver Kedel saaledes, at Olien blæstes ind igennem korte, hvælvede Kanaler af ildfast Murværk. Bagvæggen i For- brændingsrummet var skraa. Der var altsaa den Afvi- gelse fra Indretningen ved en Kanalkedel, at man ikke havde det lange, ildfaste For. Virkningen heraf samt af den Omstændighed, at Brænderne blev lovlig stærkt