Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 359 — Gruset er grovere end Helsingør- og Masnedsundgru- set, men finere end Samsøgruset. Man bør lægge Mærke til, hvor svagt Kornstørrelsen 2—1 mm i alle Tilfælde er repræsenteret, thi det tyder paa, at det, naar Gruset be- dømmes efter Gennemgangen af underordnet Betydning om 2 mm Huller. De fine Korns Størrelse Traadsigter, hvorved fandtes: gennem en enkelt Sigte, er denne Sigte har 1, 1,5 eller undersøgtes yderligere paa Pladesigte med mm runde Huller: 70,2 Vægtprocent. Sigte med 900 Msk. pr. cm2, Lysvidde 0,222 mm: 18,7 Vægtprocent. Sigte med 2 500 pr. cm2, Lysvidde 0,13 mm: 2,6 Vægtprocent. Sigie med 4 900 Msk. pr. cm2, Lysvidde 0,09 mm: 8,5 Vægtprocent. Litervæglen i løst Maal bestemtes foruden i det tid- ligere nævnte 10 Liter Maalekar (Fig. 0,3) desuden i 2 forskellige 1 Liter Maalekar (Fig. 0 og 0,1) og under An- vendelse af forskellige Fyldningsmaader. Karret Fig. 0 fyldtes med Böhme’s Apparat (Fig. 0,4), der er indrettet som en Kornvægt, altsaa saaledes, at hele Massen paa een Gang styrter ned i Maalekarret, Apparatet, der anbringes ovcnpaa dette, bestaar af et konisk og jdt-.cylindrisk Rør, i hvilket sidste, der findes et Spjæld, drejeligt om et Hæng- sel til venstre i Figuren og i vandret Stilling fastholdt af en Hage paa Slangen. Rummet over Spjældet fyldes med Forsøgsmaterialet, og ved et Tryk paa Haandtaget udløses Spjældet, saa Materialet slyrler ned i Maalekarret, som det rig l'gt fylder. Efter forsigtig Afstrygning vejes Indhol- det. Karret Fig. 0,1 fyldtes med det Tragtapparat, som Det internationale Materialprøvnings- forbund har anbefalet at bruge ved Bestemmelse af Cements Lilervægt. Ved Brugen fyldtes der hver Gang Grus i Tragten op lil et bestemt Mærke, nemlig saa meget som udkrævedes lil at fylde med Top det under Tragten staaende Maalekar. Desuden undersøgtes, om det paavirkede Litervægten, at Materialét forud havde været brugt til Lilervægtsbestem- melse. Vægtfylden bestemtes med Michaelis' Volumenometer. Resultaterne findes i Tabel II. TABEL II. Korn- størrelse Vægt- fylde 1 Liter (Böhme) Fig. 0 1 Liter (Tragt) Fig- 0,1 friskt Materiale 10 Liter Fig- 0,3 friskt Materiale brugt Mate- riale friskt Materiale brugt Mate- riale grove .... 2,58 13001 1295Î1298 1305 13371 lall/1339 13991 X384P392 1392 middelfine . 2,63 14164 1418Î1417 1417 13991 139<JP399 14851 ,>1480 14/5, 1485 fine 2,64 1524> 1525Î1525 1528 14751 ,,_.?1475 147a) 1570» 1569 15b/J 1577 Vægtfylden ses at vokse med aflagende Kornstørrelse, hvilket er en Følge af, at Gruset er aflejret i Vand. Den Hastighed, hvormed Kornene bundfældes, vil nemlig vokse med Vægtfylden og med aftagende Rumfang, hvorved store Korn med lille Vægtfylde og smaa Korn med stor Vægt- fylde vil bundfældes sammen. En Sammenligning med Slrandgruset (»Ingeniøren« 1914, S. 561) viser, at de grove og middelfine Korn i dette har en mindre Vægtfylde end de tilsvarende i Bakkegrusel, mens Forholdet er om- vendt for de fine Korns Vedkommende (boriset fra Mas- nedsundgruset). Litervæglen er fundet en Ubetydelighed mindre for friskt Materiale end for Materiale, der forud har været brugl lil Litervægtsbestemmelse, hvilket muligvis kan skyl- des en svag Afslibning eller en Adskillelse af sammen- klæbede Korn. Litervæglens Vækst med Finheden er ikke blol en Følge af Vægtfyldens Vækst, men skyldes hovedsagelig voksende Lejringstælhed. Beregnes' Hulrumsprocenten af Udtrykket: (Lilervæ«t\________ 1--------—— )-100 Vægilylde/ faas de i Tabel II a indførte Værdier, der viser, at Hul- rumsprocenlen aflager med voksende Finhed. Delle hæn- ger utvivlsomt sammen med, at de tre Sandsorlcr ikke er »ligedannede«. De fine Korn indeholder alle Størrelser fra 0 til 0,5 mm og har derfor en lille Hulrumsprocent, de middelfine Korn har en langt mere ensartel Størrelse ,,5—2 mm) og har derfor en større Hulrunisprocenl. Ei tænkt Sandsort, hvis Kornatørrelse vaj; den idpbbelte af den nysnævnte (2—8 mm) maatte have samme Hulrums- procent, men da de grove Korn kun gaar Ira 2 til 5 mm, Itsaa er mere ensartede, bliver deres Hulrumsproce slørre. TABEL II a. Hulrumsprocent for friskt xMaleriale. Kornstøi’relse 1 Liter (Böhme) Fig. 0 1 Liter (Tragt) Fig 0,1 10 Liter Fig. 0,3 grove 4!),7 48,1 46,0 middelfine 46,1 46,8 43,7 fine 42,2 44,1 40,6 Da Böhme’s Litermaal er slankere end Tragtappara- tets, burde det have givet en større Hulrumsprocent end dette, og saaledes er Tilfældet ogsaa for de grove Korns Vedkommende. Naar Forholdet er omvendt for de mid-