Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 358 — Meddelelse L. Bakkesand som Mørtelmateriale. Af Professor E. Suenson, M. Ing. F. Dansk Ingeniørforenings Bestyrelse ned- satte i Aaret 1911 et Udvalg til Udarbejdelse af Normer for Betonrør. For dette Udvalg blev der af Forenin- gen af danske Cementfabrikker stillet et j større Pengebeløb til Disposition paa Betingelse af, at Ud- valget vilde gøre de forskellige Grussorters Brugbarhed til Betonstøbning til Genstand for Forsøg, fordi Forenin- gen mente, at mange Reklamationer over daarlig Cement fremkom med Urette, idet ikke Cementen, men Gruset bar Skylden for det daarlige Resultat. Der blev derfor nedsat et Underudvalg bestaaende af Afdelingsingeniør H. Fischer- Møller, Ingeniør E. Petri og Forfatteren af denne Beret- ning, og dette Udvalg udarbejdede et Program for Grus- forsøgene, som blev vedtaget af det store Udvalg. Forslaget gik ud paa at foretage to parallele Forsøgs- rækker, een med Strandsand og een med Bakkesand, til Bestemmelse af Kornstørrelsens Indllydelse paa Mørtelens Kvalitet. Naar disse Forsøg var bearbejdede, skulde der søges skaffet til Veje Prøver af saadanne Grussorter, der har vist sig uegnede lil Leton. Paa Grundlag af de vundne Erfaringer vil man da ved en simpel Sigleanalyse kunne afgøre, hvorvidt Kornstørrelsen alene er Skyld i Grusets Mangelfuldhed, og kun naar dette ikke er Tilfældet, vil det være nødvendigt at undersøge, om Gruset indeholder opløselige Stoller, der kan indvirke uheldigt paa Cementen. Forsøgsrækken med Sirandsand blev offentliggjort i »Ingeniøren« 1914, S. 561—81. Forsøgsrækken med Bak- kesand, som her offentliggøres, blev paabegyndl i Slutnin- gen al' November 1913 og afsluttet i Maj 1914. Samtlige Forsøg blev udførte paa Stalsprøveanstalten under Afde- lingsing. niør H. Fischer-Møllers Ledelse. For Sammenligningens Skyld er sideordnede Figurer og Tabeller i de lo Forsøgsberelninger nummererede ens. Almindeligt Strand-Betongrus er væsentlig lettere (1150— 1185 g). For det tørre Grus fandtes: 1735 + 1736 1 = 1736 g. 2 Ved at bruge et 30 cm højt Maalekar med 30 cm Diameter (Rumfang 20,13 1) (Fig. 0,2), hvilken Form er ligedannet med den Normalliter (Fig. 0,1), som Det internationale Materialprøvningsfor- bund har indført for Cement, fandtes Litervægten af det fugtige Grus at være: og af det tørre: 1297 + 1297 2 Ci II 1679 + 1682 _ ~2 — 1681 g. 1. Sandet. Del tørrede Grus sigtedes paa Pladesigter med cirku- lære Huller, hvorved følgende Kornstørrelser fremkom: Sigte med 5 mm Huller: Grove Korn. a. Det raa Grus. Til Forsøgene anvendtes Belongrus fra Kallerup Grus- grav. Gruset tørredes paa Hedehusteglværket ovenpaa en af Eingovnene. Det indeholdt ved Indsendelsen 0,25 pCt. Vand. Samtidig med Indsendelsen af det tørrede Grus indsendles (14. Juli 1913) i en tætsluttende Daase en Sigte med 2 mm Huller: Middelfine Korn. Sigte med ’/j mm Huller: Fine Korn. Af de middclfme Korn udtoges en Prøve, der sigtedes )aa Sigter med 1,5 og 1 mm Huller (Tabel IV). Kornsammensætningen viste sig at være i Vægtpro- cent. som angivet i Tabel I, hvori Resultaterne af de tid- Prøve af Gruset direkte fra Grusgraven. Delles Fuglig- hedsindhold fandtes at være 3,57 pCt. af det fugtige Grus’ Vægt. Litervægtbestemmelse foretoges dels med det tørre Grus dels med Gruset, efter at der var tilsat saa meget Vand, at Gruset havde det ovenfor angivne Fugligheds- indhold (3,57 pCt. Vand). Litervægten af det fugtige Grus bestemtes ved at fylde Materialet løst i Statsprøveanstaltens almindelige 10 Liter Maalekar, der er 17,8 cm højt og 26,8 cm i Diameter (Fig 0,3), hvorved fandtes (som Middeltal af 3 Forsøg): igere Forsøg er genoptrykte. TABEL I Kor ii- stø rrelse Kallerupgr. Helsingørgr. Masned- sundgr. Samsøgr. ■> 5 mm 12,8 pCt. 0,1 pCt. 0,4 pCt. 15,2 pCt. 5-2 » 25.3 > 0,5 » 2,4 . 27,3 > 2 - 1,5 . 4,0 » 1,4 > 0.9 . 7.9 > 1,5- 1 » 6,3 > 4,9 . 2,0 . ’ 9,7 . 1 - 0,5 > 25,9 . 50,8 > 38,0 . 22,3 » 0,5— 0 > 25,7 > 42,3 » 56,3 » 17,6 . 100,0 pCt. 100.0 |>Ct. 100,0 pCt. 100,0 pCt. 1312 + 132Ü + 1332 = 3