Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

- 369 - Fig. 5 viser Normaldiagrammet, altsaa de Trykstyr- ker, man vilde have fundet, hvis alle Mørtlerne havde haft samme Grad af Plasticitet, altsaa med de paa Fig. 1 an- givne Vandmængder. Kurvernes Forløb er i Hovedsagen det samme som ved Slrandgrusforsøgene. Ganske vist er den groveste Mørtel ikke blevet stærkest, men det er dog i Omegnen af det grove Hjørne, at de stærkeste Mørtler findes. Se ogsaa Fig. 27 og 29. I Fig. 5,1 er de 21 Mørtler sammenstillede paa Abs- cisseaksen paa en saadan Maade, at Grovheden aftager fra venstre til højre. Sandets Indhold af grove, middel- fine og fine Korn er direkte anskueliggjort ved en tilsva- rende Signatur. De fundne Forsøgsresultater er afsatle som Ordinater. De første 6 Mørtler (1—16) ligger paa den Trekantside der svarer til 0 pCt. fine Korn, de føl- gende 5 Mørtler (3—17) ligger paa Linien med 20 pCt. fine Korn, de følgende 4 paa Linien med 40 pCt. fine Korn o. s. v. Kurverne i Fig. 5,1 viser allsaa 6 parallele Snit i Diagrammerne Fig. 3 og 4. Summen af Kornover fladerne vokser fra venstre til højre, og indenfor hvert af de 6 Snit er Differensen mellem to paa hinanden fol For Mørtlerne 1 : 3 med 18 pCt. Vand (Fig. 7) forenes Virkningen af Mørtlernes Magerhed og Vandrigdom, der rykker Maksimumspunktet endnu længere tilhøjre, hen til samme Beliggenhed som for Mørtlerne 1 : 2. Paa Normaldiagrammet (Fig. 8) hævder derimod Blandingen Nr. 5 sin Overlegenhed. En nærmere Under- søgelse viser, at der som Helhed ingen Forbindelse er mel- lem de 21 Sandsorters Hulrumsprocent og de tilsvarende Mørtlers Trykslyrke. Se ogsaa Fig. 28 og 29. Sammenstilles Maksimums- og Minimumsværdierne, faas: 1 : 2 13,5 pCt. Vand 556 (Nr. 3) 276 (Nr. 21) 18 pCt. Vand 352 (Nr. 9) 260 (Nr. 1) 1 : 3 13,5 pCl. Vand 18pCt. Vand 343 (Nr. 5) 221 (Nr. 9) 169 (Nr. 20) 127 (Nr. 11) Det fremgaar af de to Normaldiagrammer, at det er Sandsorterne i det grove Hjørne, der giver størst Styrke. Vil man karakterisere disse Sandsorter i Leveringsbetingel- ser, kan det ske ret nøje ved, at man forlanger et Indhold af mindst 40 pCt. grove og højst 40 pCt. fine Kom, men gende Sandsorters Kornoverflade konstant, nemlig 2 758 cm2 pr. kg Sand, mens der mellem den sidste Sandsort i eet Snit og den første Sandsort i det paafølgende Snit er en OverfladedifTerens, der vokser fra 6 246 cm2 mellem Nr. 16 og Nr. 3 til 17 278 cm2 mellem Nr. 20 og 21. Man ser af Figuren, at Trykstyrken af Mørtler med 13,5 pCt. Vand i det hele og store aftager stærkt med voksende Sandoverflade, mens Trykstyrken af Mørtler med 18 pCt. Vand er uafhængig af Sandoverfladens Stør reise. Fordelen ved at bruge groft Sand forsvinder altsaa, naar Vandtilsætningen overdrives. Man finder stadig i Udlandets Litteratur den Anta- ! en saadan Sandsort finder man formentlig vanskelig i Na- turen. Det naturlige Sand fra Kallerup bestaar (se Tabel i) af 29 pCt. grove, 41,5 pCt. middelfine og 29,5 pCl. fine Korn, ligger altsaa omtrent i Diagramtrekantens Tyngde- punkt. Liberalere Forskrifter kan formuleres paa forskel- lige Maader; hvis man forlanger, at Mængden af fine Korn ikke maa overstige Mængden af grove Korn, bortskærer man hele højre Halvdel af Trekanten, og hvis man dertil føjer al Mængden af grove Korn mindst skal udgøre 30 pCt. vil man af Mørtlerne 1 : 3 (Fig. 8) kun beholde saadanne, hvis Styrke overstiger 250 at; en Bestemmelse om, at Mæng- gelse, al Sand med stor Litervægt giver større Trykstyrke end Sand med ringe Litervægt. Med Henblik paa Beton- skibsbygningen har engelske Eksperter saaledes hævdet, at man skal bruge Sand, der indeholder alle Kornstørrelser lige ned til Støv (dust). Som vist ved tidligere Forsøg (Byggematerialer § 1075). er denne Antagelse urigtig. Tryk styrken vokser som Regel kun med Ijlervægten. for saa vidt dennes Vækst tilfældigvis er Udtryk for en stigende den af fine Korn ikke maa overstige 4 Gange de grove Korns Mængde, vil fjerne alle de Mørtler paa Fig. 8, hvis Styrke er under 175 at o. s. v. Normalsandet, der findes nederst i Tabel VII, svarer, som tidligere nævnt, nærmest til det middelfine Sand Nr. 16 (Tabel IV), men Kornstørrelsen er mere ensartet og Mid deldiameteren en Del større. I Blanding 1 : 2 med 13,5 pCt. Vand er der god Overensstemmelse mellem de to Mørt- Grovhed. Ogsaa de her foreliggende Forsøg viser, at del lers Styrke, men med 18 pCt. Vand har Normalsandet givet i Hovedsagen er Sandets Finhed og kun i anden Linie । en saa stor Styrke, at der formentlig maa foreligge en For- Hulrumsprocenten, der bestemmer Styrken. I Fig. 5,2 er søgsfejl. I Blanding 1 : 3 har Normalsandet ligesom ved Mørtlerne 1 : 2 ordnede efter den Trykstyrke, de vilde have I Strandsandforsøgene vist sig daarligere end saa godt som opn'aaet med normal Vandtilsætning, og desuden er San- : alle de øvrige Sandsorter, hvilket formentlig skyldes dets dets Hulrumsprooent og Overflade afsat. Hulrumslinien i det store og hele er vandret, mens Over- fladelinien stiger med faldende Trykstyrke. At Hulrums- procenten ikke er helt uden Indflydelse fremgaar af. at Bølgerne paa Hulrumslinien til en vis Grad er Spejlbilleder af Bølgerne paa Overfladelinien. For Mørtlerne 1 : 2 med 13.5 pCl. Vand har Kurverne et tilsvarende Forløb. For Mørtlerne 1 : 2 med 18 pCt. Vand or Trykstyrken derimod uafhængig af Sandoverfla- dens Størrelse (Fig. 5,1). Mørtlerne 1 : 3 med 13,5 pCt. Vand (Fig. 6) frembyder et meget roligt Billede. Den ringere Cementmængde for- slaar ikke til at udfylde de grove Korns Hulrum, derfor er det Sand med noget mindre Hulrumsprocent, der giver Man vil se, at | store Hulrumsprocent. 6. Mørtlernes Bøjningsstyrke. Resultaterne af Bøjningsforsøgene findes i Tabel VIII og Fig. 9—14. Bøjningsstyrken af Mørtlerne 1 : 2 med 13,5 pCt. Vand (Fig. 9) følger omtrent samme Lov som Trykstyrken (Fig. 3), idet de store Styrketal optræder ved 60—80 pCt. grove Korn. Overensstemmelsen med Strandsandforsøgene er god. For Mørtlerne 1 : 2 med 18 pCt. Vand (Fig. 10) er der ogsaa god Overensstemmelse med Strandsandforsøgene. størst Styrke.