Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

370 — At Vandmængden har en ganske anden Indflydelse i syn til disses eventuelle Sammensynken efter Fremstillin- paa Bøjningsstyrken end paa Trykstyrken viser sig endnu gen. Resultaterne findes i Tabel IX og Fig. 15—20. tydeligere ved Bakkesandet end ved Strandsandet, idet alle Sandsorterne Nr 6—21 (Tabel VIII), bortsel fra en uvæsentlig Afvigelse ved Nr. 16, har opnaaet større Styrke med 18 pCt. Vand end med 13,5 pCt. Vand, og idet den stærkeste Mørtel med 18 pCt. Vand (67,9 at) kun er lidet svagere end den stærkeste Mørtel med 13,5 pCt Vand (74,2 at). Forklaringen maa formentlig dels søges i det Slamlag, der ved vaad Støbning samler sig i Prøvelegemets Yderflader, hvorved Bøjningsstyrken for- øges, dels i at Bøjningsstyrken for en stor Del bestemmes af Adhæsionen mellem Sandskornene og Kitmassen, mens Trykstyrken i højere Grad bestemmes af Kilmassens For- skydningsstyrke; den større Vandtilsætning forøger Adhæ- sionen, men gør Kitmassen svagere. Forholdet mellem Tryk- og Bøjningsstyrken ved 13,5 pCt. Vand varierer fra 6,28 (Nr. 5) til 8,2 (Nr. 3), ved 18 pCt. Vand fra 4,77 (Nr. 10) til 6,37 (Nr. 4). Af Normaldiagrammet (Fig. 11) fremgaar, at den største Styrke opnaas med 60 pCt. grove og 40 pCt. mid- delfine Korn, samt at Kornstørrelsen kun har ringe Ind- flydelse paa Bøjningsstyrken, saafremt Sandet indeholder under 40 pCt. grove Korn. Se ogsaa Fig. 27 og 29. For Mørtlerne 1 : 3 med 13,5 pCt. Vand stemmer Tryk-,og Bøjningsstyrke godi overens (Fig. 6 og 12), og det samme gælder for Mørtlerne med 18 pCt. Vand (Fig. 7 og 13). Overensstemmelsen med Strandsandforsøgene er god. For Mørtlerne 1 : 3 gælder, ligesom for Mørtlerne 1 : 2, at de finkornede Sorter (Nr. 13—21) bliver stærkere med 18 pCt. Vand end med 13,5 pCt. Vand, og at Maksimalstyr- ken er omtrent uafhængig af Vandtilsætningen og blot op- træder hos en mere finkornet Sandsort, naar Vandmæng- den forøges. Normaldiagrammet (Fig. 14) viser, at den største Styrke naas med 60 pCt. grove og 20 pCl. middelfine og 20 pCt. fine Korn, og at Bøjningsstyrken i det hele taget varierer som Trykstyrken. Den er altsaa uafhængig af Sandets Hulrumsprocent. Se ogsaa Fig. 28 og 29. Sammenstilles Maksimums- og Minimumsværdierne faas: 1 : 2 13,5 pCt. Vand 18 pCt. Vand 74,2 (Nr. 4) 67,9 (Nr. 13) 40,2 (Nr. 20) 43,7 (Nr. 1) 1 : 3 13,5 pCt. Vand 18 pCt. Vand 59,4 (Nr. 6) 59,1 (Nr. 9) 34,3 (Nr. 16) 34,7 (Nr. 1' Som man ser, synker Styrken af de vandere Mørtler ikke saa dybt som Styrken af de tørrere; den større Vand- mængde udjævner Forskellen mellem Sandsorterne og giver en mere ensartet Mørtel. Normalsandets Indflydelse paa Bøjningsslyrken er den samme som paa Trykstyrken. 7. Mørtlernes Vægtfylde. Prøvelegemerne vejedes 5 og 5, førend de knækkedes, og Vægtfylden beregnedes ved Division med 5 • (4 ■ 4 • 16), altsaa uden Eftermaaling af Legemerne og altsaa uden Hen Vægtfylden af Mørtlerne 1 : 2 med 13,5 pCt. Vand (Fig. 15) varierer paa omtrent samme Maade som Tryk- og Bøjningsstyrken (Fig. 3 og 9). Om Mørtel 8 se Styk- ke 5. Vægtfylden af Mørtlerne 1 : 2 med 18 pCt. Vand (Fig. 16) stemmer overens med Trykstyrken (Fig. 4) hvad Højdepunkterne angaar, men kun i ringe Grad med Bøj- ningsstyrken (Fig. 10). . Paa Normaldiagrammet (Fig. 17) løber Kurverne no- genlunde jævnt. Se ogsaa Fig. 27 og 29. Vægtfylden af Mørtlerne 1 : 3 med 13,5 pCt. Vand (Fig. 18) stemmer godt med Tryk- og Bøjningsstyrken (Fig. 6 og 12) og for Mørtlerne med 18 pCt. Vand er Beliggen- heden af Højdepunkterne ens (Fig. 19, 7 og 13). Mellem de tre Normaldiagrammer er der god Overensstemmelse (Fig. 20, 8 og 14). Se ogsaa Fig. 28 og 29, Mørtlerne 1 : 3 er naturligvis alle lettere end de til- svarende Mørtler 1 : 2, og Mørtlerne med 18 pCt. Vand er alle letiere end de tilsvarende med 13,5 pCt. Vand (Tabel IX). Det sidstnævnte Resultat viser (da Vægtforholdet mellem Sand og Cement er det samme i begge Tilfælde), at Afstanden mellem Sandskornene er større i de vandrige end i de vandfattige Mørtler, samtidig med at Kitmassen mellem dem er mere porøs. Dette fremgaar ogsaa af Ta- bel IX a og IX b. En Sammenstilling af Maksimums- og Minimumsvær- dierne giver: 1:2 1:3 13,5 pCt. Vand 18 pCt. Vand 13,5 pCt. Vand 18 pCt. Vand 2,26 (Nr. 2) 2,16 (Nr. 2, 4,9) 2,19 (Nr. 6) 2,14 (Nr. 9) 2,06 (Nr. 21) 2,03 (Nr. 21) 2,01 (Nr. 21) 1,95 (Nr. 21) At Mørtlerne af Normalsand er bievne vægtfyldigere med 18 pCt. Vand end med 13,5 pCt. maa bero paa en Fejl. Betragtes Vægtfylden af de Mørtler, der ligger langs Diagrammernes Periferi, altsaa de Mørtler, der kun inde- h >lder 2 Kornstørrelser, viser det sig, at dm største Vægt fylde næsten uden Undtagelse træfl'es hos den næstgroveste eller den trediegroveste Mørtel paa den paagældende Linie. Til Eksempel viser Fig. 20,1 Vægtfyldens Variation for de Mørtler, der ingen middelfine Korn indeholder. Den Mørtel, der har størst Vægtfylde, ligger des fjernere fra <l«'n grove Ende af Linien, jo større Mørtelens Vandind- hold og Magerhed er. Ved Strandsandet var Forholdet til- svarende. Om de Mørlier, der ligger paa den øversle Linie i Fig. 20,1 og altsaa paa den nederste Trekantside i Fig. 15, ved vi, at Vægtforholdet mellem Sand og Cement er som 2 : 1, men vi kender ikke Mørtlernes Indhold af Vand og Luft; af de tilsatte 13% pCt. Vand er jo nemlig noget løbet bort og noget fordampet, mens andet er kommet til under Vandhærdningen. For de lufttørre, 3 Mdr. gamle Legemer ligger det nær at antage, at Vandindholdet, hvadenten det er kemisk eller hygroskopisk bundet, er proportionalt med Mørtlens Cementindhold, og efter et paa tidligere Forsøg begrundet Skøn vil vi sætle det til 30 pCt. af Gementens Vægt. Bestanddelene indgaar altsaa i den 3 Mdr. gamle Mørtel i Vægtforholdet 2 S 4" 1 C 0,3 V, og er Mørtelen fundet al veje Vf kg/1, vil 1 Liler indeholde