ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
386 For et mellemliggende Blandingsforhold findes: Sb- = (0,9(5x + 0,22)g +(0,96x 4-0,07 ini+(0,66 x + 0,15)f, der løst med Hensyn til x giver: Sb — 0,22g — 0,07m — 0,15f V ----------------------------- 0,96g + 0,96m + 0,66f 11. Afslutning. Betydningen af de to store Forsøgsrækker med Strand- sand ug Bakkesand, der hermed afsluttes, ligger i, at det tildels ukendte Land, der hedder Kornslørrelsens Indfly- delse paa Cementmørtels Egenskaber, er blevet kortlagt. Der kan være Fejl i Grænselinier og Niveaukurver, som det er forbeholdt senere Undersøgelsei' at rette, men i det hele og store er Landet kendt. De indvundne Resultater er let tilgængelige; enhver Betontekniker, der staar overfor Valget af Sand, har blot ved Hjælp af tre Sigter at be- stemme Sandets Sammensætning; dermed er dets Plads i Diagrammerne givet, og et Blik paa disse viser ham, om del, hvad Kornstørrelse angaar, er egnet til Brug. Af de almengyldige Resultater, der kan drages af d'1' store Forsøgsmateriale, skal nogle enkelte fremdrages. Sandets Hulrumsprocent ved løs Lejring kan bereg- nes, naar Kornstørrelsen er kendt. De paagældende Lig- ninger findes i Stykke 1, b. Hos Mørtler 1 C : 3 S og federe er Egenskaberne ikke i væsentlig Grad afhængige aif det løse Sands Hulrums- procent. Dette hænger formentlig sammen med, at San- dets »Hulrumsprocent« i Mørtelen paa det nærmeste er konstant uden Hensyn til det løse Sands Hulrumsprocent (Tabel IX a og IX b). Denne kan derfor ikke bruges til Bedømmelse af Sandels Kvalitet. Sandets Kornstørrelse har en overordentlig stor Ind- flydelse paa Mørtlernes Egenskaber. Jo grovere Sandet er, des bedre egner det sig som Regel til Mørtelbrug. Sandets Indflydelse paa Trykstyrken er dog ikke proportional med Korndiameteren d, men snarere med V<1 (Stykke 10). Fordelen ved at bruge groft Sand forsvinder, naar Vandtilsætningen overdrives (Fig. 5,1). Den Indllydelse, Sandets Kornstørrelse har paa Mørt- lernes Tryk- og Bøjningsstyrke, kan med en for Praksis tilstrækkelig Nøjaglighed udtrykkes ved simple Ligninger (Stykke 10). Der er opstillet en Ligning, ved hvis Hjælp man ud fra Sandets Kornstørrelse og Cementens Styrke kan be- regne den for Opnaaelse af en bestemt Mørtelstyrke nød- vendige Cementtilsætning. Ligningen gælder for de fede Mørtler (1 : 2 à 1 : 3), der bruges ved Støbning af Rør og Jærnbeton. De hærdnede Mørtlers Struktur paavirkes af deres Vaadhed ved Støbningen; i de vaadere Mørtler ligger Sandskornene mere spredt end i de tørrere, samtidig med at Kitmassen er mere porøs (Stykke 7). Mørliernes Vandtæthed vokser med aftagende Vand- tilsætning. Er Konsistensen passende, vokser Vandlæt- heden med Sandets Grovhed. Mørtlerne 1 : 3 var alle utætte. Mørtlerne 1 : 2 var tætte, naar Vandtilsætningen og Sandets Finhed ikke var for stor (Stykke 8).