Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
386
For et mellemliggende Blandingsforhold findes:
Sb- = (0,9(5x + 0,22)g +(0,96x 4-0,07 ini+(0,66 x + 0,15)f,
der løst med Hensyn til x giver:
Sb — 0,22g — 0,07m — 0,15f
V -----------------------------
0,96g + 0,96m + 0,66f
11. Afslutning.
Betydningen af de to store Forsøgsrækker med Strand-
sand ug Bakkesand, der hermed afsluttes, ligger i, at det
tildels ukendte Land, der hedder Kornslørrelsens Indfly-
delse paa Cementmørtels Egenskaber, er blevet kortlagt.
Der kan være Fejl i Grænselinier og Niveaukurver, som
det er forbeholdt senere Undersøgelsei' at rette, men i det
hele og store er Landet kendt. De indvundne Resultater
er let tilgængelige; enhver Betontekniker, der staar overfor
Valget af Sand, har blot ved Hjælp af tre Sigter at be-
stemme Sandets Sammensætning; dermed er dets Plads i
Diagrammerne givet, og et Blik paa disse viser ham, om
del, hvad Kornstørrelse angaar, er egnet til Brug.
Af de almengyldige Resultater, der kan drages af d'1'
store Forsøgsmateriale, skal nogle enkelte fremdrages.
Sandets Hulrumsprocent ved løs Lejring kan bereg-
nes, naar Kornstørrelsen er kendt. De paagældende Lig-
ninger findes i Stykke 1, b.
Hos Mørtler 1 C : 3 S og federe er Egenskaberne ikke
i væsentlig Grad afhængige aif det løse Sands Hulrums-
procent. Dette hænger formentlig sammen med, at San-
dets »Hulrumsprocent« i Mørtelen paa det nærmeste er
konstant uden Hensyn til det løse Sands Hulrumsprocent
(Tabel IX a og IX b). Denne kan derfor ikke bruges til
Bedømmelse af Sandels Kvalitet.
Sandets Kornstørrelse har en overordentlig stor Ind-
flydelse paa Mørtlernes Egenskaber. Jo grovere Sandet er,
des bedre egner det sig som Regel til Mørtelbrug. Sandets
Indflydelse paa Trykstyrken er dog ikke proportional med
Korndiameteren d, men snarere med V<1 (Stykke 10).
Fordelen ved at bruge groft Sand forsvinder, naar
Vandtilsætningen overdrives (Fig. 5,1).
Den Indllydelse, Sandets Kornstørrelse har paa Mørt-
lernes Tryk- og Bøjningsstyrke, kan med en for Praksis
tilstrækkelig Nøjaglighed udtrykkes ved simple Ligninger
(Stykke 10).
Der er opstillet en Ligning, ved hvis Hjælp man ud
fra Sandets Kornstørrelse og Cementens Styrke kan be-
regne den for Opnaaelse af en bestemt Mørtelstyrke nød-
vendige Cementtilsætning. Ligningen gælder for de fede
Mørtler (1 : 2 à 1 : 3), der bruges ved Støbning af Rør og
Jærnbeton.
De hærdnede Mørtlers Struktur paavirkes af deres
Vaadhed ved Støbningen; i de vaadere Mørtler ligger
Sandskornene mere spredt end i de tørrere, samtidig med
at Kitmassen er mere porøs (Stykke 7).
Mørliernes Vandtæthed vokser med aftagende Vand-
tilsætning. Er Konsistensen passende, vokser Vandlæt-
heden med Sandets Grovhed. Mørtlerne 1 : 3 var alle
utætte. Mørtlerne 1 : 2 var tætte, naar Vandtilsætningen og
Sandets Finhed ikke var for stor (Stykke 8).