Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

- 28 - II 11 I 11 \ cos a — ci \ <'i/ Denne Relation giver et hold, der har en afgørende omsætningen. klart Billede af de For- Indflydelse paa Energi- Afsættes nemlig som Abscisse og som dinat, vil Virkningsgradskurven fremstilles ved Or- en Parabel (Fig. 2). Det fremgaar heraf, at Virknings- graden er 0, hvis Skovlene staar stille, og hvis Skov- lenes Hastighed bliver for stor og nærmer sig Dam- pens Hastighed i Tuden. [ begge Tilfælde afgiver Dampen intet Arbejde til Skovlene. Virkningsgra- dens Maksimum findes ved u — — 0,5 • cos et. Da a sjældent overstiger 20°, er cos a ~ 0,94, og den maksimale Virkningsgrad ligger altsaa tilnænnelses- , ti VIS ved ne 0,5. Cl Foruden de nævnte Forhold har endnu en Del I':iklorer en betydelig Indflydelse paa Energiomsæt- ningen, Faktorer, som imidlertid er afhængige af for- skellige konstruktive Anordninger, saaledes f. Eks. Eriktionstab, Utæthedstab, Ventilationstab og Ud- straalingstab. Dampens Hastighed er i Hovedsagen afhængig af Forholdet mellem det absolute Tryk før og efter Udstrømningstuden og antager som oftest meget store Værdier. Saaledes vil Hastigheden ved Eks- pansion fra 12 Atm. abs. lil 0,05 Atm. abs. blive ca. 1350 m/sec. For at opnaa den gunstigste Virknings- grad maatte Skovlenes Hastighed være ca. 650 m/sec. eller større end den, hvormed Granaten forlader en 42 cm »Morser«. Den konstruktive Udformning af Skovlene og deres Befæstelse for en saa stor Hastighed frembyder ganske overordentlige Vanskeligheder, som ogsaa stiger betydeligt, jo større Maskinens Ydeevne bliver. De Laval var den første, hvem det lykkedes ved Konstruktioner, der endnu den Dag i Dag kan tjene som Forbillede, at fremstille en driftssikker Turbine, hvis Omdrejningshastighed naaede indtil over 400 m/sec., og som altsaa i en Skovlkrans var i Stand til økonomisk at udnytte et betydeligt Trykfald. Fig. 3 viser et Snit gennem en de Laval Turbine med tilkoblet Dynamomaskine. Paa Grund af den høje Periferihastighed er det nødvendigt at anvende Omløbstal, der ved de forskellige Turbine-Størrelser ligger mellem 10 000 og 30 000. Dynamoen kan imidlertid ikke konstrueres for dette høje Oindrej- ningsantal, hvorfor der mellem de to Maskiner an- bringes en Udveksling. Laval anvender Tandhjul med skraa Tænder. Fra det lille Tandhjul, hvis Tænder udfræses i selve Turbineakslen, overføres Kraften til to diametralt modsat anbragte Hjul, hvor- ved enhver Bøjningspaavirkning af Turbinens Aksel undgaas. Til hvert af Sekundærhjulene er der di- rekte koblet en Dynamo. Dampen ledes til Tudene gennem en foroven anbragt Drøvlventil, som staar under direkte Indflydelse af en særlig konstrueret (æntrifugalregulator, der er anbragt paa den ene Se- kundæraksel. Dampen forlader Huset gennem den til højre viste Rørstuts. De Laval Turbinens væsentlige Mangel er det høje Omdrejningstal og den derved betingede Nød- vendighed af Tandhjulsudvekslingen. Endvidere er det umuligt med de til Raadighed værende Konstruk- tionsmaterialier at opnaa en Skovlhastighed, der sva- rer til den mest økonomiske Udnyttelse af Dampens Hastighed, hvorfor Maskinens Dampforbrug er større end den ligestore Dampmaskines. Endelig kan Tur- binen næppe bygges for en Ydeevne af mere end 500 H. K., da Skovlenes Længde er stærkt begrænset af Hensyn til Centrifugalkræfterne derpaa. Efter at de Laval i Begyndelsen al' 80erne havde bevist Muligheden for Anvendelse af Dampturbinen til Drift af Dynamomaskiner, fremkom der hurtigt en Del Opfindelser og Konstruktioner, (1er havde til Formaal at undgaa de ved de Laval Turbinen om- talte Mangler. Kendetegnende for disse Bestræbelser er .For- delingen af Energiomsætningen paa flere Skovl- kranse, hvorved den enkelte Skovrækkes Hastighed kan gøres mindre, medens samtidigt Økonomien for- bedres. Denne Fordeling søges opnaaet ad forskellige Veje, hvorved der er opstaaet en Bække forskellige Dampturbinesystemer, af hvilke dog kun de i det