ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
27 sker paa en fra Dampmaskinen fundamental forskel- , lig Maade, har med et Slag opfyldt alle de Betingel- ser, som Dynamomaskinen og den centraliserede, stærkt stigende Produktion af elektrisk Energi stiller til Kraftmaskinen, nemlig: a) Regelmæssig Arbejdsudvikling. b) Omdrejningsantal passende til direkte Kobling 1 med hurtiggaaende Dynamomaskiner. c) Udmærkede Reguleringsegenskaber, saavel ved ! Tomgang som under Belastning. d) Udvikling af meget store Arbejdsmængder, for- delt paa faa og store Aggregater, hvis Dimensio- | ner og Vægt i Forhold til Arbejdsydelsen er me- get smaa. e) Økonomisk Fremstilling af den elektriske Energi. For fuldtud at forstaa, hvorledes disse Betingel- ser opfyldes, er det nødvendigt at betragte den Maade, hvorpaa Dampens Energi omsættes til mekanisk Energi i Dampturbinen. Strømmer Damp fra el Rum med et højere Tryk til et Rum med et lavere Tryk, vil den ved at føres gennem egnede Kanaler opnaa en betydelig Hastig- hed. Dampens Trykenergi omsættes herved næsten fuldstændigt i Hastighedsenergi, som derpaa ved at paavirke et passende Skovlsystem omsætles i meka- nisk Energi. Skovlene anbringes paa forskellig Maade paa Hjulskiver eller Tromler, til hvis Aksel Dynamomaskinen i Almindelighed direkte kan kob- Fig. 1. les. Fig. 1 viser denne principielle Anordning. Gen- nem 4 Tude, der kan tænkes forbundne med en | Dampledning, strømmer Dampen ud i f. Eks. Atmo- : sfæren og træffer straks Drivskovlene, paa hvilke | den udøver et vist Tryk. Anbringes f. Eks. som vist | 4 Tude, diametralt modsat hinanden, vil Dampens Tryk paa Drivskovlene bevirke et rent vridende Mo- ment omkring Akslen, hvorfra det direkte kan over- føres til Dynamomaskinen. For at udvikle Arbejde maa Hjulet naturligvis rotere, og af denne Rotationshastighed afhænger for den største Del Nyttevirkningen af Hastigheds- energiens Omsætning i Drivhjulet. Som det fremgaar af Fig. 1 danner to og to Driv- skovle en lukket Kanal, og Dampen ledes ind i disse Kanaler i Omløbsretningen. Det teoretiske Grundlag for Energiomsætningen faas ud fra følgende Betragtning (jvf. Fig. 1 a) : Er Danipstraalens absolute Hastighed vod Ind- trædelsen i Skovlkanalen Cj, og ved Udgangen C2 findes det Arbejde, som 1 kg Damp yder ved al pas- sere Kanalen til — tv I L Det største Arbejde, som Dampen kan udføre, er c2 Ln — idet c., = o. Denne fulde Arbejdsydelse er naturligvis ikke mulig, da Dampen m:ia have en vis Hastighed for at komme ud af Kanalen. Forholdet mellem del opnaaelige og det maksi- male Arbejde kaldes den indicerede Virkningsgrad - k ! Forholdet maa naturligvis tilstræbes saa stort som muligt. For at opnaa dette maa Skovlvinklerne og Tværsnittene tilpasses saaledes, at der ikke fore- kommer Stod (‘Iler Hvirveldannelse. Er sidstnævnte Betingelse opfyldt, og er desuden Drivskovlens Vink- ler lige store, viser det sig, at Virkningsgraden kun er afhængig af Vinklen a, hvorunder Dampen tilføres Hjulet, samt af Forholdet", o: Forholdet mellem C! Skovlenes Hastighed og Dampens Hastighed, idet den kan udtrykkes ved