Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 399 -
Meddelelse LU.
Beregning af Pæleværker.
Af" Professor A. Ostenfeld.
De sædvanligt anstillede Beregninger af Pæle
værker, der indeholder baade Lod- og Skraapæle,
hviler paa forskellige vilkaarlige Forudsætninger og
er i det hele ikke meget beroligende. Vanskelig- i
heden ligger i mange Tilfælde i, at Pælene ikke
staar lige fast, saa Forholdet mellem Trykket
paa en Pæl og dennes (elastiske eller uelastiske) Be- '
vægelse eller Eftergiven for Trykket ikke er kon- I
stant. Hvis dette Forhold virkelig er meget forskel-
ligt og ubekendt, er en paalidelig Beregning natur-
ligvis umulig, men i saa Fald er Konstruktionen
naturligvis ogsaa paa Grænsen af det forsvarlige,
— hvis den da ikke er urimelig overdimensioneret.
I et enkelt Tilfælde, nemlig naar Pælene er ram-
mede ned til et absolut fast Lag, hvorpaa de hviler |
med Spidsen, og hvortil hele deres Tryk overføres,
har man dog med el fuldkommen vel defineret
Problem at gøre; Pælens Eftergiven hidrører da
kun fra dens elastiske Forkortelse, og hermed er
Trykfordelingen over Pælene fuldstændig bestemt.
Men selv om Forholdene ikke er saa simple, synes
det en rimelig Antagelse ved et vel udført Pæle-
værk, at der er et konstant Forhold mellem
Trykket paa en Pæl og Pælehovedets Bevæ-
gelse, og ud fra denne Forudsætning er der i og
for sig ingen Vanskelighed ved at opstille en kor-
rekt Beregning; en saadan er da ogsaa allerede an-
givet*), om end tilsyneladende ikke videre bekendt
og benyttet. Det eneste maaske nye i efterfølgende
Meddelelse er de forholdsvis simple færdige Slut-
Formler, som det her er lykkedes at fremstille.
Der betragtes (Fig. 2) en Gruppe af Pæle med
vilkaarlige og forskellige Heldninger og bærende en
Murklods (Betonfundament el. lign.), (1er er paavir-
ket af vilkaarlige givne Kræfter. Mur klodsens
Formforandringer regnes som forsvindende
i Sammenligning med Pælehovedernes Be-
vægelser, og endvidere antages det, at der er Tale
om el plant Problem, altsaa f. Ex. om Undersøgelse
af en Længdeenhed af et fortløbende Fundament,
*) Se saaledes navnlig Per Guilander: »Teori för Grund-
pålninger« (Stockholm 1914), der bygger paa en Bække
Tidsskriftartikler af Forf. selv, Ekvall, Fellenius og T. Hul-
tin, og hvori der regnes med, at Pælen ogsaa kan optage
en Kraft vinkelret paa dens Længderetning. Endvidere en
Art. af H. M. Westergaard i Journ. Western Soc. of Eng.’s,
Dec. 1917, hvor den principielle Side af Sagen behandles
meget elegant, idet Pælene dog kun regnes at optage Kræf-
ter efter deres Længderetning.
eller Resultanten af de ydre Kræfter antages at falde
i en Symmetriplan for Fundamentet. Det drejer
sig om at finde Paavirkningerne paa de enkelte Pæle.
; ■ lOi
I.
Pælene er simpelt understøttede baade
foroven og forneden, saa de kun paavirkes
til Tryk (eller maaske Træk) efter deres Læng-
deretning. Murklodsen vil da faa en lille Bevæ-
gelse (uden Formforandring), der som bekendt altid
kan opfattes som en Drejning om et eller andet
Punkt O (Fig. 1). Hvis dette Punkt samt Drejnings-
Fig 1.
vinklens Størrelse <f er bekendt, kan man linde
Flytningen rep af de forskellige Pælehoveder og Flyt-
gens Projektion ind paa Pælen r<p cos / — f><f (se Fig.
1). hvor p betyder den vinkelrette Afstand fra 0 til
Pælen. Naar F betegner Pælens Tværsnit, .« dens
Længde (mellem de antagne Charnierer), bliver
Trykket S i Pælen (Tryk positivt, <p positiv med
Uhrviseren), hvis Pælen staar fast, saa Bevægelsen
p<p alene hidrører fra en Forkortelse:
II
EFr
Sr Pr(f>’
(1)
og den lodrette og vandrette Komposant af Trykket:
EF
Sr cos a, — cos2 ar-pr<p sec ar — vr<p(pr sec ar)
Sr
Og
EFr 9 t
Sr sin ar — -7— cos2 a,-tg ar-pr<p sec ar
sr
= i>r tg ar-y(pr sec ar),
idet man har sat:
EFr s
Vr = ---- COS^ttr-
Sr
IC
(3Ï