Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

415 falde. Ved 18,5 t aflastedes, hvorved den blivende Forskydning fandtes at være 12,3 mm. Ved den ene Ring var der sket Forskydningsbrud i den ene Trætap, den anden var knastet, hvilket utvivlsomt har forstærket den; ved den anden Ring var der ogsaa kun Brud i den ene Trætap og kun delvis, idet en Knast i Fladen havde hindret en fuldstæn- dig Adskillelse. Legeme II. Ved 16,5 t lød der et Kniks, og Lasten sank til 12 t; ved 17,5 t lød der et nyt Kniks, og Lasten sank til 14 t. Hvert af disse Kniks skyldtes utvivlsomt Forskydningsbrud i en Trætap. Da 17,5 t atter var naaet, forøgedes Maskinens Hastighed til 11,7 mm i Minuttet, hvorved Lasten steg til 21 t for derpaa at falde. Ved 18,5 t afbrødes Forsøget. Forskydningsbrud var sket langs 2 Flader, een ved hver Ring. I een af de ikke brudte Flader sad en Knast, der uden Tvivl har virket styrkende. Legeme I. Ved 18,4 t lød der et Kniks i Prøvelegemet, formentlig hidrørende fra Forskyd- ningsbrud indenfor een af eller begge Jærnringene, thi Prøvemaskinens Løbelod gik samtidigt stærkt i tilbage. Derpaa steg Lasten atter og holdt sig i no- gen Tid paa 18 t, hvorpaa den paany gik tilbage, formentlig hidrørende fra et nyt Forskydningsbrud. Forsøget fortsattes, indtil det midterste Træstykke omtrent berørte den nederste Bolt. Ved Adskillelse af Prøvelegemet fandtes Forskydningsbrud langs 3 af de 4 Flader. Brudlasten for Legemerne I, II og III maa sæt- ; tes til henholdsvis 18,4 t, 16,5 t og 20 t; Middel- værdien bliver 18,3 t eller pr. Ring: 9,15 t. Forholdet mellem Ringdybernes og Bufo-Brik- kernes (3//') Styrke er herefter 9,15 : 5 = 1,83. Den tilladelige Last opgiver Forhandleren til 8042 kg for to Ringe, svarende til: i-S042 , 1-804 _ og =/9at. ■ 163-2 4 Brudsikkerheden er da 18300/8042 == 2,28 i Middeltal og for det svageste Legeme kun 16500/8042 = 2,05. Ved den tilladelige Last ses Forskydningen at være ca. 3 mm. Kurverne er parallele mellem P = 10 t og P = 15 t, paa denne Strækning fungerer Forbindelsen som forudsat i Fig. 7. Det samme gælder Stræk- ningen fra P = 5 t til P = 10 t, naar der ses bort fra den Afvigelse, som hidrører fra Aflastningen af Legeme III. Fra P = 0 til P = 5 t har Kurverne derimod en meget stærkere Hældning, hvilket viser, at Ringen først ved P = 5 t har faaet et fast Leje. Udfaldet af disse Forsøg gav mig Lyst til at un- dersøge Størrelsen af Friktionen mellem lo Træfla- der, der er spændt sammen 1) uden Mellemlag, 2) med Sand drysset paa Fladerne, 3) med Sand- papir lagt mellem Fladerne. Til disse Forsøg fremstilledes 6 Prøvelegemer af den i Fig. 10 viste Form. Materialet var sav- Fig. 10. skaaret svensk Fyr. I Midterstykket blev der ud- stemmet et ovalt Hul, som tillod Stykket at glide 5 cm, før det traadte paa Bolten; denne blev saa- ledes kun paavirket til Træk. Tilspændingen skete umiddelbart inden hvert enkelt Forsøg med en Skruenøgle, hvis Længde maalt fra Bolteaksen var 29 cm, og saa stærkt som en kraftig Mand kunde spænde. Tilspændingen medførte tydelige Indtryk af Underlagspladerne i Træet. Forsøgene udførtes som de foregaaende; Resultaterne er tegnede i Fig. 11. Maskinens Hastighed var ca. 1 mm i Minuttet. 1) For to Prøvelegemer uden Mellemlag ind- traadte Glidningen ved P = 2,2 t og P — 2,7 t, i Middeltal P — 2,45 t, og Lasten kunde ikke forøges yderligere.