Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

I »-H I Meddelelse LV. Brandfarlige Vædsker og Regler for deres Opbevaring. Af Professor P. E. Raaschou’). Ved brandfarlige Vædsker forstaar man, som Navnet i og for sig siger, en hel Række forskellige Vædsker, som kan antændes ved relativ lav Tem- peratur, hvad der er ensbetydende med, at deres »Flammepunkt« ligger under en vis Temperatur- grænse. Hvor denne Grænse sættes, er ret vil- kaarligt; man ser saaledes, at den for de Væd- skers Vedkommende, som ikke blander sig med Vand i ethvert Forhold, nogle Steder sættes til 50°, andre Steder til 140° og atter andre Steder til 200° C. De Vædsker, som blander sig med Vand i ethvert Forhold, anses mange Steder ikke for brandfarlige, andre Steder mener man dog, at naar saadanne Vædsker har et Flammepunkt under 21° C., maa de dog anses for farlige. De brandfarlige Vædsker tjener i første Linie som Energikilder, saaledes Benzin og de forskellige Motor- og Brændselsol jer, saml som Lyskilde, saa- ledes som Petroleum. Andre finder udstrakt Anvendelse ved kemisk Fabrikation, saaledes de lettere Tjæreoljer (Benzol, Toluol, Xylol), Metyl- alkohol, Acetone, Terpentinolje, Svovlkulstof; atter andre bruges i Medicinen (Æter) eller som Nydel- sesmiddel (Alkohol). Brændselsoljerne indtager i det praktiske Liv dog langt den vigtigste Plads, og paa samme Maade som vi indenfor Begrebet »faste Brændselsmidler« skelner mellem det, som vi aftager direkte fra Na- turen Haand (Kul, Tørv og Brænde), og det, som ved mer eller mindre gennemgribende Omdannelser er fremstillet af det naturligt forekommende (Koks, Briketter), saaledes skelner vi ogsaa indenfor Kate- gorien »flydende Brændsel« mellem den naturligt forekommende Mineralöl je og de kunstigt fremstil- lede, nemlig dels de forskellige Tjæresorter (af Stenkul, Brunkul, Tørv og Træ), dels de forskellige Destillationsprodukter af Mineraloljen og Tjære- sorterne. Kendskabet til Mineraloljen, eller som den og- saa kaldes, Stenolje, Raaolje el. Raanafta kan føres flere tusinde Aar tilbage, idet den findes omtalt baade hos Herodot, Plinius og i Biblen, og den har utvivlsomt udøvet en mægtig Indflydelse paa Folks Forestillingsevne i de gamle Kulturlande. Plinius beretter saaledes Aar 65 efter Kr. F„ at der i Syrien findes en Sump, hvoraf der vindes et brændbart, klæbrigt Slam, som af Indbyggerne *) Resumé af et Foredrag, holdt paa Dansk Brandinspektør- forenings Aarsmøde i Aalborg d. 17. Juli 1920. benyttes som Forsvarsmiddel; ved Hjælp af dette Stof, som ogsaa brændte paa Vand og kun kunde slukkes med Jord, blev den kendte romerske Trium- virater Lucullus’ Angreb paa Syrien afvist Aar 68 f. Kr. F.; — her finder vi altsaa Oprindelsen til de moderne Flammekastere.' Mange bibelske Undere kan stilles i en ganske naturlig Belysning, naar man gaar ud fra, at de kyndige Præster har kendt og forstaaet at benytte Mineraloljen. Naar man har hørt om, hvorledes brændende Naftakilder med deres Ildsøjle staar ind- til 300 m. op i Vejret, ligger det nær at forklare den Ildsøjles Dannelse, som om Natten ledte Jøderne paa Ørkenvandringen, med, at det var en bræn- dende Naftakilde, hvis Røg maaske ogsaa dannede den Støvsky, som ledte dem om Dagen. I Baku har Ildtilbederne haft deres Tempel; her skjulte Præ- sterne Stenoljen »Oleum petrae« i Gruber, som var hellige, og som kaldtes Nephtar eller Nephtoj, hvil- ket betyder Tilgivélses- eller Syndsforladelsesstedet — heraf Navnet Nafta, og disse Steder drog Tusin- der af Ildtilbederne til sig. Selv om der i Aarhundreder er produceret Mi- neralöl] e, som har fundet Anvendelse til Belysning, som Brændsel og i Medicinen, saa kan man henføre den moderne Petroleumindustris Begyndelse i de forenede Stater til 1857, hvor John D. Rockefeller grundlagde et lille Oljeraffinaderi i Cleveland. Det Aar begyndte man at destillere Raaoljen og produ- cerede 500 Gallons svarende til 12 Fade Petroleum. Rockefellers Betydning for Petroleumindustriens Udvikling har en væsentlig Grund i, at han indsaa, at <lcl var af største Betydning, at der skele en Sammenslutning mellem Mineraloljeproducenterne og Raffineringsanstalterne; — ud fra lignende Tan- TABEL I. Produktionsstatistik for Raaolje (1913). De forenede Stater .... 64 Mili. t °/o Kalifornien ...... 40 Oklahania, Kansas . . 26,3 32,3 Texas, Louisiana . . . 10,7 Illinois............... 9,3 Pennsylvanien,Virgin. 7,3 Rusland............... 18 Rumænien.................. 3,7 Galizien.................. 2,1 Nederlandsk Indien ... 3 Britisk Indien............. 2 Mexiko...................... 6 Andre Lande (Tyski., Ja- \ 1,2 pan, Ægypt., Trinidad, Kanada,Argent., Austr.) | 1,9 1,1 1,5 1,0 3,0 0,7 50,7