Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
»-H
I
Meddelelse LV.
Brandfarlige Vædsker og Regler for deres Opbevaring.
Af Professor P. E. Raaschou’).
Ved brandfarlige Vædsker forstaar man, som
Navnet i og for sig siger, en hel Række forskellige
Vædsker, som kan antændes ved relativ lav Tem-
peratur, hvad der er ensbetydende med, at deres
»Flammepunkt« ligger under en vis Temperatur-
grænse. Hvor denne Grænse sættes, er ret vil-
kaarligt; man ser saaledes, at den for de Væd-
skers Vedkommende, som ikke blander sig med
Vand i ethvert Forhold, nogle Steder sættes til 50°,
andre Steder til 140° og atter andre Steder til 200° C.
De Vædsker, som blander sig med Vand i ethvert
Forhold, anses mange Steder ikke for brandfarlige,
andre Steder mener man dog, at naar saadanne
Vædsker har et Flammepunkt under 21° C., maa de
dog anses for farlige.
De brandfarlige Vædsker tjener i første Linie
som Energikilder, saaledes Benzin og de forskellige
Motor- og Brændselsol jer, saml som Lyskilde, saa-
ledes som Petroleum. Andre finder udstrakt
Anvendelse ved kemisk Fabrikation, saaledes de
lettere Tjæreoljer (Benzol, Toluol, Xylol), Metyl-
alkohol, Acetone, Terpentinolje, Svovlkulstof; atter
andre bruges i Medicinen (Æter) eller som Nydel-
sesmiddel (Alkohol).
Brændselsoljerne indtager i det praktiske Liv
dog langt den vigtigste Plads, og paa samme Maade
som vi indenfor Begrebet »faste Brændselsmidler«
skelner mellem det, som vi aftager direkte fra Na-
turen Haand (Kul, Tørv og Brænde), og det, som
ved mer eller mindre gennemgribende Omdannelser
er fremstillet af det naturligt forekommende (Koks,
Briketter), saaledes skelner vi ogsaa indenfor Kate-
gorien »flydende Brændsel« mellem den naturligt
forekommende Mineralöl je og de kunstigt fremstil-
lede, nemlig dels de forskellige Tjæresorter (af
Stenkul, Brunkul, Tørv og Træ), dels de forskellige
Destillationsprodukter af Mineraloljen og Tjære-
sorterne.
Kendskabet til Mineraloljen, eller som den og-
saa kaldes, Stenolje, Raaolje el. Raanafta kan føres
flere tusinde Aar tilbage, idet den findes omtalt
baade hos Herodot, Plinius og i Biblen, og den har
utvivlsomt udøvet en mægtig Indflydelse paa Folks
Forestillingsevne i de gamle Kulturlande.
Plinius beretter saaledes Aar 65 efter Kr. F„
at der i Syrien findes en Sump, hvoraf der vindes
et brændbart, klæbrigt Slam, som af Indbyggerne
*) Resumé af et Foredrag, holdt paa Dansk Brandinspektør-
forenings Aarsmøde i Aalborg d. 17. Juli 1920.
benyttes som Forsvarsmiddel; ved Hjælp af dette
Stof, som ogsaa brændte paa Vand og kun kunde
slukkes med Jord, blev den kendte romerske Trium-
virater Lucullus’ Angreb paa Syrien afvist Aar 68
f. Kr. F.; — her finder vi altsaa Oprindelsen til de
moderne Flammekastere.'
Mange bibelske Undere kan stilles i en ganske
naturlig Belysning, naar man gaar ud fra, at de
kyndige Præster har kendt og forstaaet at benytte
Mineraloljen. Naar man har hørt om, hvorledes
brændende Naftakilder med deres Ildsøjle staar ind-
til 300 m. op i Vejret, ligger det nær at forklare den
Ildsøjles Dannelse, som om Natten ledte Jøderne
paa Ørkenvandringen, med, at det var en bræn-
dende Naftakilde, hvis Røg maaske ogsaa dannede
den Støvsky, som ledte dem om Dagen. I Baku har
Ildtilbederne haft deres Tempel; her skjulte Præ-
sterne Stenoljen »Oleum petrae« i Gruber, som var
hellige, og som kaldtes Nephtar eller Nephtoj, hvil-
ket betyder Tilgivélses- eller Syndsforladelsesstedet
— heraf Navnet Nafta, og disse Steder drog Tusin-
der af Ildtilbederne til sig.
Selv om der i Aarhundreder er produceret Mi-
neralöl] e, som har fundet Anvendelse til Belysning,
som Brændsel og i Medicinen, saa kan man henføre
den moderne Petroleumindustris Begyndelse i de
forenede Stater til 1857, hvor John D. Rockefeller
grundlagde et lille Oljeraffinaderi i Cleveland. Det
Aar begyndte man at destillere Raaoljen og produ-
cerede 500 Gallons svarende til 12 Fade Petroleum.
Rockefellers Betydning for Petroleumindustriens
Udvikling har en væsentlig Grund i, at han indsaa,
at <lcl var af største Betydning, at der skele en
Sammenslutning mellem Mineraloljeproducenterne
og Raffineringsanstalterne; — ud fra lignende Tan-
TABEL I. Produktionsstatistik for Raaolje (1913).
De forenede Stater .... 64
Mili. t °/o
Kalifornien ...... 40
Oklahania, Kansas . . 26,3
32,3 Texas, Louisiana . . . 10,7
Illinois............... 9,3
Pennsylvanien,Virgin. 7,3
Rusland............... 18
Rumænien.................. 3,7
Galizien.................. 2,1
Nederlandsk Indien ... 3
Britisk Indien............. 2
Mexiko...................... 6
Andre Lande (Tyski., Ja- \ 1,2
pan, Ægypt., Trinidad,
Kanada,Argent., Austr.) |
1,9
1,1
1,5
1,0
3,0
0,7
50,7