Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

 418 ker har som bekendt herhjemme Tietgen og Hage- mann udviklet den danske Roesukkerindustri. I Bakuegnen kan Udviklingen føres tilbage til 1872, hvor Kilderne, som tidligere havde staaet un- der Statsmonopol, blev frigivne og Industrien, sær- lig under Robert Nobels Ledelse, naaede en hurtig Udvikling. Fra disse Tidspunkter faar Raaoljen en stadig voksende Betydning for Handel og Industri og man har uophørligt søgt nye Findesteder og konstateret dens Tilstedeværelse i større eller mindre Mængder hele Verden over. I 1913 udgjorde Verdensproduktionen 50,7 Miil. t fordelt mellem de i Tabel 1 anførte Lande. Naturligvis har man anstillet Betragtninger over, hvorlænge Jordens Forraad af Mineralolje kan strække til; de Holdepunkter, man imidlertid har til en saadan Vurdering, er dog yderst mangelfulde, men ikke desto mindre er det interessant at be- tragte Tallene, da disse i alt Fald uden Risiko kan opfattes som Minimumstal, — netop fordi Jordklo- den er saa stor i Forhold til de Borehuller, der som Naalestik trykkes ned i dens uhyre Overflade, og der, — i Lighed med hvad man har erfaret med Jordens Kul-, Salpeter- og forskellige andre Salt- lejer, — i Aarenes Løb dukker nye Lejer frem, som forrykker tidligere Antagelser. En af de mest tilforladelige Sujeringer af denne Art er nylig opstillet af de forenede Staters geolo- giske Inspektion, hvorefter 40 pCt. af Staternes Mi- neralolje er forbrugt, hvilket vil sige, at Landets Oljeforraad med den nuværende Produktion vil være udtømt om ca. 27 Aar. Spørgsmaalet om Mineraloljens Dannelsesmaa- de har været Genstand for en Del Hypoteser. Efter den Teori, som synes at hvile paa det mest plau- sible Grundlag, antages Oljen at være dannet ved Forraadnelse af store Ansamlinger af fedtholdige Havdyr og Alger, hvorved Fedtstoffet er blevet til- bage og i Tidernes Løb under Jordlagenes Tryk er omdannet til Mineralolje. For denne Teori taler, dels at man af Tran, der ikke som Mineraloljen be- staar af Kulbrinter, ved Destillation under Tryk har fremstillet en Olje bestående af Kulbrinter af lignende Sammensætning som Mineralolje, — dels at man har konstateret saadanne store Fedtansam- linger, og dels at Mineraloljen viser optisk Aktivitet, hvad der antyder en Oprindelse af organiseret Sub- stans, idet man hidtil kun har truffet optisk aktive Stoffer i den organiserede Natur. Efter Marcusson og Engler skyldes dens optiske Aktivitet Tilstede- værelse af den i dyriske Fedtstoffer forekommende Voksart Cholesterin eller Omdannelsesprodukter deraf. Mineraloljelejerne udnyttes for Tiden ned til en Dybde af over 1300 m, som med de moderne Bor visse Steder skal kunne naas i Løbet af een Maaned. Naar man Lejet ved Boringer, vil der enten dan- nes en Springkilde, idet Betingelsen herfor er, at Oljen ligger under et tilstrækkelig højt Gastryk i Jorden, og at Borehullet naar ned under Oljens Overflade, eller man maa pumpe Oljen op; munder Borehullet ud i et over Vædsken staaende gasfyldt Rum, som staar under Tryk, fremkommer en Gas- kilde. Gassen lod man tidligere strømme ud i Luf- ten, men den anvendes, efterhaanden som Ingeniør- videnskaberne og nationaløkonomiske Synspunkter vinder Indpas, i stigende Grad, — dels til Udvinding af let Benzin, idet den komprimeres til 50 Atm. og afkøles, hvorved man af 100 m3 Gas kan faa 40— 100 g Petroleumsæter med Vgtf. 0,65—0,72, dels i Gasmaskiner som Drivkraft ved Boringer og Pump- ning, idet den som Drivkraft er mere brandsikker end oljefyrede Dampkraftanlæg. Den største Springkilde man hidtil har iagttaget er »Protero del Liano« Kilden, som i 1910 fremstod i Meksiko og som i Løbet af 3 Maaneder skønsmæs- sigt gav 8 000 000 Barrels = ca. 10 Miil. t Raaolje; — kun en Brøkdel af Kildens Produktion skal i Øjeblikket være under Kontrol. Fra Kilderne ledes Oljen til Søer el. Tanke og transporteres derfra enten i Tankvogne eller ved Pumpning gennem Rørledninger, s. k. pipe lines, til Destillationsanstalterne, hvor den oparbejdes, el- ler ogsaa til Fordelings- og Udskibningsstederne. Transporten i pipe lines skal i Amerika være ca. 4 Gange saa billig som i Jernbanetankvogne. Det kendte Selskab Mexican eagle oil Comp. skal disponere over 250 miles — 380 km mest 8" pipe line; dette Selskab har ved T u x p a m i Meksi- ko et interessant Anlæg til Indladning af Olje i Tankskibe. Da Vandet i Bugten er for lavt til at tillade de store Tankdampere at lægge til, har man lagt Rørledninger paa Havbunden, ca. 2,3 km ud i Søen. Her forbindes Ledningerne med Skibene ved Hjælp af bøjelige Slanger og 3—4 Tankskibe kan samtidig lades fra Tankene paa Kysten. Lednin- gerne tillader, at ca. 10,000 l Olje pr. Døgn pumpes til Skibene. Transporten af den kaukasiske Olje til Export skete før Krigen fra Baku Lil Havnepladsen Batuin gennem en ca. 850 km lang Ledning. Den raa Stcnolje bestaar af en Blanding af et stort Antal Kulbrinter; i mindre Mængder indehol- der den organiske Syrer saml Kvælstof og Svovlfor- bindelser. Den er en mer eller mindre brun Væd- ske og har Flammepunkt fra under 15° (pensylv., oklahama, galizisk og rumænsk Olje), helt op til