Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

419 TABEL H. Raaoljedestillater. Kogepunkt Vægtfylde Viskositet Flammepunkt Gasolin (Petroleumæter) . . . 10 —TO" 0,610-0,670 Under 21°C Let Benzin 50—130° 0,670-0,725 — — 21 — Tung - 120—200° 0,725-0,780 — -21- Belysningsoljer (Petroleum) . 150—300° 0,780-0,820 — 21—50 - Solarolje (russisk) over c. 300° 0,850-0,890 1,8-2,1 (20»C) 50—100 — Let Spindelolje (russisk) . . . — 0,875-0.895 3,5—6,2 (20°C) 155-175 — Tung — — ... — 0,900-0,902 11,5—12,5 185-195 — Let Maskinolje — ... — 0,907-0,911 4—4,2 (5Ü°C) 195 - 205 — Titng - - ... — 0,913—0,918 5,6—7 (50»C) 210-220 — Dampcylinderolje — ... — 0,928—0,945 f 11—25(50°C) \2-3,8 (100°C) 250—275 — Motorcylinderolje — ... — 0,907-0,910 30—40 (20°C) c. 200 120° (Texas Raaolje). Den anvendes som saadan til Brændsel og til Karburering af Vandgas; men en stor Del underkastes en brudt Destillation og Frak- tionerne renses ad kemisk Vej og for de lettere kogende Bestanddeles Vedkommende ved yderlig Destillation, hvorved man vinder følgende vigtige Produkter: Imidlertid faar man et højst forskelligt Ud- bytte af Destillater af de forskellige Raaoljer; jeg skal nævne to Alternativer. TABEL III. Destillationsudbytte af Raaoljer. Raaolje Pensyl- vansk Texas Flammepunkt under 150C 120° C Vægtfylde 0,805 0,944 Destillat indtil 130° (Benzin) 12,7 °/0 fra 210° Destillat mell. 130° og 170° \ 49,5 » 16,8 % _ _ 270° - 300" f Petroleum 12,4 > 12,5 » Rest (Masut) 24,8 » 70,5 » Det vil altsaa sige, at man under Betegnelsen Raaolje kan træffe Oljer, som i Henseende til Brand- fare er vidt forskellige, — at Raaolje baade kan høre til de saakaldtc Klasse I Oljer og Klasse III Oljer (jfr. senere). Da jeg gerne vil drage en Sammenligning mel- lem Raaolje- og Tjæredestillater, vil jeg paa dette Sted gaa over til at omtale Tjæresorterne og spe- cielt Stenkulstjæren, som vindes ved tør Destilla- tion af Stenkul paa Gasværkerne. Fra disse faas ca. 4 pCt. Tjære af Stenkulsmængden, som forar- bejdes, d. v. s. at vi herhjemme normalt (1914) producerer op imod 20 000 t Tjære, — i Øjeblikket naturligvis langt mindre. Tjæren bruges i Hovedsa- gen til Vejbelægning, til Tagpap og som Træbeskyt- telsesmiddel; en Del destilleres, idet der under Kri- gen er bygget moderne Tjæredestillationsanlæg her- hjemme; endvidere importerer vi ret betydelige Mængder Destillationsprodukter, ligesom nogle af Gasværkerne har indrettet sig paa at producere den med Tjæredestillatet »Lette Oljer« analoge Raa- benzol. Tjærens Beskaffenhed retter sig i høj Grad ef- ter Tørdestillationens Udførelse og afhænger ogsaa af Kullenes Art. Man tager almindeligvis 4 Frak- tioner og kan i Gennemsnit regne med følgende Ud- bytte af Destillater af Tjære fra de københavnske Gasværker : TABEL IV. Destillationsudbytte af Stenkulstjære. Kogepunkt Vægtfylde Udbytte 0/0 Lette Oljer op til 170" ca.0,91—0,95 ca. 2 Mellem Oljer 170-230» ca. 1,01 » 11 Tunge Oljer 230—270° » 1,04 » 10 Antracenolje 270—3300 » 1,10 » 14 Destillationsrest (Beg.). . — — . 60 Tab — — » 3 Af de 1ste Fraktioner udvinder man efter ke- misk Vaskning og gentagne Destillationer de vigtige Stoffer Benzol, Totuol, Xylol, som alle har Flamme- punkt under 21° C., desuden Karbolsyre og Pyridin, — medens de højere Fraktioner ved Afkøling ud- skiller Naftalin og Antracen; disse Stoffer har sam- men med Benzol og Homologe stor Betydning som Raamateriale for Farvestof fabrikationen, idet de ved kemiske Omdannelser kan give Tusinder af de skøn- neste Farvestoffer. Den flydende Del af de tunge Destillater anvendes som Motor- og Brændselsolje, til Imprægnering m. ni. Der er nu først og fremmest den Væsensforskel mellem Mineralolje og Tjære, at førstnævnte er let- tere, sidstnævnte er tungere end Vand, hvad der jo