Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

120 i brandteknisk Henseende er af stor Vigtighed, og det samme gælder for cn stor Del af de respektive Destillater. Der er endvidere den meget væsentlige Forskel, at Mineraloljens Bestanddele i Hovedsagen er Kul- brinter, som i kemisk Henseende er meget bestan- Stoffer, og som enten hører til de saakaldte ali- fatiske Stoffer (pennsylvanske Oljer) med Formel CnH2n+2) eller til Naftenernes Gruppe (Bakuoljer) med Formel CnHsn, medens Tjæreoljerne hø- rer til de aromatiske, mere reaktionsdygtige Kul- brinter, hvis Formel for to vigtige Repræsentan- ters Vedkommende, nemlig Benzol og Naftalin, hen- holdsvis er C(.H(, og C10H8. I al Almindelighed kan man sige, at jo flere Kulstofatomer, der er i disse Kulbrinters Molekyler, desto højere ligger Flammepunktet, desto højere er Vægtfylden, Kogepunktet, Viskositeten, Smeltepunk- tet og desto mere Luft kræves til fuldstændig For- j brænding af 1 Mol. = 1 Rumfang Oljedamp ved gi- ! vet Tryk og given Temperatur. Sammenligner man nu den alifatiske Kulbrinte Hexan (Kgpkt. 69° C.), som udgør en væsentlig Be- standdel af let Benzin, og som har Formlen C6 H]4 med den aromatiske Kulbrinte Benzol med samme Antal Kulstofatomer i Molekylet og med Formlen C,. He (Kgpkt. 80,4" C.)> saa indeholder Hexan 83,7 pCt. Kulstof og Benzol 92,3 pCt. Denne Forskel i Sammensætning bevirker, at Hexanets nyttige Brændværdi paa 10 670 kg0 ligger ca. 1000 kg0 over Benzolets med 9 590 kg0, og at Benzol og i Analogi dermed Tjære og Tjæreoljer giver langt mere Røg paa Grund af deres relativt store Kulstofindhold, som ved ufuldstændig Forbrænding udskilles som Sod, end under samme Forhold Hexan og de tilsva- rende Mineraloljebestanddele. For de Destillaters Vedkommende, som har et højt Kogepunkt, er der endvidere den Væsensfor- skel, at Mineraloljedestillaterne er saa tykflydende, at de er gode Smøreoljer, medens de almindelige Tjæreolier er saa tyndflydende, at de har en meget daarlig Smøreevne. Disse Regler var god Latin, indtil Krigen kom. Paa Grund af Mangelen paa Smøreoljer i Tyskland og Raamaterialer til Sprængstoffabrikationen saa- som den aromatiske Kulbrinte Toluol, særlig i Ame- rika, bestræbte man sig i Tyskland efter af Tjære, som stod rigeligt til Disposition, at fremstille Smøre- oljer, og i Amerika af Mineraloljer, som dér stod rigeligt til Disposition, iat fremstille Toluol. Begge Bestræbelser lykkedes, — i Tyskland gennemførte man Destillation af baade Stenkul og Brunkul ved lav Temperatur og fik den saakaldte »Lavtempera- turtjære«, som væsentlig indeholder alifatiske Kul- brinter med god Smøreevne, og opnaaede, at f. Eks. de tyske Jernbaner i de sidste Par Aar af Krigen udelukkende blev smurt med Tjæreolier, medens man i Amerika ved stærk Overhedning af Mineral- oljedamp fik Benzol, Toluol og Homologe, og saa- ledes afhjalp Manglen paa disse Stoffer. Imidlertid er det tvivlsomt, om disse Industrier under fredelige Forhold er levedygtige. Benzinens Hovedanvendelse er til Motordrift, men desuden bruges ikke ubetydelige Mængder til Ekstraktion af Oljer og Fedtstoffer, til kemisk Vask, ved Kautsjukfabrikationen m. m. Forbrugets Stigning herhjemme vil fremgaa af Tabel V og VI. TABEL V. Import af flydende Brændsel (indbefattet Smøreoljer). Benzin Petroleum Andre Mineraloljer Total Aar Mæng- de i t Vær- di i 1000 Kr. Mæng- de i t Vær- di i 1000 Kr. 1 Vær- Mæng- di i de i t 1000 1 j Vær- Mæng- di i de t t 1000 Kr. 1910 1915 3 562 499 12 086 4230 65 821 4805 90 488 ! 9592 19 315 ! 1710 34 004 7658 88 698 7 014 136 579 1 21 480 TABEL VI. Antal Kraftvogne. Aar Motor- cycler Automo- biler 1912 4 507 1 587 1915 6 347 4 331 1919 c. 10 333 13 258 Cifrene i disse to Tabeller bekræfter, hvad der iøvrigt ligger nær at formode, at vi i Fremtiden maa regne med Benzin som en Vædske, der vil faa stigende Betydning i det daglige Liv, og at vi maa træffe Foranstaltninger til paa den ene Side at lette dens Anvendelse og paa den anden Side udøve en saadan Kontrol ved Brugen og træffe saadanne For- holdsregler, at Avendelsen baade i det store og det smaa frembyder saa liden Risiko som mulig. I den Henseende er det værd at lægge Mærke til den Udvikling, der er foregaaet indenfor Lagrings- tekniken. Rundt omkring i Byer ligger eksplosions- sikrede underjordiske Tankanlæg med Rumfang sædvanlig fra 2—16 m3, som direkte kan fyldes fra Benzintankvogne, og hvori man enten ved Hjælp af