ForsideBøgerMeddelelser Fra Lærerne V…talt I Femaaret 1917-21

Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

År: 1922

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)

Sted: København

Sider: 485

UDK: 378.9 Pol

Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
IC ikke ildnærendc Luftarter som Kulsyre eller Kvæl- stof hindrer Dannelsen af eksplosionsfarlige Luft- blandinger over Benzinens Overflade (f. Eks. efter System Martini-Hiinicke og andre),' eller benytter Vand til at hindre Dannelsen af disse, idet man ved Paafyldning af Benzin paa Tanken, som altid er fyldt med Vædske, lader Benzinen fortrænge Vand og ved Aftapning lader Vand fortrænge Benzin (f. Eks. efter System H. II. og andre). En ikke eksplo- sionssikrende, men dog ret betryggende Lagrings- maade for mindre Kvantiteter bestaar deri, at man i et underjordisk Tankanlæg blot anbringer Sikker- hedsnæt paa forsvarlig Maade i de Rør, som fører til Tankens Indre (f. Eks. efter System Bowser og andre). Ved disse Anlæg er Faremomentet væsent- lig begrænset til Paafyldningsstadiet. Større Mængder maa af praktiske Grunde lag- res i overjordiske Tanke. Paa Grund af de kata- strofale Situationer, der kan opstaa i Tilfælde af Brand i et saadant Oplag, maa der ikke alene ved Beskyttelsesvolde drages Omsorg for, at udflydt Ben- zin ikke kan brede sig over det omliggende Terrain, men der maa omkring Lageret skabes et efter Om- stændighederne passende stort Sikkerhedsbælte, saaledes at en Brand i omliggende Bygninger ikke kan true Lageret, og en Brand i delte ikke kan faa skæbnesvangre Følger for Omegnen. Betragter man dernæst Belysningsoljcrnc, vil man finde (jvf. Tabel V), at Stigningen i Forbruget — navnlig i Aarene før Krigen, men ogsaa under denne, procentvis har været langt mindre end for Benzinens Vedkommende. Der er imidlertid flere Grunde, der taler for, at ogsaa Petroleumsforbruget vil stige betydeligt og det maaske i højere Grad, end tidligere Aars Import- cifre lader formode. Denne Antagelse bunder i, at Kulpriserne er saaledes at Folk, hvis det nuværende Prisforhold holder sig*), maaske med Fordel vil benytte Petro- leumsovne, der arbejder med en termisk Nyttevirk- ning paa 100 pCt., og dette saa meget desto niere, som der er Knaphed paa fast Brændsel; maaske gaar ogsaa Petroleumslampen en Renaissance iniøde paa Grund af det dyre elektriske Lys, og fordi den jo *) Prisforholdet mellem Kul og Olje har som bekendt, siden dette Foredrag blev holdt, forskudt sig betydeligt til Gunst for Anvendelse af Kul, saaledes at de Forventninger, man herhjemme for et Aars Tid siden stillede til flydende Brænd- sel som Brændsel i al Almindelighed, ikke i Øjeblikket sy- nes at skulle gaa i Opfyldelse. ogsaa arbejder med en 100 pCt. Nyttevirkning som Varmekilde. For Brændselsoljernes Vedkommende kan man gøre lignende Synspunkter gældende. Kaster man et Blik paa Danmarks Vareomsæt- ning med Udlandet i det sidste — »Normalaar« — før Krigen, vil man finde, at Værdien af fast og flydende Brændsel (heri indbefattet Benzin, Petro- leum og Smøreoljer) udgjorde 10,5 pCt. af den sam- lede Import, nemlig ca. 83,5 Mili. Kr. af 795 Mili. Kr. Paa det Tidspunkt kostede Kul 1,9 Øre og fly- dende Brændsel gennemsnitlig 10—12 Øre pr. kg. Stiller man nu det samme Regnestykke op, idet der regnes med en Kulpris paa 20 Øre og en Oljepris paa 30 Øre pr. kg, og med at de andre Va- rer er steget 300 pCt., saa vil man for »Normalaaret« finde, at Værdien af Brændslet under disse Vilkaar udgør ca. 32 pCt. af vor normale Import. De Veje, man er slaaet ind paa for at eliminere den for vor Nationaløkonomi saa uheldige Konstella- tion, gaar jo først og fremmest ud paa at spare og økonomisere med alt Brændsel, — dernæst paa at forøge Produktionen af hjemligt Brændsel, og i den Henseende er man naaet meget vidt herhjemme — maaske særlig paa Grund af vor store Produk- tion af Skæretørv. Da de høje Brændselspriser, som det fremgaar af Tabel VII, for en Del skyldes de meget høje Frag- ter, og da disse formentlig vil falde i Løbet af de nærmeste Aar, er det ganske naturligt, at vi i disse Aar tærer paa vore ingenlunde rigelige Forraad af hjemligt Brændsel, som anslaas at ville kunne dække Danmarks Normalforbrug i ca. 37 Aar. Den 3die Vej, som særlig interesserer i denne Sammenhæng, og som i det sidste Aar er kommen i Forgrunden af Interessen, er at anvende flydende Brændsel — de brandfarlige Vædsker — i Stedet for Kul. Blandt Brændselsoljerne maa vi skelne mellem de, der anvendes i Forbrændingsmotorer og de, der anvendes direkte som Brændsel under Kedler. Motoroljerne kan konkurrere med Kullene som Kraftkilde, naar Prisen pr. Kalorie er ca. 2—3 Gange saa høj som Kulkalorierne, idet et Dieselanlæg alt efter Størrelsen, ved normal Belastning arbejder med en termisk Nyttevirkning, der er 2—3 Gange saa høj som et Dampkraftanlæg. Et saadant Prisforhold var netop til Siede før Krigen mellem Kul og Olje, og synes i Øjeblikket*) at være til Stede i Amerika, jvf. Tabel VII. *) d. v. s. i Juli 1920.