Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IC
ikke ildnærendc Luftarter som Kulsyre eller Kvæl-
stof hindrer Dannelsen af eksplosionsfarlige Luft-
blandinger over Benzinens Overflade (f. Eks. efter
System Martini-Hiinicke og andre),' eller benytter
Vand til at hindre Dannelsen af disse, idet man ved
Paafyldning af Benzin paa Tanken, som altid er
fyldt med Vædske, lader Benzinen fortrænge Vand
og ved Aftapning lader Vand fortrænge Benzin (f.
Eks. efter System H. II. og andre). En ikke eksplo-
sionssikrende, men dog ret betryggende Lagrings-
maade for mindre Kvantiteter bestaar deri, at man i
et underjordisk Tankanlæg blot anbringer Sikker-
hedsnæt paa forsvarlig Maade i de Rør, som fører
til Tankens Indre (f. Eks. efter System Bowser og
andre). Ved disse Anlæg er Faremomentet væsent-
lig begrænset til Paafyldningsstadiet.
Større Mængder maa af praktiske Grunde lag-
res i overjordiske Tanke. Paa Grund af de kata-
strofale Situationer, der kan opstaa i Tilfælde af
Brand i et saadant Oplag, maa der ikke alene ved
Beskyttelsesvolde drages Omsorg for, at udflydt Ben-
zin ikke kan brede sig over det omliggende Terrain,
men der maa omkring Lageret skabes et efter Om-
stændighederne passende stort Sikkerhedsbælte,
saaledes at en Brand i omliggende Bygninger ikke
kan true Lageret, og en Brand i delte ikke kan faa
skæbnesvangre Følger for Omegnen.
Betragter man dernæst Belysningsoljcrnc, vil
man finde (jvf. Tabel V), at Stigningen i Forbruget
— navnlig i Aarene før Krigen, men ogsaa under
denne, procentvis har været langt mindre end for
Benzinens Vedkommende.
Der er imidlertid flere Grunde, der taler for, at
ogsaa Petroleumsforbruget vil stige betydeligt og det
maaske i højere Grad, end tidligere Aars Import-
cifre lader formode.
Denne Antagelse bunder i, at Kulpriserne er
saaledes at Folk, hvis det nuværende Prisforhold
holder sig*), maaske med Fordel vil benytte Petro-
leumsovne, der arbejder med en termisk Nyttevirk-
ning paa 100 pCt., og dette saa meget desto niere,
som der er Knaphed paa fast Brændsel; maaske gaar
ogsaa Petroleumslampen en Renaissance iniøde paa
Grund af det dyre elektriske Lys, og fordi den jo
*) Prisforholdet mellem Kul og Olje har som bekendt, siden
dette Foredrag blev holdt, forskudt sig betydeligt til Gunst
for Anvendelse af Kul, saaledes at de Forventninger, man
herhjemme for et Aars Tid siden stillede til flydende Brænd-
sel som Brændsel i al Almindelighed, ikke i Øjeblikket sy-
nes at skulle gaa i Opfyldelse.
ogsaa arbejder med en 100 pCt. Nyttevirkning som
Varmekilde.
For Brændselsoljernes Vedkommende kan man
gøre lignende Synspunkter gældende.
Kaster man et Blik paa Danmarks Vareomsæt-
ning med Udlandet i det sidste — »Normalaar« —
før Krigen, vil man finde, at Værdien af fast og
flydende Brændsel (heri indbefattet Benzin, Petro-
leum og Smøreoljer) udgjorde 10,5 pCt. af den sam-
lede Import, nemlig ca. 83,5 Mili. Kr. af 795 Mili. Kr.
Paa det Tidspunkt kostede Kul 1,9 Øre og fly-
dende Brændsel gennemsnitlig 10—12 Øre pr. kg.
Stiller man nu det samme Regnestykke op,
idet der regnes med en Kulpris paa 20 Øre og en
Oljepris paa 30 Øre pr. kg, og med at de andre Va-
rer er steget 300 pCt., saa vil man for »Normalaaret«
finde, at Værdien af Brændslet under disse Vilkaar
udgør ca. 32 pCt. af vor normale Import.
De Veje, man er slaaet ind paa for at eliminere
den for vor Nationaløkonomi saa uheldige Konstella-
tion, gaar jo først og fremmest ud paa at spare og
økonomisere med alt Brændsel, — dernæst paa at
forøge Produktionen af hjemligt Brændsel, og i den
Henseende er man naaet meget vidt herhjemme
— maaske særlig paa Grund af vor store Produk-
tion af Skæretørv.
Da de høje Brændselspriser, som det fremgaar
af Tabel VII, for en Del skyldes de meget høje Frag-
ter, og da disse formentlig vil falde i Løbet af de
nærmeste Aar, er det ganske naturligt, at vi i disse
Aar tærer paa vore ingenlunde rigelige Forraad af
hjemligt Brændsel, som anslaas at ville kunne dække
Danmarks Normalforbrug i ca. 37 Aar.
Den 3die Vej, som særlig interesserer i denne
Sammenhæng, og som i det sidste Aar er kommen
i Forgrunden af Interessen, er at anvende flydende
Brændsel — de brandfarlige Vædsker — i Stedet
for Kul.
Blandt Brændselsoljerne maa vi skelne mellem
de, der anvendes i Forbrændingsmotorer og de,
der anvendes direkte som Brændsel under Kedler.
Motoroljerne kan konkurrere med Kullene som
Kraftkilde, naar Prisen pr. Kalorie er ca. 2—3 Gange
saa høj som Kulkalorierne, idet et Dieselanlæg alt
efter Størrelsen, ved normal Belastning arbejder
med en termisk Nyttevirkning, der er 2—3 Gange
saa høj som et Dampkraftanlæg.
Et saadant Prisforhold var netop til Siede før
Krigen mellem Kul og Olje, og synes i Øjeblikket*)
at være til Stede i Amerika, jvf. Tabel VII.
*) d. v. s. i Juli 1920.