Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
422
Ved dette Prisforhold vil det imidlertid være
uøkonomisk at fyre med Oljer under Kedler. Ved
denne Anvendelse bliver de rene Brændselsudgifter
omtrent ens, naar Oljeprisen pr. t er omkring 1,85
X Stenkulsprisen pr. t eller naar Oljeprisen er ca.
1,2' X Stenkulsprisen pr. kg0.
Før Krigen blev derfor flydende Brændsel i
Hovedsagen kun anvendt der, hvor man enten af
lokale Hensyn (i Nærheden af Oljedistrikterne) el-
ler af tekniske Hensyn (Krigsskibe, Smelteovne ni.
m.) var henvist til det Brændsel.
Ved den nuværende1) Priskonstellation, som
gengives med alt Forbehold efter 1ste Meddelelse fra
»Ingeniörsvetenskabsakademien« i
Sverige, hvor Priserne stiller sig omtrent som følger:
TABEL VII. Pristabel.
Brænd- værdi Pris Kr/t Pris i Øre pr. 1000 kg0
i U.S.A. i Dan- mark i U.S.A i Dan- mark
Amerik. Kul , . 6 500 30 200 0,46 3,08
— Brændselsolje . . 10 000 90 310 0,9J 3,10
vil man se, at medens i Amerika Oljekalorierne be-
tales dobbelt saa højt som Kulkalorierne, saa be-
virker <le for Oljerne i Forhold til Kullene mere for-
delagtige Fragter, at jo længere vi kommer bort fra
Produktionsstederne, desto større bliver Fordelene
ved at bruge Olje som Brændsel. Her er bortset fra
Tyskland og England, som i Øjeblikket kun har et
ringe Eksportoverskud af Kul.
Naar hertil saa kommer, at Oljerne frembyder
en Række rent fyringstekniske Fordele fremfor Kul
og kun faa Ulemper, vil man forstaa den Interesse,
som Oljefyringsspørgsmaalet i Øjeblikket omfattes
med ikke alene ved Fremstilling af Kraftdamp, men
ogsaa inden for Ovntekniken i al Almindelighed, —
og i Sammenhæng dermed, at Spørgsmaal om Lag-
rings- og Transportvilkaar ogsaa for Brændselsol jer
har faaet fornyet Interesse.
Da Anvendelsen af Oljerne kræver ret bekoste-
lige Anlæg, er det naturligvis af stor Interesse at søge
Klarhed over, om disse Tilstande er af mere per-
manent eller af forbigaaende Karakter, og i denne
Forbindelse er det interessant at undersøge, hvor
stor Verdens Oljeprodukton er i Forhold til Sten-
kulsproduktionen.
*) De anførte Priser havde Gyldighed i 1ste Halvdel af 1920.
jfr. Fodnote foran.
Det fremgaar af Statistiken, at Stenkulproduk-
tionen fra 1865 og til 1913 er steget fra ca. 182 Mili t
til 1478 Miil. t — det største Ciffer, som hidtil er
naaet, medens •Mineraloljeproduktionen i 1913 ud-
gjorde ca. 50 Miil. t, d. v. s. ca. 3,4 pCt. af Sten-
kulsproduktionen eller beregnet efter Varmeindhold
ca. 5,5 pCt.
Selv om man ved Oljeproduktionen i langt
højere Grad end ved Stenkulsproduktionen er uaf-
hængig af den vanskelig regulerbare menneskelige
Arbejdskraft, saa tyder dog disse Tal paa, at Mi-
neraloljeproduktionen i den nærmeste Fremtid kun
kommer til at udgøre en Brøkdel af Verdens Sten-
kulsproduktion, men dermed er ikke sagt, at Oljen
for et Land som Danmark ikke kan faa en relativ
større Betydning end i de kulproducerende Lande
paa Grund af vor Beliggenhed ved Vandet,
og fordi der skal være et stort Antal Tankdampere
under Bygning.
Det vil fremgaa af det forudgaaende, at vi
maaske staar overfor en betydelig forøget Brug
af de brændbare Vædsker, saaledes at gode Be-
stemmelser og Regler for Lagring og Transport
af dem nu er mere paakrævet end tidligere, og det
er saa heldigt, at den Kommission, der for nogle
Aar siden blev nedsat af Justitsministeriet for at
udarbejde saadanne med daværende Kontorchef
Lundby som Formand, har afsluttet sit Arbejde, saa-
ledes at de nye Regler formodentlig snart vil kunne
træde i Kraft.
Jeg vil nu gerne efter Tilladelse af Justitsmini-
steriet til Slut give en ganske kortfattet Fremstil-
ling af Hovedlinierne i det nye Reglement, som skal
gælde hele Landet.
Det er bygget op paa lignende Maade som Ju-
stitsministeriets Bekendtgørelse af 3. Juni 1912, der
gælder for København; men det adskiller sig i man-
ge Enkeltheder væsentligt derfra.
K 1 a s s e i n d d e 1 in g e n. Efter det nye For-
slag forstaas ved brandfarlige Vædsker alle Væd-
sker, som ikke blander sig med Vand i ethvert For-
hold, og som har Flammepunkt under 140" C., samt
Vædsker, som blander sig med Vand i ethvert For-
hold, og hvis Flammepunkt er under 21° C.
Vædskerne inddeles i 4 Klasser; Klasse I—III
omfatter de Vædsker, som ikke blander sig med
Vand, og hvis Flammepunkt for Klasse I’s Vedkom-
mende ligger under 21° C. (herunder Benzin, Ben-
zol m. m.), for Klasse II’s Vedkommende ligger mel-
lem 21° og 50° C. (herunder Belysningsoljer m. m.).