Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

422 Ved dette Prisforhold vil det imidlertid være uøkonomisk at fyre med Oljer under Kedler. Ved denne Anvendelse bliver de rene Brændselsudgifter omtrent ens, naar Oljeprisen pr. t er omkring 1,85 X Stenkulsprisen pr. t eller naar Oljeprisen er ca. 1,2' X Stenkulsprisen pr. kg0. Før Krigen blev derfor flydende Brændsel i Hovedsagen kun anvendt der, hvor man enten af lokale Hensyn (i Nærheden af Oljedistrikterne) el- ler af tekniske Hensyn (Krigsskibe, Smelteovne ni. m.) var henvist til det Brændsel. Ved den nuværende1) Priskonstellation, som gengives med alt Forbehold efter 1ste Meddelelse fra »Ingeniörsvetenskabsakademien« i Sverige, hvor Priserne stiller sig omtrent som følger: TABEL VII. Pristabel. Brænd- værdi Pris Kr/t Pris i Øre pr. 1000 kg0 i U.S.A. i Dan- mark i U.S.A i Dan- mark Amerik. Kul , . 6 500 30 200 0,46 3,08 — Brændselsolje . . 10 000 90 310 0,9J 3,10 vil man se, at medens i Amerika Oljekalorierne be- tales dobbelt saa højt som Kulkalorierne, saa be- virker <le for Oljerne i Forhold til Kullene mere for- delagtige Fragter, at jo længere vi kommer bort fra Produktionsstederne, desto større bliver Fordelene ved at bruge Olje som Brændsel. Her er bortset fra Tyskland og England, som i Øjeblikket kun har et ringe Eksportoverskud af Kul. Naar hertil saa kommer, at Oljerne frembyder en Række rent fyringstekniske Fordele fremfor Kul og kun faa Ulemper, vil man forstaa den Interesse, som Oljefyringsspørgsmaalet i Øjeblikket omfattes med ikke alene ved Fremstilling af Kraftdamp, men ogsaa inden for Ovntekniken i al Almindelighed, — og i Sammenhæng dermed, at Spørgsmaal om Lag- rings- og Transportvilkaar ogsaa for Brændselsol jer har faaet fornyet Interesse. Da Anvendelsen af Oljerne kræver ret bekoste- lige Anlæg, er det naturligvis af stor Interesse at søge Klarhed over, om disse Tilstande er af mere per- manent eller af forbigaaende Karakter, og i denne Forbindelse er det interessant at undersøge, hvor stor Verdens Oljeprodukton er i Forhold til Sten- kulsproduktionen. *) De anførte Priser havde Gyldighed i 1ste Halvdel af 1920. jfr. Fodnote foran. Det fremgaar af Statistiken, at Stenkulproduk- tionen fra 1865 og til 1913 er steget fra ca. 182 Mili t til 1478 Miil. t — det største Ciffer, som hidtil er naaet, medens •Mineraloljeproduktionen i 1913 ud- gjorde ca. 50 Miil. t, d. v. s. ca. 3,4 pCt. af Sten- kulsproduktionen eller beregnet efter Varmeindhold ca. 5,5 pCt. Selv om man ved Oljeproduktionen i langt højere Grad end ved Stenkulsproduktionen er uaf- hængig af den vanskelig regulerbare menneskelige Arbejdskraft, saa tyder dog disse Tal paa, at Mi- neraloljeproduktionen i den nærmeste Fremtid kun kommer til at udgøre en Brøkdel af Verdens Sten- kulsproduktion, men dermed er ikke sagt, at Oljen for et Land som Danmark ikke kan faa en relativ større Betydning end i de kulproducerende Lande paa Grund af vor Beliggenhed ved Vandet, og fordi der skal være et stort Antal Tankdampere under Bygning. Det vil fremgaa af det forudgaaende, at vi maaske staar overfor en betydelig forøget Brug af de brændbare Vædsker, saaledes at gode Be- stemmelser og Regler for Lagring og Transport af dem nu er mere paakrævet end tidligere, og det er saa heldigt, at den Kommission, der for nogle Aar siden blev nedsat af Justitsministeriet for at udarbejde saadanne med daværende Kontorchef Lundby som Formand, har afsluttet sit Arbejde, saa- ledes at de nye Regler formodentlig snart vil kunne træde i Kraft. Jeg vil nu gerne efter Tilladelse af Justitsmini- steriet til Slut give en ganske kortfattet Fremstil- ling af Hovedlinierne i det nye Reglement, som skal gælde hele Landet. Det er bygget op paa lignende Maade som Ju- stitsministeriets Bekendtgørelse af 3. Juni 1912, der gælder for København; men det adskiller sig i man- ge Enkeltheder væsentligt derfra. K 1 a s s e i n d d e 1 in g e n. Efter det nye For- slag forstaas ved brandfarlige Vædsker alle Væd- sker, som ikke blander sig med Vand i ethvert For- hold, og som har Flammepunkt under 140" C., samt Vædsker, som blander sig med Vand i ethvert For- hold, og hvis Flammepunkt er under 21° C. Vædskerne inddeles i 4 Klasser; Klasse I—III omfatter de Vædsker, som ikke blander sig med Vand, og hvis Flammepunkt for Klasse I’s Vedkom- mende ligger under 21° C. (herunder Benzin, Ben- zol m. m.), for Klasse II’s Vedkommende ligger mel- lem 21° og 50° C. (herunder Belysningsoljer m. m.).