Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

— 42G — b) de kontinuerlige Metoder, ved hvilke man gaar ud j Men selv ved 300° kunde man ikke paavise en saadan fra Vandgas, hvis Kulilte man med Vanddamp lader 1 Reaktion. omsætte sig til Kulsyre, som fjernes, og Brint; her kan vi skelne mellem Badische-Anilin- og Soda- fabriks Metode og Griesheim-Elektron Metoden, som jeg senere skal komme nærmere ind paa. 3) Allerede 1868 søgte man ved at udsætte Kul- brinter for høj Temperatur at spalte dem i Kulstof og Brint — altsaa at gennemføre en »Dekarburering« af Kulbrinter. Særlig formaalstjenligt har det paa et vist Tids- punkt vist sig a t spalte Acetylen efter Kompression til 2 Atm., hvorved faas en meget ren Brint og Sod som Biprodukt og at destruere Oljer i stærkt op- hedede Generatorer; begge Metoder har været prøvet i de senere Aar, men synes ikke at have været leve- dygtige. 4) Til den 4de Gruppe vil jeg henregne Linde’s Metode, som er af mere fysisk Art, og ved hvilken man i Tilknytning til en Vandgasfremstilling ved Kom- pression og Afkøling af den rensede Vandgas fordraaber Kulilten og faar Brinten i luftformet Tilstand, Linde’s Metode var omkring 1910 — 14 den, der paa det Tids- punkt arbejdede mest økonomisk; saaledes leverede Linde flere Systemer til den 1ste Ammoniakfabrik i Oppau. Metoden har vist imidlertid nu tabt sin Be- tydning, idet den synes at arbejde dyrere end Jærn- metoderne og de kontinuerlige Metoder. 5) Endelig faas Brint som bekendt i stor Udstræk- ning ved Elektrolyse; da man ved Elektrolyse altid faar andre Stofler saasom Ilt, Alkalihydroksyder og Klor sam- tidig med Brinten, synes Elektrolysens Anvendelse for- uden af Kraftprisen at afhænge af Afsætningsmulig- hederne for disse Bi- eller Hovedprodukter. Det vilde nu føre altfor vidt at komme ind paa alle disse Metoder ved denne Lejlighed. Jeg skal be- grænse mig til lidt nærmere at omtale Ferrosilicium- nieloden, Jærnnietoderne og de kontinuerlige Metoder og tilsidst forsøge at drage en Sammenligning mellem Økonomien ved de omtalte og nogle af de øvrige Me- Derimod fandt man, at man fik Brint, naar Silicium opvarmes med Natriummetasilikat, efter Skemaet Si + Na3SiO3 + 2HaO — > Na2Si2O5 + 2H3. III Herved forklares den større Brintproduktion pr. anvendt Natriumhydroksyd. Fig. 1 viser skematisk Apparaturet til Fabrikationen*). I Natriumhydroksydbeholderen fremstilles en ca. 25 % Opløsning, sotn med en Temperatur af mindst ca. 82°, af Hensyn til at at faa en spontan Brintudvikling, indføres i Brintudviklingsbeholderen ; der tilføres nu fra en lufttæt lukket Silo kontinuerligt (intmalet Ferrosilicium, som er billigere end Silicium, men som skal være over 80 % tig. For at undgaa Overtryk er der indskudt en Vand- laas paa Afgangsledningen, til Modvirkning af Skumdan- nelse tilsættes lidt Olje ; Temperaturen kan ved Termo- metre T] • • • Tt kontrolleres forskellige Steder. Brinten, som i tør Tilstand kan blive 99,9 °/o indeholder mindre Mængder Fosfor og Arsenbrinte samt toder. F e r r o s i 1 i c i u ni - M e t o d e ii. Naar denne har faaet <ien ret betydelige Udbredelse under Krigen, skyldes <iet, at Apparaturet dertil er af en simpel Konstruktion, at det ligesom Raamaleria-1 lerne er relativt let, og a t man faar en hurtig Frem- stilling; disse Momenter opvejer ved visse militære An- vendelser — nemlig saadanne, hvor man ønsker en hurtig og periodisk Fremstilling eventuelt i transportable Anlæg, — de ret betydelige Produktionsudgifter, som Metoden medfører paa Grund af <le dyre Raamaterialer. Man antog først, at Processen forløb efter Skemaet Si + 2NaOH + II2O —> Na2SiO3 + 2H2 -f- Q, Il hvorefter 1 Del Si kræver 2,86 Dele NaOH. Dir man i Praksis kun brugte ca. 1,7 Dele NaOH, søgte man Forklaringen herpaa i, at Silicium, i Lighed med hvad Kulstof og Jærn gør, omsætter sig med Vand efter Skemaet Hydrogen Yield (Litres per Gram o f Ferrosiiicon) 10 20 30 40 50 60 70 00 90 100% Silicon in Ferrosiiicon. Fig. 2. + A 'M CN + 11 *) Efter P. Litherland Teed. 1. c.