Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

Desuden er der Mulighed for, at Processen 2 CO 7± CO2 + C VIII kan foregaa. Processerne VI, VII og VIII er undersøgt ad fysisk-kemisk Vej*); de har cn meget stor praktisk Betydning ikke alene i denne Sammenhæng, men de indgaar ogsaa i Højovnsdiagrammel, som er vist paa Fig. 5. Idet vi foreløbig ser bort fra Reaktioner efter Lig- ning VIII, angiver Ligevægtstilstandene i Processerne IV, f Û S N \ ^55 m b __ /oo So Z-t-^4 — 11 U->7 L| §1 rt 'sL ->.«€— ? Is » £ ^0/0/o^OoqCC>2 ^oo 5oo 600 "700 Soo ‘Soo °C f/Vz i (Ù ■£■ 0) o > 'ùSx 3 f'/ar/afyas Saoimens: 50 l/o/c‘/^-Sû^%CO |l^ A , ^1 ù? .v< <U HcJ u l^. 60 ‘wo Soo 6oo Tao <3oo 9oo °C. Fig. 6. V, VI og VII, som direkte fremgaar af Fig. 4 og 5, idet de ikke paavirkes af Trykvariationer, os den teoretisk mulige Udnyttelse afVandgas som Reduktionsmiddel ved forskellige Temperaturer. Dette fremgaar tydeligere af Fig. 6, hvor Udnyttelsesgraden af en »teoretisk« Vand- gas med 50 Vol. °/0 Brint og 50 Vol. °/o Kulilte er angivet ved de to fuldt optrukne Kurver svarende til de to Reduktionsstadier af Jærn og Jærnilter, der er angivet i Reaktionsligningerne paa Figurerne. Man ser deraf, at Vandgassen udnyttes bedst, naar Processerne ledes efter Ligningerne V og VII, og at en høj Temperatur begunstiger Vandgassens Udnyttelse, *) se £. Bauer u. A. Glaessner; Gleichgewichte der Eisenoxyde mit Kohlenoxyd und Kohlensäure. Zeitschr. f. physikalische Chemie. 1903, 43, 354. Man leder derfor Vandgassen ud det Sted i Brintgene- ratoren, hvor Temperaturen er højst. .Ven man ser, at seit ved 800°—900° indeholder Gasfasen ved de teoretiske Tilstande betydelige Mængder Kulilte og Brint, — i Praksis inaa man sikkert, i Ligi ed med Udnyttelses- graden for Gigtgas i Højovne, regne med mindst 15 0/0 større Indhold af brændbare Bestanddele i den ud- trædende Luftblanding, end hvad der angives ved Kurverne. Saafremt Vandgassen kunde udnyttes fuldtud, kræ- vedes ca. 1 m3 Vandgas pr. 1 m3 Brint; i Praksis bruges mindst 2 m8, hvad der betyder et forøget Koks- og Vanddampforbrug, men Overskudsgassen er dog ikke helt tabt, idet den brændes efter Lufttilførsel, og den udviklede Varme akkumuleres i en Regenerator og tjener til Overhedning af den Vanddamp, som bruges i den paafølgende Brintperiode. Betragter vi endelig Ligning VIII — en Reaktion, som paavirkes af Kulsyrens og Kuliltens samlede Tryk, idet Kurve III, Fig. 5, med voksende Tryk vil forskydes til Højre svarende til, at Processen derved begunstiges i Retning af Kulsyrens Dannelse, — vil man se, at der kun er Mulighed for en Udskillelse af Kulstof ved Til- stande, som ligger til Venstre for Kurve III. Betragter vi nemlig en Tilstand X til Højre for Kurve III, hvor der har indstillet sig Ligevægt i Systemet EeO + CO Fe + CO2. indeholder Gasfasen en større Mængde Kulsyre end den, der svarer til Ligevægten i Systemet : C + CO., 2 CO ved samme Temperatur. Indføres Kulstof i Systemet, vil, naar Temperaturen holdes konstant, følgende Proces foregaa : C 4~ CO2 —>- 2 CO , men derved forstyrres Fe, FeO Ligevægten, idet Processen FeO + CO —> Fe + CO2 samtidig vil foregaa. Sættes en mindre Mængde Kulstof til Systemet end den, der er ækvivalent med den til- stedeværende Mængde FeO, forsvinder Kulstoffet fuld- stændig, og man ender ved Tilstanden i Punkt X, — tilsættes niere end den ækvivalente Mængde, ender man ved Tilstanden Xj. Man vil let se, at der for alle Til- stande til Højre for Kurve III er en Tendens til at Kulstof fjernes, medens der omvendt paa venstre Side af Kurve III d. v. s, ved relativ lave Temperaturer er en Tendens til, at Kulstof udskilles. Udskilles Kulstof i Reduktionsperioden formindskes ikke alene den jærnholdige Reaktionsmasses Aktivitet, men man faar ogsaa dannet Kulsyre og Kulilte i den paafølgende Brintperiode, — man faar altsaa en uren Brint. Om nu Kulstof udskilles eller ej, afhænger foruden af Temperaturen blandt andet ogsaa af, om Reaktionshastig- heden i Processerne VI og VII er større eller mindre end Reaktionshastigheden i Proces VIII. Jeg har imidlertid det Indtryk, at »en Rulning« ved Anvendelse af Vand- gas som Reduktionsmiddel i Praksis kun finder Sted i ret underordnet Grad. U dbl æ sn i ngs pe ri od en. Efter Reduktionsperio- den udblæser man en kort Tid Generatoren med Vand-