Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 429 -
damp, hvorved der dannes Brint, som fortrænger den
urene Luftblanding mellem Reaktionsstenene, inden man
begynder at opsamle Brinten.
Et Anlæg til Fremstilling af Brint efter dette System
er vist skematisk paa Fig. 7.
Dette omfatter en Vandgasgenerator med Skrubber
og Beholder for Vandgas. Derefter følger Brintgenera-
toren først vist i » Reduktionsperioderi«, hvor der mellem
Generator og Overheder tilføres Luft til Forbrænding
af »Vandgasoverskuddet« ; Forbrændingsluften gaar ud
gennem Skorstenen paa Overhederen, som opvarmes til
ca. 1200°.
Nedenunder er vist Brintgeneratoren i »Brintperio-
den«, hvor der, efter at forkellige Spjæld er kikkede og aab-
nede, blæses Damp ind i Overhederen og derfra videre
over Reaktionsstenene; en kort Tid holdes Klappen paa
Der findes iøvrigt ogsaa andre Udførelsesformer. I Eng-
land synes et System, som arbejder med indirekte Op-
vartning af ».færnkontakten « og med flere Retorter, —
det saakaldte Lane System, — at have vundet nogen
Udbredelse; det er dog næppe at foretrække for Pintsch’s
Anlæg. Endvidere har Messerschmidf foreslaaet flere for-
skellige Retorttyper.
Jærn: Vand metoden. (Bergius Proces).
I Stedet for at lade Jærn omsætte sig ved Vand-
damp kan man efter Bergius ogsaa anvende Vand ved
tilstrækkelig høj Temperatur, hvorved man naturligvis
maa arbejde under Tryk i Autoklaver.
Bergius patenterede i 1911 Anvendelsen af Koks
og i 1912 Anvendelsen af Jærn og Vand ved Tempera-
I
î
I
§
«1
Fig. 7.
Brintanlæg efter Jærn-Vanddampmctoden.
Brintgeneratoren aaben, derefter lukkes den, og den pro-
ducerede Brint passerer en Skrubber, hvor den afkøles,
idet Dampoverskuddet fortættes, og ledes derefter til en
Gasbeholder for uren Brint. Fra denne suges den gennem
Rensekasser med Myremalm og Kalciumhydroksyd for
at fjerne Svovlbrinte og Kulsyre og opsamles til Slut i
en Gasbeholder for ren Brint.
I et Anlæg med en Produktionsevne paa 500 m8/Time
varer Reduktionsperioden ca. 4^ Min., Udblæsningspe-
rioden ca. 15 Sek. og Brintperioden ca. 10 Min. Man
bygger Anlæg med en Timeproduktion fra 50 til 500 m8
pr. Enhed.
Fordelene ved Metoden er, at man i et relativt
simpelt Anlæg, baade hvad angaar Udførelse og Pasning,
kan faa en meget ren Gas.
Ulemperne er det relativt høje Vandgasforbrug og
Dampforbrug pr. produceret Brintmængde.
Efter dette Skema arbejder Firmaet Pintsch’s Anlæg.
turer omkring 300°—350° svarende til et Damptryk paa
fra 90 til 167 Atm. Vandets kritiske Temperatur er
365° C. I 1ste Tilfælde faas Kulsyre og Brint; i 2det
ren Brint. Reaktionshastigheden kan fremskyndes ved
Anvendelse af f. Eks. Ferroklorid og Kobber som Kata-
lysatorer og er ved en given Temperatur langt større
for Jærn end for Kulstof.
I et Forsøgsanlæg ved Hannover*) opnaaede man at
fremstille en meget ren Brint (99,95 °/0), men det synes,
som om Metoden ikke har vist sig levedygtig. Selv om
man direkte kan faa ren Brint under Højtryk af billigt
Raamateriale, saa vil Reparations- og Amortisationsud-
gifterne formentlig blive meget store paa Grund af de
vekslende og kraftige Paavirkninger, som Apparaturet
er udsat for.
*) H. C. Greemvood. Industrial Gases. London 1920, 187.