Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

 - 429 - damp, hvorved der dannes Brint, som fortrænger den urene Luftblanding mellem Reaktionsstenene, inden man begynder at opsamle Brinten. Et Anlæg til Fremstilling af Brint efter dette System er vist skematisk paa Fig. 7. Dette omfatter en Vandgasgenerator med Skrubber og Beholder for Vandgas. Derefter følger Brintgenera- toren først vist i » Reduktionsperioderi«, hvor der mellem Generator og Overheder tilføres Luft til Forbrænding af »Vandgasoverskuddet« ; Forbrændingsluften gaar ud gennem Skorstenen paa Overhederen, som opvarmes til ca. 1200°. Nedenunder er vist Brintgeneratoren i »Brintperio- den«, hvor der, efter at forkellige Spjæld er kikkede og aab- nede, blæses Damp ind i Overhederen og derfra videre over Reaktionsstenene; en kort Tid holdes Klappen paa Der findes iøvrigt ogsaa andre Udførelsesformer. I Eng- land synes et System, som arbejder med indirekte Op- vartning af ».færnkontakten « og med flere Retorter, — det saakaldte Lane System, — at have vundet nogen Udbredelse; det er dog næppe at foretrække for Pintsch’s Anlæg. Endvidere har Messerschmidf foreslaaet flere for- skellige Retorttyper. Jærn: Vand metoden. (Bergius Proces). I Stedet for at lade Jærn omsætte sig ved Vand- damp kan man efter Bergius ogsaa anvende Vand ved tilstrækkelig høj Temperatur, hvorved man naturligvis maa arbejde under Tryk i Autoklaver. Bergius patenterede i 1911 Anvendelsen af Koks og i 1912 Anvendelsen af Jærn og Vand ved Tempera- I î I § «1 Fig. 7. Brintanlæg efter Jærn-Vanddampmctoden. Brintgeneratoren aaben, derefter lukkes den, og den pro- ducerede Brint passerer en Skrubber, hvor den afkøles, idet Dampoverskuddet fortættes, og ledes derefter til en Gasbeholder for uren Brint. Fra denne suges den gennem Rensekasser med Myremalm og Kalciumhydroksyd for at fjerne Svovlbrinte og Kulsyre og opsamles til Slut i en Gasbeholder for ren Brint. I et Anlæg med en Produktionsevne paa 500 m8/Time varer Reduktionsperioden ca. 4^ Min., Udblæsningspe- rioden ca. 15 Sek. og Brintperioden ca. 10 Min. Man bygger Anlæg med en Timeproduktion fra 50 til 500 m8 pr. Enhed. Fordelene ved Metoden er, at man i et relativt simpelt Anlæg, baade hvad angaar Udførelse og Pasning, kan faa en meget ren Gas. Ulemperne er det relativt høje Vandgasforbrug og Dampforbrug pr. produceret Brintmængde. Efter dette Skema arbejder Firmaet Pintsch’s Anlæg. turer omkring 300°—350° svarende til et Damptryk paa fra 90 til 167 Atm. Vandets kritiske Temperatur er 365° C. I 1ste Tilfælde faas Kulsyre og Brint; i 2det ren Brint. Reaktionshastigheden kan fremskyndes ved Anvendelse af f. Eks. Ferroklorid og Kobber som Kata- lysatorer og er ved en given Temperatur langt større for Jærn end for Kulstof. I et Forsøgsanlæg ved Hannover*) opnaaede man at fremstille en meget ren Brint (99,95 °/0), men det synes, som om Metoden ikke har vist sig levedygtig. Selv om man direkte kan faa ren Brint under Højtryk af billigt Raamateriale, saa vil Reparations- og Amortisationsud- gifterne formentlig blive meget store paa Grund af de vekslende og kraftige Paavirkninger, som Apparaturet er udsat for. *) H. C. Greemvood. Industrial Gases. London 1920, 187.