Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

443 Meddelelse LVIII. Om Jærnbanevognes Fjedre. Af Rich. Holm, M. Ing. F. 1. Den, som daglig færdes i danske Jærnbane-i Bladendernes Længde er konstant = l, og den ube- vogne, faar Interesse for Bladfjedre. Det danske Klima lastede Fjeder har Bladene liggende efter rette Linier. med dets hurtige og voldsomme Omslag fra Varme til Kulde, fra Tørke til Begn, fra Frost til Tø, gør det vanskeligt at holde et Jærnbanespor i en saadan Til- stand, at man ikke er udsat for ubehagelige Paavirk- ninger ved »Skinnestødene«. Saa meget mere Anledning vil der være til at undersøge, om der kan opnaaes nævneværdige Forbedringer ved Vognfjedrene. Fig. 1. 2. Den almindelige Form af en Bladfjeder er vist i Fig. 1. Fjederen er sammensat af et vist Antal Blade af Fjederstaal, og Bladene kan være enten lige af- skaarne for Enderne (se Fig. 2, Nr. 1) eller have an- Belastes en saadan Fjeder med en Kraft — 1“ ved hver Ende, vil den faa en Nedbøjning, se Fig. 4. De enkelte Blade vil »gabe« fra hinanden, og hvert Fjeder- blad vil trykke paa Bladet nedenunder med en Kraft — P kg ved hver Ende. Hvert Blad vil have en Bøj- ningspaavirkning med Momentkurve af Form som Fig. 5, Bladets Krumning vil være i Overensstemmelse med Ligningen M 1 Ëï ~ R ' hvor M — Bøjningsmomentet E = Elasticitetskoefficienten I — Inertimomentet = bh3 R — Krumningsradius. Paa Forhaand vil de fleste sikkert tænke sig, at det er ret ligegyldigt, om man anvender den ene eller den anden af de paa Fig. 2 viste Afskæringer. Dette er dog langtfra Tilfældet. Tværtimod er det af aller- største Betydning, at Bladenderne har en gan- ske korrekt Form, som det nærmere skal omtales nedenfor. Fig 3. 3. For at begynde med ganske simple Forhold, vil vi betragte en Bladfjeder, som har 4 Blade med Tvær- snit bh, se Fig. 3; de enkelte Blade er lige a fsk a ar- ne for Enderne og antages at ligge løst ovenpaa hin anden. Svarende til M Kurven i Fig. 5 er tegnet en B Kurve i Fig. 6. Bladets midterste Del har R ~ konstant, tnen ved Bladenderne vil R vokse, og længst ude vil man have R = oo, idet M — 0, I — konstant.