Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

450 Meddelelse LX. Om Vandkraftanlåeg i Danmark En Udvalgsbetænkning. Af Professor J. Munch-Petersen, M. lug. F. Det er ikke nogen ualmindelig Mening, ogsaa inden for tekniske Kredse, at Vandkraftanlæg i Danmark kun iiør betragtes som rene Dyrtidsforanstaltninger, der bl. a. har deres Berettigelse i de ekstraordinært høje Kulpriser, og at der ikke vil kunne være Tale om, naar Kulpriserne kommer ned paa et passende lavt Niveau, at gaa til Anlæg af nye Vandkraftanlæg. Denne Opfattelse er kun nogen- lunde rigtig, forsaavidt Prisen paa Kul bliver saa lav, al Brændselskraften virkelig kan produceres for en lavere Pris end Vandkraften. Men selv om Kulprisen ikke skulde gaa slet saa langt ned. vil det dog ikke dermed være givet, at et Vandkraftanlæg ikke burde foretrækkes, idet da navnlig Hensynet til den opnaaede Indskrænkning i Importen af udenlandsk Brændsel kan fale herfor. Hvor stor en Betyd- ning man bør tillægge denne Side af Sagen, beror — selv om ogsaa dette til syvende og sidst er et økonomisk Spørgs- maal — til en vis Grad paa et Skøn. At et Land i en saa vid Udstrækning som muligt bør udnytte sine egne Hjælpe- kilder, siger sig selv, og dette faar Betydning, hvad enten Talen er om at indføre Kul eller selve den elektriske Strøm lia andre Lande. Bliver imidlertid — direkte eller indi- rekte — den udenlandske Tilførsel i væsentlig Grad billi- gere end den indenlandske Produktion, maa der selvsagt ses bort fra denne. Til Undersøgelse af disse og herhenhørende Spørgs- inaal og navnlig om, hvorvidt der maatte være Mulighed for Iværksættelse af Arbejder ved Udførelse af flere Vand- kraftanlæg end de allerede paabegyndte eller udforte, nedsatte Ministeriet for offentlige Arbej- der under 1. December 1920 et Udvalg, der nu har afgivet Betænkning. Det har, som bekendt, hidtil ikke været Tilfældet, at Staten ydede Tilskud til Bygning af Elektrcitetsværker, drevet med Varmemaskiner. I Betænkningen undersøgesnu til en Begyndelse, hvad der kunde tale for, at Staten støt- tede Iværksættelsen af Vandkraftanlæg. Betingelsen herfor maatte være, at saadanne Anlæg kan anses for at være af særlig samfundsøkonomisk Betydning, og dette vil i første Række bero paa, om det betræffende Værk er økonomisk ; forsvarligt saaledes at Produktionsprisen for Elektriciteten staar i rimeligt Forhold til den Pris, til hvilken man paa anden Maade kan skaffe sig elektrisk Kraft. Udvalget an- tyder i denne Forbindelse Muligheden af, at den billigste Elektricitetsforsyning for hele Landet eller dog Jylland kunde tilvejebringes ved Anlæg af ganske enkelte store Brændselscentraler (Kul, Tørv eller Brunkul). Men det staar Udvalget klart, at Gennemførelsen af en saadan Plan vilde møde meget store Vanskeligheder, bl. a. som Folge af de mange bestaaende mindre Værker-og dertil knyt-i twle Interesser, saaledes at Planen i al Fald ikke vilde kunne gennemføres i den nærmeste Fremtid. Man mener derfor, at man bør regne med Forholdene som de er i Øje- blikket, saaledes at der kun kan blive Tale om at f r e m- s kaffe den for Tiden nødvendige Suppl e- r i n g af eksisterende Elektricitetsvær- kers Produktion. Hertil synes Vandkraftanlæg, som det nedenfor skal belyses, ganske særlig egnede. Naar der i Betænkningen anvendes Betegnelsen Sup- plering, saa er Forholdet i Følge Sagens Natur dog nær- mest at betragte saaledes, at det bliver de bestaaende Brændselscentraler, der leverer selve Grundforbruget. Dette kan, saaledes som Udvalget i et saavel i Henseende til Ind- hold som Form fortrinligt skrevet Afsnit, udvikler, lade sig gøre, naar hele den ved en stor Vandtilstrømning pro- ducerede Elektricitet kan afsættes og forbruges, eller mere eksakt: naar den maksimale Produktion er mindre en<l Minimumsforbruget paa samme Tid. Under saa ideale Forhold vil intet af Vandkraften gaa til spilde, idet denne vil udnyttes heltud; hvad der mangler, leverer Brændsels- centralerne. Virkeligheden er dog ret langt fra Idealet. Selv om Stationen bygges med saa stor en Kapacitet, at den i alt væsentlig kan modtage det Vand, der i vandrige Aarstider ikke kan optages i Stationens Reservoir, vil det ikke kunne undgaas, at noget Vand under ekstraordinær stor Vand- lilstrømning ledes uudnyttet bori gennem Frislusen. Naar der imidlertid i Betænkningen udtales: »Herved I melder sig imidlertid den Vanskelighed .......... at den slørste Elektricitetsproduktion er tilstede paa de Tider af I Aaret, da Elektricitetsforbruget er forholdsvis ringe, me- ; dens der paa de Tider, hvor Elektricitetsforbruget er stort, I er forholdsvis lidt Vand,« saa synes Forholdet noget vel [rstærkt udtrykt. Det skuide dog være en af de virkelige Fordele ved vore danske Vandløb til Forskel fra, som ‘Forholdet er i Sverige og i Norge, at Tilløbet er størst om Vinteren, naar Forbruget (f. Eks. til Lys) ogsaa er betyde- ligst. Afdode Ingeniør Kr. Thomsen udtrykte dette sidste Gang, han holdt Foredrag i Ingeniørforeningen*), saa- ledes: »Da vore Vandløb i Modsætning til Bjerglandes normalt har en større Vandføring i Vinterhalvaaret og en mindrë i Sommerhalvaaret, passer de godt til Forsyning af et passende Opland med elektrisk Lys og Kraft, idet Kurven for dette Forbrug har nogenlunde samme Form som Vandføringskurven.« Vintermaaneder med særlig streng Frost kan ganske vist give Minimum af Afstrøm- ning; men dette er — og har i al Fald i de sidste 10 Aar — ikke været det normale. Udvalgets Udtalelse bør for- mentlig heller ikke tages strengt bogstavelig, men snarere opfattes som en Paamindelse om at benytte de til Grund liggende Tal med Forsigtighed. Forbrugs- og Vand- føringskurven har saaledes nok, som Thomsen siger, no- genlunde samme Form, inen en Forskydning af de to Kurver i Forhold til hinanden paa emlogsaa henimod en Maaned kan dog meget vel tænkes, hvad der kan faa af- gørende Betydning m. H. I. Aarsproduktionen, idet denne da bliver væsentlig mindre end den, der svarer til Vand- løbets Energimængde. I sine overordentlig nøgternt op- stillede Beregninger for Kraftværkernes Produktionspris pr. kWh. regner saaledes Udvalget med en Produktion af ') »Ingeniøren« Nr. 13, Aarg. 1919.