Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

449 Motorens drejende Moment overføres fra Motorakslen (m) til Propelakslen ved Hjælp af Koblingen, hvis For- og Agterdel i Fig 4 er vist forbunden med to fastboltede Stænger (o). Disses Befæstelse til Koblingens Forende er vist i Fig 5 og 6. Fremadgang. Naar Motoren staar stille, staar Propelbladene langskibs i Skibets Diametralplan (Betin- gelse 1). Sætter man Motoren i Gang, vil Vandtrykket dreje Bladene en Vinkel a°, hvis Størrelse er afpasset efter Fjedrenes Spændingsmodstand. Propelleren virker nu som en almindelig Skibsskrue, men har den Fordel, at den altid giver et positivt Bidrag til Farten (Betingelse 2). Standses Motoren, vil Fjedrene afspændes, Bladene staar da atter langskibs, men kan, ved Drejning af Motorens Svinghjul, stilles ind i Diametralplanen (Betingelse 1). B a k g a n g frembringes ved, at man uden Stands- ning af Motoren drejer Kædehjulene (n) fra Rathjulet paa Dækket, indtil Propellerens Blade er halet agterover gennem Midtstillingen og ca. a° til den modsatte Side; man har da omtrent samme Bakkraft til Raadighed som den tidligere Fremkraft (Betingelse 4 og 5). Betingelse 6 tilfredsstilles derved, at man ved Prøver med Skibet forandrer Fjederkraften, indtil man faar den bedste Nyttevirkning af Propelleren. Man faar sandsyn- ligvis neppe en ligesaa høj Virkningsgrad for den plane Propeller som af en velformet Skibsskru?, naar de begge arbejder i stille Vand bag et rent Skibsskrog; men i bølge- bevæget Vand vil den elastiske Propeller i mangfoldige Tilfælde give et bedre Resultat. Desuden overdriver man vistnok Betydningen af en »velformet Skibsskrue«, thi dens Værdi forringes meget, naar Skibsoverfladens Begro- ning vokser, og er tillige anderledes i bølgebevæget end i stille Vand. Tilbage er kun at tilfredsstille Betingelse 3. Dette sker ved at anvende to Gafler (ç), liggende ved Siden af hinanden og med Tænder i Indgreb med hver sit Tand- hjul. Gaflerne trækker uafhængigt af hinanden to halv- cylindriske Stænger (d), som hver har sin Halvplade (f) med de dertil hørende Fjedre (g). Tværpladen (h) og Resten af Konstruktionen er uforandret. Da Spørgsmaalet drejer sig om Konstruktion af en Sejlskibspropeller, som formentlig bør være tobladet, er der ingen Grund til her at vise, hvorledes ovenstaaende Løsning kan ændres til en tre- eller firebladet Propeller. C. Hansen. M. Ing. F. Fuldstændig rigtig; men en Opfindelse he- st a a r ikke i den praktiske Løsning alene, s a a svær den ne end kan være, men væsent- ligst i at kende de Betingelser, der skal til-] fredsstilles, og her kræves i dette T ilfæ 1-1 de Forudsætninger, som Maskinkonstruk- I ø r e n ikke behøver at have. Saavidt jeg kan se, giver nedenstaaende Konstruk- j tion en udtømmende Løsning med Anvendelse ai s a a simple Midler som mulig. Fig 3 viser den tobladede Propellers Blade i drejet Stilling, set agterfra. Bladene skal være plane for den i yderste virksomme Dels Vedkommende; deres øvrige geo- metriske Form behøver ikke at være som vist paa Teg- ningen, men den maa være saaledes, at Vandets Tryk- centrum (e) falder bagved Bladenes Omdrejningsakse, der er stiplet i Figuren. I Fig. 2 ses, at Bladenes cylindriske Inderender bæres | af det hule Nav, der fastholdes til den hule Propelaksel ved en Møtrik (Fig. 1). Inderenderne er forsynet med en Udboring til en fælles Styretap (b) og bærer hver sil cylindriske Tandhjul (a), som har Tænder paa en pas-! sende Del af Omkredsen. Hjulenes Sideflader ligger an mod hinanden, hvorved Bladene gensidig støtter hinanden. Gaflen (c) i Fig 1 har to Grene; den øvre er forsynet j med Tænder, som griber ind i det ene Tandhjul, hvorimod den nedre Gren har Tænder i Indgreb med det andet. Denne Gaffel ender i en Trækstang (d), som gaar gennem ' den hule Propelaksel ind i Skibet. Udfor Bladenderne har Navet en Tværsamling, der kan sammenskrues med Bolte. Samlingen og Navet er formet saaledes, at de af-[ giver Styr for Gaffelgrenene under deres langskibs For- skydning, hvilken Forskydning fremkommer, naar Van- dets Modtryk under Propellerens Rotation drejer Bladene I om deres fælles Akse gennem Tandhjulenes Midtlinie. Inde i Skibet, se Fig 4, ender den hule Propelaksel ' i en Kobling med Pakdaase for Stangen (d), som er for- synet med en Tværplade (f), der ved et passende Antal Skruefjedre (g) er forbunden til en anden Tværplade (hl, hvorfra to Trækstænger føres gennem Stj’rehuller i Kob- I lingens Forende til et Tværstykke (i), hvis cylindriske Forende har Flanger (k), som passer til et lille Trykleje, der kan forskydes langs Trykakslen (m) ved Hjælp af to ; skrueskaarne Spindler (1). Disse .fastholdes i deres Længde- retning af to Lejer paa Siderne af Hovedtryklejet og drejes rundt af to Kædehjul (n), hvis Bevægelse foranlediges I af fo Kæder og et Rathjul paa Dækket.