Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

462 c. Udbytte og Betonvægt. Til samtlige 4 Støbninger medgik følgende Material- med, at Hærdningskurverne for Støbning I og II har været parallelle med de to øverste, som vist punkteret paa mængder ekscl. Spild: Cement...... 1574 kg ~ 1,255 m3 * * i løst Maal Grus (vandfrit) 1515 » ~ 1,157 » fugtigt Grus i I. M. Sten (vandfri) 1507 » oj 1,044 » fugtige Sten i 1. M. 4596 kg 3,456 » i løst Mani Vand........ 592 . ~ 0,592 » I alt 5188 kg ~ 4,048 ni3 i løst Maal 592 Vandmængden udgør saaledes • 100 — 12.9 pCt. ° 8 4596 F : af Tørstoffernes Vægt. I en Alder af ca. 21 Døgn vejede samtlige Prøve- I legemer ekscl. Jærn 5 035 kg. Forskellen 5 188 — 5 035 — 153 kg skyldes hovedsagelig Bortgang af Vand. Ved Maaling af de hærdnede Prøvelegemers Rumfang ' og Fradragning af Jærnets Rumfang fandtes Mængden af | 2,234 hærdnet Beton at være 2,234 m3 eller ------- • 100 = 64,7 3,456 pCt. af de tre faste Raastofi'ers Rumfang i løst Maal. I en Alder af ca. 21 Døgn var Betonens Vægtfylde 5035 : 2,234 = 2260 kg/m3. 1 m:i hærdnet Beton indeholdt 1574 : 2,234 = 704 kg Cement. Fig- 17. Fig.-17. .Styrketallene gælder for 10 cm Tærninger, med 20 cm Tærninger tør man i Henhold til kendte Forsøg gaa ud fra, at Styrken var blevet 25 pCt. ringere. Ved Hjælp af Fig. 17 kan man bestemme Betonens Kvalitet i de forskellige Prøvelegemer paa de Tidspunkter, <la de prøvedes. For samtlige Trækprøvelegemer var: d. Betonens Tærningestyrke. Ved hver af de 4 Støbninger fremstilledes 4 Stk. 10] cm Tærninger i høvlede Støbejærnsforme. Vægtfylden j var 2,23 — 2,29, i Middeltal 2,26. De trykprøvedes vinkel- Sj0 = 560 at, altsaa S“o = |-560 = 420 at. For Bjælker armerede med * 1/2" Ribbejærn og 12 mm ret paa Støberetningen i forskellige Aldere med følgende I Rundjærn varierede mellem 580 og 625 at. Middel- Resultat: ! tallet var: Støbedag Prøvedag Alder Trykstyrke i at ’/t 56 Døgn 72 ■ (482 + 492) = 487 — 74 97 '/a • (596 + 644) = 620 ieA 2S/2 43 - 72-. (478 + 1)) = 4891 — 9/4 84 - 7, • (616 + 632) = 624 19ls 48 72. (612 + 657) = 635 — 23/ /4 83 - 72 • (672 + 696) = 684 17/2 10/3 31 • (560 + 620) = 590 — 70 81 72 • (624 + 684) = 654 Resultaterne er tegnede i Fig. 17, der visér, at Hærd- ningskurverne for Støbning I og II har et ganske andet Forløb end Kurverne for Støbning III og IV. Da de ca. 50 Døgn gamle Tærninger af Støbning I og II blev prøvede i Materiallaboratoriets Düsseldorf Maskine, mens alle de øvrige prøvedes i Statsprøveanstaltens Brinck & Hübner Presse, laa det nær at søge Forklaringen i denne Omstæn- dighed. Nogle sammenlignende Forsøg, hvorom der ved an- den Lejlighed skal berettes, bekræftede denne Formodning. De viste, at Cementtærningers Styrke voksede i væsentlig Grad med Forsøgshastigheden, og at denne var saa meget større paa Statsprøveanstalten end i Laboratoriet, at det fuldtud forklarede de i Laboratoriet fundne lave Styrketal. Ved Bearbejdelsen af Forsøgene er der derfor regnet S“,, = 610 at, altsaa S“o — | -610 = 460 at. c. Betonens Bøjningsstyrke. Bjælkernes Dimensioner fremgaar af Stykke 2, og P’orsøgsmaaden ses paa Fig. 18. Forsøget udførtes i Düsseldorf Maskinen, der var ombygget, som i Stykke 5 beskrevet. Resultaterne frem- gaar af efterfølgende Tabel. Bruddet skete over een al' Midterrullerne. Bjælkens Mærke ................... Støbedag ........................... Prøvedag ........................... Alder i Døgn ....................... Brudlast P i kg ..................... Bøjningstyrke i at .................. B 1 3/i 261 Is 83 2200 53 B 2 “/t 82 2180 54 ') Den ene Tærnîng blev belastet med 500 at uden at knuses. Ved Dannelsen af Middeltallet er denne Tærnings Styrke sat til 500 at _________________________ Bøjnings- er opgivet ekscl. Egenvægt. Brudlasten styrken er beregnet som: ’/'j P '1/? (100 — 26) : 1/G bh2 + Egenvægtsspænding.