Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

469 — og paa det nærmeste samme Sejghed som med gennem-j skraa Revner, der ses paa Fotografiet, og som er særlig gaaende Jærn. Med en Stødlængde af 18 cm opnaas ikke tydelige ved Midtersnittet M—M ud for det ene Jærns fuld Styrke, og man er udsat for et pludseligt Brud. Med en Stødlængde af 12 cm følger forringet Styrke og plud- seligt Brud. Tabel 11 viser, at Bjælkerne med stødte Jærn ikke er revnede tidligere end Bjælkerne med gennemgaaende Jærn. Revnedannelsen i den midterste Del af B 24 Rb 1 er vist paa Fig. 29. De første Revner (a og b) opstod i de to Tværsnit, hvor de 3 korte Stødjærn ender, i Overensstem- melse med at Betontværsnittet her er stærkest svækket. Derefter fulgte Revnen i Bjælkens Midte (c), hvor de lange Jærn er stødt, og som derfor har det næstsvageste Betontværsnit; senere opstod Revner (d, e og f) mellem de nævnte. Længderevnerne g, h og i opstod ved hen- holdsvis 3300, 3700 og 3700 kg. Revnerne a og b viste sig i Begyndelsen kun ved Enderne af de ydre Stødjærn, først efterhaanden blev de gennemgaaende. Revne c viste sig i Begyndelsen kun over de lange Jærns Ender. Revnedannelsen i B 24 Rb 2 foregik paa tilsvarende Maade indtil P = 3400 kg, under hvilken Last de lange Jærn begyndte at flyde. Flydningen viste sig ved, at Rev- nerne a og b aabnede sig. Efterhaanden forplantede Flyd- ningen i de lange Jærn sig fra Revne b ind mod Midten, hvorved der opstod Længderevner over og langs med disse Jærn, indtil der sluttelig skete en Glidning. I B 18 Rb 1 og 2 foregik Revnedannelsen paa tilsva- rende Maade. Revnedannelsen i B 12 Rb 2 fremgaar af Fig. 30, der viser et Fotografi af Bjælkens Trækside efter Brud. Kun de kraftigste Revner er synlige, de finere har lukket sig saa tæt, at de ikke er komne med paa Billedet. Den ga- bende Revne foroven svarer til a paa Fig. 29; fra denne udgaar de til h og g svarende Længderevner, der her Fig. 30. strækker sig helt hen til Midtertværsnittet. Ved Hjælp af Fig. 30 og Fig. 31 vil man kunne forstaa, hvorledes Brod- det sker. Betonen mellem et glidende Jærn og de nærme- ste Stødjærn er paavirket til Forskydning, hvorved der opstaar skraa Trækspændinger, der udløser sig ved de Endepunkt. Samtidig vil Jærnet under sit Forsøg paa at glide udøve et Sidetryk paa Betonen, saaledes at det tynde Fig. 31. Betonlag over Jærnet sprænges, hvorved Længderevnerne fremkommer, og Jærnet faar Plads til at bevæge sig. At Jærnet paa denne Maade har skubbet Betonen tilside, vi- ser sig paa Fotografiet ved Bjælkens forskellige Bredde paa de to Sider af den gabende Revne. Det samme frem- gaar af Fig. 32, der viser Brudfladen i B 24 Rb 2. Fig. 32. Af Opbøjningskurverne (Fig. 27 og 28) fremgaar, at I Bjælkerne med stødte Jærn er stivere end Bjælkerne med gennemgaaende Jærn, og at Stivheden vokser med Stød- længden. Disse Forskelle er en Følge af, at Jærnmængden i de forskellige Bjælkers Midterparti er forskellig. Ved Udtrækningsforsøgene fandtes Jærnene at glide ved Tbj = 133,5 at, naar Indstøbningslængden var 12 cm, medens de sprang uden at glide ved Tbj = 95 at, naar Indstøbningslængden var 18 cm. Ved Bjælkeforsøgene ; fandtes Jærnene at glide ved henholdsvis 78,6 og 64,1 at, j altsaa ved væsentlig lavere Værdier. Utvivlsomt beror I denne Forskel for største Delen paa Bjælketræksidens ringere Modstand mod Jærnenes Sprængvirkninger, og man maa antage, at en Tværarmering med Ringbaand omsluttende alle Jærnene vilde have virket forstærkende. c. Bjælker med stødte Rundjærn. Resultaterne findes i Tabel 12 og Figur 33. Jærnene med 18 cm Overdækning naaede Flydegræn- j sen uden at glide, og Glidning fandt overhovedet ikke Sted. Bjælkerne med 24 cm Overdækning blev derfor ikke prøvede. Jærnene i B 12 Rj 1 og 2 gled, inden Flydegrænsen ! var naaet, og inden Opbøjningen havde naaet 5 cm. Med 18 cm Stødlængde opnaas samme Styrke og samme Sejghed som med gennemgaaende Jærn. Med en Stødlængde af 12 cm følger pludseligt Brud og forringet Styrke.