Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

468 — Oj. Giødet Rundjærn ............. 82 Alm. Rundjærn ................ 100 Ribbejærn .................. 124 Haardt Rundjærn .............. 157 Man ser, at de to Størrelser varierer paa samme Maade, og at Ribbejærnets Öj her er 24 pCt. større end det almindelige Rundjærns, mens Forskellen ved Flydegrænsen kun var 9 pCt. Forsøgene viser endvidere, at Jærnets Trækstyrke har] større Betydning for Bjælkernes Forhold, end man plejer at tillægge den, idet Bjælkernes Seighed vokser med For- > holdet S‘ : FG*. Ved Flydegrænsen ødelægges Bjælkerne økonomisk ; set, men er der stor Forskel mellem Jærnets Flyde- og Brudspænding, kan Lasten yderligere forøges. Af de oven- for fundne Værdier <5inak«= 0,79 S* Og Cpiydnlng — 1,22 FG1 findes: ømak. _ 0,79 S‘ = S‘ Opiydnlng 1,22 FG* ’ FG* b. Bjælker med stødte Ribbejærn. Resultaterne findes i Tabel 11 og Fig. 28. Jærnene med 24 cm Overdækning naaede Flydegræn- ! S1 ! I den yngre B 24 Rb 2 skete der ved Slutningen af For- 83 søget en Glidning, men først efter at Jærnet havde flydt 100 i lang Tid, og Opbøjningen havde naaet en Værdi af 22 130 mm. 161 Jærnene i B 18 Rb 1 naaede Flydegrænsen ved P = 1 3400 kg, senere kunde P forøges til 3500 kg, da den plud- omtrent i selig sank til 900 kg som Følge af Jærnenes Glidning. Opbøjningen havde forinden naaet en Værdi af ca. 14 mm. I B 18 Rb 2 indtraadte Glidning ret pludselig ved 3650 kg og 5,5 mm Opbøjning. sen uden at glide. I B 24 Rb 1 fandt (1er overhovedet; Jærnene i B12RB1 og 2 gled, inden Flydegrænsen ingen Glidning Sted, skønt Forsøget fortsattes, indtil Bjæl- ; var naaet, og inden Opbøjningen havde naaet 5 mm. kens Opbøjning var blevet saa stor, som Maskinen tillod.1 Med en Stødlængde af 24 cm opnaas samme Styrke Tabel 11. Bjælker med stødte Ribbejærn. Bjælkens Mærke » Art. . > B Rb Fig. 1 B 24 Rb Fig. 8 B 18 Bb Fig- 9 B 12 Rb Fig. 10 Jærnets Overdækning Uden Stød 24 cmoJ18,9d 18 cm CO14,2d 12 cm 9,5d Bjælkens Nr 1 1 2 * 4 1 2 1 2 1. 2 Støbedag "/i ‘7t ’Vi *7» •‘A "4 “A 17/4 Prøvedag ”/» •/. 18/« 10/8 ae/ 3 Alder i Døgn 83 81 41 25 39 3« 37 38 Jærnprocent q> 0,887 0,874 0,914 0,847 0,880 0,890 0,899 0,896 Jærnets Nr 1 1 og 2 3 2 3 og 61) 3 og 4’) 4 1, 2, 4, 5 » FG i at 3530 3250 3280 2970 3240 3290 3290 . 3340 » Styrke i at 6100 5770 5680 5430 5680 5650 5620 5700 Bevnelast i kg 1100 1250 1400«) 1500 1100 1450 16201) 1200“) < (n = 15) 33,8 38,2 42,5 44,3 33,8 43,4 49,5 36,5 dj ved Revnedannelse 372 424 476 500 380 491 555 406 oj efter » 1220 1380 1490 1640 1210 1530 1750 1300 Flydelast i kg 3700 3500 3800 3400 3400 tfl 4100 3860 4050 3720 3750 Oj : FG 1,16 1,19 1,23 1,25 1,16 Glidelast i kg 3760 3500 3650 3050 2750 Tbi ’) ’) 49,7 63,2 65,0 «2,5 74,7 » Middeltal 64,1 78,6 <0 4110 3860 3870 3300 2990 oj : FG 1 38 1 19 1 18 i no 0 90 Maksimallast i kg 4350 3900 4200 3760 3500 3650 3050 2750 ffl 4820 4300 4480 4110 3860 3870 3300 2990 »j : FG 1,37 1,32 1,37 1,38 1,19 1,18 1,00 0,90 0,79 0,75 i 0,79 0,76 0,68 0,68 0,59 0,52 l) 3 Stkr. Nr. 6 og 1 Stk. Nr. 3. ’) 2 af hver. 8) Ved 1200 kg jagttoges en elastisk Eftervirkning ved at Vægtstangen sank, efter at Ligevægten var tilvejebragt, men først ved 1400 kg blev Revnen synlig. 4) Ingen Iagttagelser mellem 1330 og 1620 kg. r’) Ved 1100 kg hørtes et svagt Kniks, men først ved 1200 kg blev Revnen syulig. *') Beregnet ved at dividere Jærnets Trækkraft T med dets Overfladeareal paa Overdækningslængden. T er beregnet som Gange det sande Jærntværsnit; Overfladearealet er beregnet som for et Rundjærn med <1 = 1,27 cm. ') Tbj > 51,4.