Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

_________________ _______________________ — 471 -L« Vi er herefter paa den sikre Side ved for baade Ribbejærnene og de krogede Rundjærn at bruge Formlen- Afsættes disse Værdier henholdsvis som Abscisser og Ordinater, faas Fig. 37. i saadanne Tilfælde, hvor en Sprængning af Betonen er udelukket. Efter de danske Normer er de tilladelige Spændinger for Husbygningskonstruktioner: . S> — 3700 bc d „e Sj — 1200 + J , og stT = ^-Sb, men samtidig kræves FC,] > 0,6 Sj, hvilket maa fortolkes som, at S] aldrig maa regnes større end FGj : 0,6. For de foreliggende Ribbejærn er FO] < 0.6 Sj, og der kan derfor ikke regnes med den sande Styrke, men med 3230 0,6 = 5380 at. De tilladelige Spændinger bliver da for: t 5380 — 3700 Sj Ribbejærn: Sj = 1200 __ - = 1540 = 4130 — 3700 Sj Rundjærn: s = 1200 + = 1290 =^ hvorefter (1) kan skrives for: I 3,69 s! sî Ribbejærn: =1,05- , J = 0,97 d 4 sir sir Rundjærn: * = 1,02 • = °’82 • d 4 sjT Disse Udtryk saavel som (1) angiver kun en øvre Grænse for den nødvendige Værdi af . Selve den kri- tiske Værdi lader sig ikke udlede af Forsøgene. b. Bøjningsforsøg. Ved Bedømmelsen af Bøjningsforsøgene vikle det være urigtigt direkte at sammenligne de fundne Værdier af maks aj, eftersom Forsøgene med gennemgaaende .lærn (Stykke 5 a) viste, at maks os var proportional med 1 Praksis bør Stødlængden vælges saa stor, at Bjæl- kerne faar samme Styrke som med gennemgaaende Jærn, hvilket netop er Tilfældet med B 24 Rb. At B 18 Rj lig- ger højere end B Rj, maa bero paa en Tilfældighed, og Forsøgene viser derfor kun, at Stødlængden bør ligge mellem 12 og 18 cm. Den nødvendige Stødlængde bli- ver da: For Ribbejærn: — 18,9 1 (2) For Rundjærn: = 10 à 15. Disse Værdier gælder naturligvis kun for de ved For- søgene anvendte Kvaliteter af Jærn og Beton. Vi vil gaa ud fra, at 1 : d bør være proportional med Jærnets Trækstyrke og omvendt proportional med Beto- nens Tærningestyrke. For Ribbejærnet var i Middeltal for de 8 Bjælker S1 = 5700, for Rundjærnet S1 = 4220, mens vi for Betonen kan sætte S“o = 460 at. Ligningerne (2) kan da skrives: Sj, og Sj varierer stærkt, ikke blot naar vi gaar fra : Ribbejærn til Rundjærn, men ogsaa indenfor hver af de j to Jærnsorter. En Sammenligning bør derfor ske paa | . , maks Oj Grundlag af Forholdet - . j For Ribbejærnene fandtes: 1 S 460 Sj For Ribbejærn: = 18,9- 5700 St 1,53 S?, 10 1,09 1 Sj 1GO_ s » Rundjærn: । = à 15 ’Ä’ sb-' à 1,64 .1 Sb 1 maks Gj « sT B 12 Rb ................... 9,5 0,555 B 18 Rb ................... 14,2 0,680 ...................... B 24 Rb ................... 18,9 0,775 ß Rb ................................... 0,770 For Rundjærnene fandtes: 1 maks öj d S] B 12 Rj ................... 10 0,730 ....................... B 18 Rj ................... 15 0,840 B Rj .................................... 0,805 ____________________________________________________________________ Naar vi, som gjort ovenfor, kræver, at Bjælker med stødte .Jærn skal have samme Styrke og Sejghed som Bjælker med gennemgaaende Jærn. bliver 1 : d uafhængig af den tilladelige Jærnspænding, s,, thi naar vi ændrer Sj uden at ændre Jærnkvaliteten, ændrer vi Sikkerheds- graden for Bjælkerne med gennemgaaende Jærn, og den I skal da ændres i samme Forhold for Bjælkerne med stødte Jærn. Anderledes stiller Forholdene sig, hvis vi lader Sj va- riere, fordi Jærnkvaliteten varierer. Hvis vi her, som ved Udtrækningsforsøgene, vil ud- trykke ' ved de for Husbygningskonstruktioner gældende