Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

472 — tilladelige Spændinger, maa vi atter reducere Ribbejærnets 3270 0,6 Styrke, nemlig til — 5450 at. Vi faar da for: Ribbejærn : s] — 1200 Rundjærn : s] = 1200 + 5450 - 3700 S] “ 1550 “ 3768 = J- 3,25 > o > o ) oo I II o o CO LO I I UO o CM C'I 7. Bøjningsforsøg med stor Transversalkraft. Fig. 11, 16 og 38 viser Forsøgsbjælkerne, Tabel 13 i Forsøgsresultaterne. Bjælkerne skulde tjene til at vise de svære Ribbejærns Forhold, naar de stopper op ved En- den af en Bjælke, og Adhæsionsspændingen er meget stor. Hvorefter (3) kan skrives for: Ribbejærn: 1,53- Rundjærn: ~ = 1,09 à 1,64 « SJ bc Sb 0,89 à 1,33 A bc ’ 1 4sh ' CO e- e- Ü’ II 3 ■ w 00 sj bu S), Grundlag Faktoren af j 1 Forholdene er valgt saa ugunstigt som muligt, Lejedybden er kun 20 cm, og Bjælkens Modstandsmoment er meget stort i Forhold til Spændvidden. For et alm. Rundjærn uden Kroge vilde man i Praksis forlange Diameteren be- stemt af: paa med i Plader eller At denne Formel | og med tbJ = 5 og Sj = 1200 d Mmaks tbj Qmaks Sj faas : I min Jærnbeton I har jeg tyske Forsøg opstillet samme Formel for Rundjærn med Kroge, der stødes Bjælker med fornøden Tværarmering. er paa den sikre Side, naar Betonen ikke sprænges, f'rem- gaar af Udtrækningsforsøgene. Om den ogsaa er paa den sikre Side for Forsøgsbjælkernes Vedkommende, kan ikke afgøres; det synes nærmest, som om Faktoren 1 er lidt kneben. Dog maa det erindres, at Forudsætningen, at 1 : <i skal være omvendt proportional med Betonens Styrke, er noget vilkaarlig; spiller Styrken en mindre Rolle end for- udsat, vilde Forsøg med en mere normal (O: svagere) Be ton end den foreliggende have givet en mindre Faktor. Endvidere maa det erindres, at der ingen virksom Tvær- armering var i Bjælkerne. Ved Stød i Plader og Bjælker j med Tværarmering er Forholdene gunstigere. Forsøgene har altsaa ikke bevist, at Faktoren 1 er været, at man i Praksis bør anvende den Værdi af -, der d ved Forsøgene gav samme Styrke som gennemgaaende Jærn. Der kunde være Tale om at anvende en større j — 0,83 cm, 120 ! 4 1 P‘ 5 <1 <r 4--------= |P 1200 mens Ribbejærnets Diameter er ca. 4 Gange saa stor. For at hindre Forskydningsbrud i Betonen blev Bjælkerne for- synede med en kraftig Bøjlearmering. Da Ribbejærnets Længderibbe stod lodret, har Bøjlerne ikke direkte kun- net hindre en Glidning ved at gribe fat i Tværribberne, men de har kunnet hindre en Sprængning af Bjælken. Bjælkerne hvilede paa en Plade af Egetræ, hvis Di- mensioner var 20 • 20 • 2,3 cm. Det største bøjende Mo- ment i Bjælken — som iøvrigt er uden direkte Betydning for Forsøget — bliver derved noget ubestemt. Pladens mu- foi lille, men opfordrer dog til at forøge den med indtil lige Virkemaader ligger inden for Grænserne 1 Enkelt- 30 pCt. Udgangspunktet for ovenstaaende Betragtninger har kraft i Midten og 2 Enkeltkræfter ved Pladens Rande. Da Træ imidlertid er ret let sammentrykkeligt, naar Trykket, som her, virker vinkelret paa Fibrene, tør man gaa ud fra, at Pladen har været plastisk nok til at forme sig efter Bjælken, og Momenterne i denne er derfor beregnede un- der Forudsætning af, at Pladen har givet et jævnt for- Værdi af Hensyn til, at Sikkerheden afhænger af Betonens ! delt Tryk. Kvalitet. Lad os tænke os to Bjælker, A med gennem- i Bjælkernes Opbøjning maaltes ikke, men derimod gaaende, B med stødte Jærn, iøvrigt ens, og begge dimen-1 Træksidens Forlængelse paa en Maalelængde af 65 cm sionerede under Forudsætningen S“ = 200 at, men støbte , liggende symmetrisk m. H. t. Bjælkens Midtertværsnit, af en Beton med S“ = 100 at. Denne forringede Beton- i Til Maalingen brugtes en Millimetermaalestok af Karton, styrke vil ikke i væsentlig Grad paavirke A’s Bæreevne, Fig. 39 viser Resultaterne for C Rb 2 og C Rj 2. C Rb 1 men derimod B’s, hvis Stødlængde under disse Forhold i forlængede sig lidt mindre end C Rb 2 for samme Værdier kun er Halvdelen af, hvad den burde være. At Bære- j af P, hvilket forklares ved dens større Alder, men iøvrigt evnen forringes sammen med Betonens Kvalitet, er der ! forløb Kurverne ens. C Rj 1 blev ikke prøvet, da det intet at sige til, derfor anvendes Sikkerhedsfaktoren, men skønnedes at være uden Interesse. den maa ikke forringes saa stærkt, at Bruddet sker uden Ligesom B-Bjælkernes Opbøjningskurver viser C-Bjæl- Flydning, altsaa pludseligt, og det er der en Fare for. Det ; kernes Forlængelseskurver en skarp Flydegrænse, og for sikreste vilde derfor være i Formel (3) at indføre en Værdi j Rundjærnsbjælkens Vedkommende kunde Lasten kun for- af S“, som man er sikker paa ikke at komme ned under. ! øges 9 pCt. yderligere. For den gamle Bjælke C Rb 1 Derved kommer man imidlertid op paa saa store Stød-1 kunde den derimod forøges til Maskinens Maksimallast længder, at det synes rationellere at sikre sig paa anden j 50 000 kg, uden at egentlig Brud indtraadte, den unge Maade, dels ved Tværarmering, dels ved — for Rund-1 Bjælke C Rb 2 var ved 49 500 kg saa ødelagt, at Forsøget jærnenes Vedkommende — at dreje Krogene over Kors. ! afbrødes.