Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21
År: 1922
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar jantzen)
Sted: København
Sider: 485
UDK: 378.9 Pol
Særtryk Af Afhandlinger I Ingeniøren Og Teknisk Tidsskrift Samt Fortegnelse Over Andre Arbejder
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
472 —
tilladelige Spændinger, maa vi atter reducere Ribbejærnets
3270
0,6
Styrke, nemlig til
— 5450 at. Vi faar da for:
Ribbejærn : s] —
1200
Rundjærn : s] =
1200 +
5450 - 3700 S]
“ 1550 “ 3768
= J-
3,25
> o
> o
) oo
I II
o
o
CO
LO I I UO
o
CM
C'I
7. Bøjningsforsøg med stor Transversalkraft.
Fig. 11, 16 og 38 viser Forsøgsbjælkerne, Tabel 13
i Forsøgsresultaterne. Bjælkerne skulde tjene til at vise de
svære Ribbejærns Forhold, naar de stopper op ved En-
den af en Bjælke, og Adhæsionsspændingen er meget stor.
Hvorefter (3) kan skrives
for:
Ribbejærn:
1,53-
Rundjærn: ~ =
1,09
à
1,64
« SJ
bc
Sb
0,89
à
1,33
A bc ’ 1
4sh
' CO
e- e- Ü’
II
3
■ w
00
sj
bu
S),
Grundlag
Faktoren
af j
1
Forholdene er valgt saa ugunstigt som muligt, Lejedybden
er kun 20 cm, og Bjælkens Modstandsmoment er meget
stort i Forhold til Spændvidden. For et alm. Rundjærn
uden Kroge vilde man i Praksis forlange Diameteren be-
stemt af:
paa
med
i Plader eller
At denne Formel | og med tbJ = 5 og Sj = 1200
d Mmaks tbj
Qmaks Sj
faas :
I min Jærnbeton I har jeg
tyske Forsøg opstillet samme Formel
for Rundjærn med Kroge, der stødes
Bjælker med fornøden Tværarmering.
er paa den sikre Side, naar Betonen ikke sprænges, f'rem-
gaar af Udtrækningsforsøgene. Om den ogsaa er paa den
sikre Side for Forsøgsbjælkernes Vedkommende, kan ikke
afgøres; det synes nærmest, som om Faktoren 1 er lidt
kneben. Dog maa det erindres, at Forudsætningen, at 1 : <i
skal være omvendt proportional med Betonens Styrke, er
noget vilkaarlig; spiller Styrken en mindre Rolle end for-
udsat, vilde Forsøg med en mere normal (O: svagere) Be
ton end den foreliggende have givet en mindre Faktor.
Endvidere maa det erindres, at der ingen virksom Tvær-
armering var i Bjælkerne. Ved Stød i Plader og Bjælker j
med Tværarmering er Forholdene gunstigere.
Forsøgene har altsaa ikke bevist, at Faktoren 1 er
været, at man i Praksis bør anvende den Værdi af -, der
d
ved Forsøgene gav samme Styrke som gennemgaaende
Jærn. Der kunde være Tale om at anvende en større j
— 0,83 cm,
120
! 4 1 P‘ 5
<1 <r 4--------=
|P 1200
mens Ribbejærnets Diameter er ca. 4 Gange saa stor. For
at hindre Forskydningsbrud i Betonen blev Bjælkerne for-
synede med en kraftig Bøjlearmering. Da Ribbejærnets
Længderibbe stod lodret, har Bøjlerne ikke direkte kun-
net hindre en Glidning ved at gribe fat i Tværribberne,
men de har kunnet hindre en Sprængning af Bjælken.
Bjælkerne hvilede paa en Plade af Egetræ, hvis Di-
mensioner var 20 • 20 • 2,3 cm. Det største bøjende Mo-
ment i Bjælken — som iøvrigt er uden direkte Betydning
for Forsøget — bliver derved noget ubestemt. Pladens mu-
foi lille, men opfordrer dog til at forøge den med indtil lige Virkemaader ligger inden for Grænserne 1 Enkelt-
30 pCt.
Udgangspunktet for ovenstaaende Betragtninger har
kraft i Midten og 2 Enkeltkræfter ved Pladens Rande. Da
Træ imidlertid er ret let sammentrykkeligt, naar Trykket,
som her, virker vinkelret paa Fibrene, tør man gaa ud fra,
at Pladen har været plastisk nok til at forme sig efter
Bjælken, og Momenterne i denne er derfor beregnede un-
der Forudsætning af, at Pladen har givet et jævnt for-
Værdi af Hensyn til, at Sikkerheden afhænger af Betonens ! delt Tryk.
Kvalitet. Lad os tænke os to Bjælker, A med gennem- i Bjælkernes Opbøjning maaltes ikke, men derimod
gaaende, B med stødte Jærn, iøvrigt ens, og begge dimen-1 Træksidens Forlængelse paa en Maalelængde af 65 cm
sionerede under Forudsætningen S“ = 200 at, men støbte , liggende symmetrisk m. H. t. Bjælkens Midtertværsnit,
af en Beton med S“ = 100 at. Denne forringede Beton- i Til Maalingen brugtes en Millimetermaalestok af Karton,
styrke vil ikke i væsentlig Grad paavirke A’s Bæreevne, Fig. 39 viser Resultaterne for C Rb 2 og C Rj 2. C Rb 1
men derimod B’s, hvis Stødlængde under disse Forhold i forlængede sig lidt mindre end C Rb 2 for samme Værdier
kun er Halvdelen af, hvad den burde være. At Bære- j af P, hvilket forklares ved dens større Alder, men iøvrigt
evnen forringes sammen med Betonens Kvalitet, er der ! forløb Kurverne ens. C Rj 1 blev ikke prøvet, da det
intet at sige til, derfor anvendes Sikkerhedsfaktoren, men skønnedes at være uden Interesse.
den maa ikke forringes saa stærkt, at Bruddet sker uden Ligesom B-Bjælkernes Opbøjningskurver viser C-Bjæl-
Flydning, altsaa pludseligt, og det er der en Fare for. Det ; kernes Forlængelseskurver en skarp Flydegrænse, og for
sikreste vilde derfor være i Formel (3) at indføre en Værdi j Rundjærnsbjælkens Vedkommende kunde Lasten kun for-
af S“, som man er sikker paa ikke at komme ned under. ! øges 9 pCt. yderligere. For den gamle Bjælke C Rb 1
Derved kommer man imidlertid op paa saa store Stød-1 kunde den derimod forøges til Maskinens Maksimallast
længder, at det synes rationellere at sikre sig paa anden j 50 000 kg, uden at egentlig Brud indtraadte, den unge
Maade, dels ved Tværarmering, dels ved — for Rund-1 Bjælke C Rb 2 var ved 49 500 kg saa ødelagt, at Forsøget
jærnenes Vedkommende — at dreje Krogene over Kors. ! afbrødes.