Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

41 i den størknede Legering 75 Gange forstørret, hvori de store, sorte Klumper er Bly, Mellemrummene den eutektiske Legering. Er den smeltede Masse mere antimonholdig end den eutektiske Legering, størkner Fig. 4. En Legering af 94 °/0 Bly og 6 Antimon, x 75. paa samme Maade efterhaanden først det oversky- dende Antimon, før den eutektiske Legering størkner. Paa den her anførte Maade størkner en Række Legeringer, men andre størkner paa helt andre Maa- der, som det vilde føre alt for vidt at komme ind paa her. Hvad nu S t a a 1 e t a n g a a r, størkner det paa en Maade, der er forskellig fra den her omtalte. i'ig. 5 viser ved to Kurver foroven, ved hvilke Tem- peraturer Størkningen begynder og slutter for Staal- sorter af forskelligt Kulstofindhold. Jeg skal ikke nærmere forklare Forholdene ved selve Størkningen af Staalet men blot sige, at naar Staalet er størknet, har man en hvidglødende Masse, hvis enkelte Korn er af samme kemiske Indhold og opbyggede som Oktaedre. Det kemiske Indhold er et vist Jærn- og Kulstofindhold, idet vi ser bort fra Urenheder som Svovl, Fosfor m. ni., der i Praksis kan være til Stede i Staalet. Da de enkelte Korn indeholder baade Jærn og Kul, uden at Jærnet findes for sig og Kullet for sig, men tværtimod saaledes, som Sukker findes i Sukkervand, o: uden at Sukkeret kan ses, siger man, at Kullet lindes opløst i Jærnet, men da Jærnet jo er i fast om end hvidglødende Tilstand, siger man, at man har en fast Opløsning af Kul i Jærn. I Virkeligheden er denne Opløsning korrektere at be- tragte soin en Opløsning af den nedenfor omtalte Jærnkulstofforbindelse Fe3C i Jærn, hvorom senere. Korn, der saaledes bestaar af to i hinanden opløste Stoffer, kakies Blandingskor n. Det lige størk- nede Staal bestaar altsaa af Blandingskorn, og Mas- sen kaldes Austenit. Den er umagnetisk. li. Om Udskilninger ved hvidglødende Staats lang- somme Afkøling. I Pig. 5 er tillige vist, hvad der sker, naar Auste- nitten køles langsomt af. Det vil ses, at de der- om oplysende Kurver meget ligner Størkningsdia- grammet for Bly-Antimonlegeringerne, idet der ved langsom Afkøling af det størknede Staal sker Udskil- ninger, som svarer til déni, der sker ved Størkningen af smeltede Bly-Antiinonlegeringer. Hvis Staalet indeholder mindre end 0,9 pCt. Kulstof, vil der, naar femperaturen synker forbi den venstre af de to Kur- ver, udskille sig rent Jærn, det saakaldte F e r r i t, og denne Udskilning vil vedblive, til Temperaturen passerer ca. 700° C. Saa vil Resten være det saa- kaldte Per lit, der bestaar af afvekslende Lameller at F e r r i t og C e ni e n t i t, hvilket sidste er den nys nævnte, kemiske Forbindelse af Sammensætnin- gen Fe3C, som i Kemien kaldes Jærnkarbid og inde- holder ca. 6,5 pCt. Kulstof. Har Staalet netop 0,9 pCt. Kulstof, vil det ved Temperaturens Passage forbi 700" dele sig ganske fint i Lameller, saa at man har Perlit, der nemlig netop indeholder 0,9" Kulstof, og hvis Staalet indeholder over 0,9 pCl. Kulstof, vil der ved Temperaturens Passage over den højre Kurve ske en Udskilning af Cementit, og denne Udskilning vil vedblive, til Resten ved Passage over 700° C. har et Indhold af 0,9° Kulstof og deler sig i Lameller, saa at den bliver til Perlit. Hvis Austenitten som nys nævnt betragtes som en Opløsning af Gementit Fe;,C i Jærn i Stedet for af Kulstof i Jærn, er Ligheden med, hvad der sker ved Størkning af Bly-Antimon- legeringerne, der jo i smeltet Tilstand er Opløsninger