Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

42 af Antimon i Bly (eller Bly i Antimon) fuldstændig, naar det kun erindres, at Udskilningerne ved Staalet ikke sker ved Overgangen fra smeltet Tilstand til fast men i det glødende Staal. Rigtigheden af det her udviklede er godtgjort ad mikroskopisk Vej. Metalmikroskopien er grundlagt i 1863 af Englænderen Dr. Sorby, der i 1886 første Gang beskrev Perlitten, som lian gav Navn af »the pearly constituent«, fordi den i poleret Tilstand har Perlemoderglans hidrørende fra de Farver, der skyl- des det fine Gitter, som Lamellerne danner. Navnene Ferrit og Cementit skyldes Amerikas største Metallurg Prof. Howe, medens Navnet Austenit og Klarlæggelsen af Størstedelen af Staalets Mikro- , skopi skyldes den i 1912 afdøde, franske Ingeniør { Osmond, som ofrede en Snes Aar af sit Liv derpaa. Austenitten er opkaldt efter den engelske Prof. Ro- berts-Austen, som man blandt andet skylder en me- get smuk, fotografisk Metode til Bestemmelse af Be- liggenheden af Kurverne i Fig. 5. Foruden de her nævnte Bestanddele i Staalet, som jeg her alene skal komme nærmere ind paa, findes der en Række andre, saasom Martensit, Troostit og Sorbit, som jeg kun lige skal nævne, og af hvilke Martensitten er en Ho- vedbestanddel i hærdet Staal. Paavisningen af Eksistensen af Blandingskorn tilskrives i Reglen oan’t Hoff, men Æren derfor synes snarere at maatte tilkomme Osmond. Den Ferrit, der begynder at udskille sig ved Overgangen over den forneden til venstre i Fig. 5 visle Kurve, undergaar i Virkeligheden allotrope Forandringer under Afkølingen. Disse allotrope I Forandringer1), som er ledsagede af Varmetoninger, er først paaviste af den endnu levende, russiske Metal- lurg, Prof. Fschernoff, som derved gav Regler for Staalets Konstitution og Varmebehandling. Varme- toningerne viser sig ikke blot ved Temperaturens Passage over den nævnte Kurve og en ikke vist Kurve2) imellem den og den vandrette Linie, idet der sker Standsninger i Staalets Temperaturfald, men en særlig stærk Varmctoning viser sig ved yderligere Af- køling af Staalet, nemlig idet Temperaturen passerer den vandrette Linie, thi det gJødende Staal vil da under sin Afkøling blusse op til stærkere Glødning. Denne Varmctoning, den saakaldte Recalescens er allerede iagttaget i 1873 af Barrett, men særlig *) Se nærmere min: Mekanisk Teknologi I, 1889, S. 69—70 og S. 72—73. Denne Kurve fortsættes i Virkeligheden i den nederste Del af den nævnte Kurve og videre til højre i den næsten vand- rette Linie. studeret af den udmærkede, svenske Metallurg Bri- nell, som senere er bleven saa bekendt for sin Kugle- Haardhedsprøve. Aarsagen til denne sidste Varme- toning skal jeg her ikke komme ind paa, men Os- mond har kaldt de Kurver, hvorpaa der staar Ud- skilning af Ferrit og Udskilning af Cementit, tilsam- men for Ar3 og den næsten vandrette Linie ved ca. 700° for Arl og den omtalte ikke viste Kurve imel- lem dem for Ar2, hvor Bogstavet A kommer af »arrê- ter«: at standse, og Indeksen r kommer af »refroidir«: at afkøle, idet der jo ved Passagen over de nævnte Kurver under A f k ø 1 i n g e n sker Standsnin- ger i Staalets Temperaturfald. Disse Betegnelser ^r3 OS Ai l°r Kortheds Skyld blive brugt i det følgende. Fig. 6. Dr. Sorby, født 1826 i Woodhouse ved Sheffield, død 1908 i Sheffield. Nekrolog af Forfatteren i Ing., 1908, S. 89. Fig. 6—11 viser Portrætter af Dr. Sorby, Tscher- noff, Osmond, Roberts-Austen, Home og Stead — vel de 6 Mænd, der har gjort det vigtigste Arbejde til Forstaaelse al' Staalets Mikrostruktur. Af de foran nævnte Strukturbestanddele faar man ved langsom Afkøling af hvidglødende Staal til almindelig Temperatur kun Ferrit, Perlit og Cemen- lit. Af disse er Ferrit meget blødt og sejgt, Cementit meget haardt og ret skørt, og Perlittens Egenskaber