Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

45 Fig. 14. Martinstaal med 0,1 °,0 C. x 100. grafere, ligesom ogsaa Salpetersyren ved at ille Per- litten giver den Anløbningsfarver. Det er dog kun ved en ret stor Forstørrelse, at Perlittens Lameller Fig. 17. Martinstaal med 0,7 °/l) C. x 100. der efter Udglødning ved 10000 C. i en elektrisk La boråtorieovn er kølet langsomt af i Ovnen til normal Temperatur, men som har forskelligt Kulstofindhold, Fig. 15. Martinstaal med 0,3 °/0 C. x 100. Fig. 18. Martinstaal med 0,9 °/0 C. x 100. er synlige; ved mindre Forstørrelse ser Perlitten blot mørk ud i Forhold til Ferritten. Vi skal nu gennemgaa Udseendet af en Række Mikrofotografler1) — Fig. 14—19 — af Staalsorter, og vi vil begynde med en meget kulstoffattig Sort, nemlig Martinstaal med kun 0,1 pCt. C. Fig. 14 viser en saadan i 100 Ganges Forstørrelse. Ved Overgan- gen over Ar3 er der begyndt Udskilning af Ferrit. Fig. 16. Martinstaal med 0,5 °/0 C. x 100 ') Fig. 4, Fig. 13—26, Fig. 28-33, Fig. 35—36 samt Fig. 38-39 er jeg Brandinspektør, cand. polyt. Wiese og Statsprøve- anstalten megen Tak skyldig for. Fig. 19. Martinstaal med 1,35 °/0 C. X 100. Ferritudskilningen er fortsat fra ^4,3 til -Ari, hvor der da skete en Deling af Resten i Lameller, saa at Rc-