Meddelelser Fra Lærerne Ved Den Polytekniske Læreanstalt I Femaaret 1917-21

sten blev til Perlit. Den udskilte Ferrit ses at have dannet Korn, hvorimellem Pcrlitten ses som mørke Korn hist og her. All Kulstoilet findes i disse mørke Korn. Den endelige Kornstørrelse afhænger ikke al. hvor hurtigt Staalct størknede, men af, hvor hur- tigt det koledes forbi Kurven ylr3, idet en langsom Afkøling forbi Ar3 giver store Korn og en hurtig smaa Korn, og denne Korndannelse skjuler den oprindelige fra Størkningen hidrørende1). Fig. 15 viser i samme Forstørrelse Martinstaal med 0,3 pCt. C., hvori der selvfølgelig ses mere Per- lit, og Fig. 16 do. do. med 0,5 pCt. C. Ved at betragte Fig. 16 ses, at Ferritten, der skilte sig ud ved Ar.^ nu sidder som Korn, som tildels omslutter Perlitkornene; men hist og her ses smaa Ferritkorn inde i Perlit- kornene, nemlig hvor Ferritten ikke er naaet al skille sig ud af den øvrige Masse og samle sig i større Korn, før Resten ved Arl blev til Perlit. Ved Betragtning af Staalct i Mikroskopet kan man nogenlunde nøje skønne sig til Kulstofindholdet. Der er nemlig tyde- ligvis mere Perlit, som jo har 0.9 pCt. C, end Ferrit, der er kulstoffrit. Var der ligemeget, vilde Staalets Kulstofindhold være 0,45 pCt., men nu er det jo ogsaa 0,5 pCt. Da den mikroskopiske Prøve kan laves paa 10 Minutter, har man her et hurtigt Middel til omtrentlig Kulstofbestemmelse, hvor en kemisk Analyse til nøjagtig Kulstofbestemmelse tager et Par Timer. Fig. 17 viser Martinstaal med 0,7 pCt. C i sam- me Forstørrelse og Fig. 18 i samme Forstørrelse Mar- tinstaal med 0,9 pCt. C, hvor alt burde være Perlit. Fig. 19 viser Martinstaal med 1,35 pCt. C i sam- me Forstørrelse. Her er det den hvide Cementit, som er udskilt ved Passagen over den skraa Kurve i Fig. 6, hvorpaa staar: Udskilning af Cementit. Ved Opvarmning af Staal over Kurverne Arl Ar3 eller rettere ikke ganske ved Opvarmning over disse Kurver men ved Opvarmning over Kurver A,.] Aca 2), (ler ligger 10 à 20" højere3), bliver Perlitten først ved Arl til Austenit, der efterhaanden, indtil Ac3 naas, løser Ferrit og Cementit op, saa at der da netop ikke er niere tilbage, men del hele er Austenit. a) Marlens: Handb. der Materialienkunde, 2den Del ved Heyn, 1912, S. 210. b) Ved Betegnelsen AC: og zlt3 kommer c fra Ordet »chauffer«, ligesom r i o. s. v. kom fra Ordet »refroidir«. c) De teoretiske Ligevægtstemperaturer repræsenteres ved en Kurve A imellem ylr og Ac. Udskilningerne sker altsaa lidt over eller lidt under Temperaturen A, fordi de tager Tid. Forskellen mellem Temperaturerne kaldes Hystérésis — jfr. magnetisk Hystérésis. Man vil herefter have en Forestilling om, hvor- ledes nogle forskellige Staalsorter ser ud efter Udglød- ning ved 1000" C. og langsom Afkøling, men det er nu Hensigten først at forklare, hvorledes deres Korn- størrelse kan ændres dels ved Opvarmning dels ved mekanisk Bearbejdning, og dernæst foi klare, hvor- ledes derved deres Egenskaber ændres. C. Om Forandringer i Staalets Kornstørrelse ved Op- varmning samt om Overhedning og Forbrænding. Da det til Forklaring heraf bliver nødvendigt at undersøge, hvorledes Kornstørrelsen foraildrer sig ved Opvarmning til forskellige Temperaturer, vil vi indskrænke os til at betragte Martinstaal med 0,1 pCt., 0,3 pCt. og 0,5 pCt. Kulstof. Fig. 20. Martinstaal med 0,1 °/0 C, udglødet ved 900° C. x 100. Fig. 20 viser Martinstaal med 0,1 pCt. C, nem- lig af en 1" Rundstang udglødet ved 900° og i 100 Fig. 21. Martinstaal med 0,1 % C, udglødet ved 1300“ C. x 100. Gange Forstørrelse. Det ligner ganske Staalet i Fig. 14. Opvarmes derimod den samme Stang til 1300° C.,